TheatermuseetVedChristiansborg

ledes Thomas Overskou urolig frem og tilbage paa den øde Scene og ventede In s tru k tø r F rydendah l, som skulde hjælpe ham til det dengang vanskelige Spring fra Snedkerlærhng td Theaterelev. Den Tragedie, han nylig havde skrevet, medens han trak Rullen for sin Moder, opbevares nu i hans Mon tre paa Museet. E n anden gemmer et Program fra Balletten „Armida“, hvo rpaa N a vn e t Andersen staar udfor „En Trold . De t er et rørende Minde fra de Ydmygelsens Aar, vor be­ rømte Even ty rd ig te r gennemstred heroppe som fattig Dreng. Sanger kunde han ikke blive, Danser endnu mindre, og da han prøvede for In s tru k tø r Lmdgreen, klappede han ham paa K inden og sagde: „Følelse har Del Men det er ikke Skuespiller, De skal være. Vorherre veed, hvad det e r l “ Men alle disse Skuffelser var Stadier i hans Udvikling til Digter. Smertelige var Slagene i Øjeblikket, men siden forstod han, a t de betød „Trin opad til det Bed re“. Den gamle slidte T rappe til Scenen symboliserer endnu dette „opad“. De t var ikke mærkeligt, a t Ho fthe a tre t spillede ind i hans første Bog fra 1829 „Fodrejse fra Holmens Canal til Ø stpyn ten af Ama­ ger". I Fan tasien flyttede han Læserne tre Hund rede Aar frem i Tiden til Anno 2129. S talddørene i Buegangene var blevet til elegante Fløjdøre, og oppe i Thea tre t viste Calei- doskopen „alleTheatereffekter fra det n ittende Aarhund rede . Paa en Maade forudsaa H. C. Andersen altsaa Theatermuseet. En ejendommelig Fest fand t Sted paa Ho fthe a tre t i Marts 1816, da Balletmester Galeotti fejrede sin 83-aarige Fødsels­ dag. Hans Elever vilde hædre ham og havde derfor, uden at han selv vidste det, ladet ham male af Po rtræ tkunstne ren Viertel. Billedet lignede udmærket - en gammel Kopi af det hænger nu i M^useet —men Synet virkede dyb t nedstemmende paa den gamle Mand , fordi han nærede den Overtro, at et Maleri vilde betyde hans snarlige Endeligt. Festens Glæde

28