KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Gadernes Urenlighed og Brolægning.

6 2

vilde være sket, hvis hine Folk gik; det var derfor, Herman v. Bre- menfeldt i »Bepubliken« ( 2 , 9) fremkom med følgende Forslag: »Saasom man hører Folk dagligen at klage over Gadernes Urenhed, men altid forgjæves, efterdi de Betjente, som Omsorg er overdragen til deres Kenholdelse, ikke med Iver af Øvrigheden blive tilholdne saadant at efterleve, saa haver jeg efter megen Hovedbryden udfundet et sikkert Middel, hvorved denne Uheld kan hæves, og det ved en eneste A n ­ ordning, som er denne nem lig: at Magistratens Fruer og Døtre stedse skulle være forbundne at gjøre Visiter til Fods udi Tøfler og perle­ farvede Silkestrømper. Naar saadan Anordning skede og den samme blev nøje haandhævet, ville vore Gader, som nu omstunder alle indtil gemene Skriverkarle og lumpne Lakejer krympede sig ved at betræde, blive saa rene«. For den Mode, at man kun maatte gaa med Sko om Sommeren, var det ogsaa højst ubekvemt at gaa; »i gamle Dage«, siger Jeronimus i »Maskeraden«, »tog man derimod Støvler paa i vaadtFøre«. I den ældste Udgave af »Barselstuen« (2, 7) siger Else Skolemesters: »Gadernes Urenhed er saa stor, at den ikke kan for­ tælles, afmales eller beskrives«. Med Hensyn til Gadernes Brolægning gjaldt endnu Forordningen af 2 1 . Maj 1680, efter hvis Bud Byen paany var hleven brolagt, og det navnlig paa den Maade, at der blev lagt Rygstene midt paa Ga­ den, saaledes at der var Fald til Rendestenene til begge Sider; der­ ved blev disse store Stene ofte det eneste rene Sted paa Gaden, hvor man kunde gaa, medens det Øvrige var helt opfyldt med Snavs. I »Det lykkelige Skibbrud« ( 2 , 1 ) fortæller Henrik, hvorledes han blev forfulgt af to Jean de Francer med nøgne Kaarder, »men som de løb efter Takten paa de store Stene for ikke at bestænke deres sviklede Strømper og jeg løb udi Skarnet allevegne, hvor jeg fandt Gjenvej, kunde de ikke naa m ig«. Brolægningen paahvilede Beboerne, enhver udenfor sin Grund til Gadens Midte, men det var nu ikke mere som tidligere, at enhver selv maatte skaffe Brolæggere, nu skulde Byen ved egne Folk sørge derfor, men ligne Udgiften paa Grundejerne. Tilsynet med Gadernes Renholdelse paahvilede Gadefogderne, der hver havde sin Del af Byen, hvor de hver Morgen ved Daggry skulde gaa langs Gaderne med en Træskralde, hvormed de advarede Folk om at feje paa Gaden, saa Vognene strax kunde optage de samlede Dynger. Det ældre Paabud, at Urenligheden skulde bortføres af Vogn -