59117707

Mandagen den 23de Februar 1903, Kl. 7,

holdt det af Borgerrepræsentationen angaaende Beværter­ sagen nedsatte Udvalg et Møde, ved hvilket efter Udvalgets Indbydelse følgende delegerede for de interesserede For­ eninger og Korporationer vare komne til Stede: Formanden for Centralforeningen af Beværtere i Danmark A n d e r s e n , Formanden for Værtshusholderforeningen af 1900 B al t z e r, Formanden for Gæstgiverforeningen for Kjøbenhavn og Omegn O. I v e r s e n , Formanden for Korporationen af Be­ værtere i Kjøbenhavn og Omegn A. C. N i e l s e n og For­ manden for Restauratørforeningen af 1897 "Wivel. Udvalgets Formand (Ph i l i p s e n ) bød de delegerede Velkommen og takkede dem for deres Tilstedeværelse. Han bemærkede, at Udvalget, som oprindelig kun var nedsat til at behandle et Par Andragender angaaende Gæstgiverforholdene af sanlme Art som Andragender, der i Løbet af den sidste halve Snes Aar gentagne Gange ere fremkomne, havde ment, at der under de nuværende For­ hold ikke med Udsigt til noget Udbytte kunde skrides til «n Behandling af Beværtersagen i det hele. Imidlertid var der i Slutningen af Januar fremkommet et Andragende fra Korporationen for Beværtere, og da dette var blevet henvist til Udvalget, mente dette, at Tidspunktet nu var kommet til at tage Sagen op fra Grunden af og virkelig prøve, om det var rigtigt at gaa til en anden Ordning end den, som har givet sig Udtryk i Vedtægten af 1882. Til

2 n

nærmere Belysning af dette Andragende, som han oplæste,, vilde Udvalget gerne høre de delegeredes Udtalelser. Hvad der kaldes Vedtægten af 1882 er jo ikke en enkelt Sag, men en Mangfoldighed af Begler. Der er for det første en Bække Polivedtægtsbestemmelser om Forhud mod Udskænkning til Personer under en vis Alder og til berusede, den bekendte Bestemmelse om, at vedkommende Vært skal sørge for, at Personer, der ere bievne berusede i hans Beværtning, blive befordrede hjem o. s. v. Der­ næst er der en Gruppe Bestemmelser, som vare vedtagne af den nedsatte Kommission, men som ikke bleve optagne i Vedtægten, nemlig om visse Krav til Beværtningslokalernes. Indretning ogUdstyr for at sikre Sømmelighed, Orden, og Anstændighed. For det tredie er der den Bestemmelse, som vel er bleven betragtet som det centrale, at man i , 1882 standsede med al Meddelelse af Beværterborgerskaber,, for saa vidt man kunde gøre det, altsaa Borgerskaberne som Værtshusholder, Bestauratør og Konditor, medens man ikke i Henhold til Loven kunde standse med Meddelelsen af Gæstgiverborgerskaber. For det fjerde indeholder Ved- tægsen af 1882 en meget betydelig Forhøjelse af Afgif­ terne dels for Betten til Udskænkning dels for Betten til Handel med Spirituosa. Naar nu :Andragendet gaar ud paa en Ophævelse af Vedtægten af 1882, kunde Udvalget ønske at høre, om det, som Korporationen har haft Opmærksomheden hen­ vendt paa, udelukkende er Ophævelsen af Lukkeparagraffen, saaledes at man i Fremtiden skal kunne løse de forskellige Beværterborgerskaber uden nogen som helst Indskrænkning, medens de øvrige Bestemmelser blive staaende ved Magt, ogsaa den om Afgiften, der jo for de egentlige Beværtere er sat til Maksimum af hvad Loven tillader. Dernæst kunde man ønske at høre, om de delegerede vilde anse det for farligt, at der blev truffet Bestemmelser angaaønde, Beværtningslokalers Indretning og Udstyr. Endelig vilde man gerne høre Fagmænds Mening om forskellige andre Spørgsmaal, navnlig hvorledes den bestaaende Nærings- og

3 '

Beværterlovgivning i det hele overholdes, hvilke Bestræbel­ ser der, de delegerede bekendt, udfoldes paa dette Omraade; hvorvidt Detailhandlerne overholde Forbudet mod Ud­ skænkning af Spirituosa o. s. v. N i e l s e n bemærkede, at de delegerede vare bievne enige om at vælge Andersen til Ordfører, men at de en­ kelte delegerede forbeholdt sig at fremkomme med Ud-' talelser om forskellige Spørgsmaal. A n d e r s e n udtalte en hjertelig Tak for den elsk­ værdige Modtagelse, og fordi Udvalget har villet vise' Beværterstanden det.Hensyn at. gøre et Forsøg paa at' hidføre en Løsning, som man saa længe har længtes efter. Man havde egentlig tænkt at have kunnet forskaane; Kommunalbestyrelsen for flere Andragender, idet man havde ventet ad Lovgivningsvejen at kunne faa fastsat de Regler, som den danske Beværterstand har ønsket i en Række af Aar, eller i alt Fald, selv om man ikke absolut fik sine Ønsker opfyldte, at der kunde blive fastsat bestemte Grænser, hvorunder Virksomheden kunde udøves. Af for- - skellige Konferencer med rette vedkommende havde man imidlertid faaet' det Indtryk, at det maaske kunde vare længe, inden den forønskede Lov kom. Da man samtidig havde faaet den Opfattelse, at den nuværende Regering vilde stille sig anderledes over for dette Spørgsmaal end de tidligere, besluttede man fra den kjøbenhavnske Beværter­ korporations Side at henvende sig til Borgerrepræsentationen med Anmodning om a t' være behjælpelig til at bringe Beværtersagen ud af det Uføre, som Ordningen af 1882 har skabt. Hvis den Standsning i Adgangen til Beværter- - næringen, som skete i 1882, virkelig havde gjort den •Nytte, som man ventede af den, vilde det selvfølgelig være utilgivelig uklogt af en Stand, som paa alle andre- Omraader vil værne om sine Interesser, at ville stille For­ langende om at blive fri for •det Monopol, som det er blevet sagt, at den den Gang fik. Desværre havde imidlertid' • Tiden vist, at det, som man den Gang troede skulde bliver et Gode, har virket i stik modsat Retning. I Stedet forv

4

en Indskrænkning er der kommet et meget stort Antal nye Beværtninger, men ad unaturlige Veje. Der er jo dette ulykkelige Gæstgiverspørgsmaal, som man den Gang ikke fik Lovgivningsmagten til at træffe Bestemmelse om. Ad dén Vej er der kommet alt, hvad der har været Brug for. Mennesker, som have arbejdet en Del Aar i et Fag, føle sig ganske naturlig til en vis Grad solidariske med deres Stand og beklage, hver Gang der sker noget, som Standen faar Skyld for. Samtidig med, at Gæstgiverne, soni jo have deres lovlige Borgerskab — der kan jo dis­ kuteres om Maaden, hvorpaa det bliver brugt, men det var man jo her ikke Dommer over — ere komne til, er det i de senere Aar blevet saaledes, at mange ældre Be­ værtere og Enker udleje deres Borgerskaber. Det var det aller værste, thi derved bliver Faget belemret med uhel­ dige Personer. Medens det fordres, at den, der løser et Borgerskab, skal være uplettet, er det nu kommet saa vidt her i Byen, at der ad den Vej er kommet over 50 Per­ soner — han kunde ikke bestemt indestaa for Tallet — af den aller tarveligste Samfundsklasse ind i Faget, Per­ soner, som bruge Beværternæring som et Skjul for deres egentlige Erhverv. Det er hovedsagelig paa Grund af disse Forhold, at man nu, uden at afvente en Beværterlov, har været saa fri at henvende sig til Borgerrepræsentationen for at bede den være behjælpelig med at faa rette Linier paa det paa- gældénde Omraade. Selvfølgelig vilde alle Beværtere gerne være med til at skabe saa gode Forhold som muligt. Be- væi’terstanden saa helst, at der slet ingen Drukkenskab eksisterede, &t der ikke blev nydt Spiritus til Overmaal, og man var helst fri for berusede Folk. Hvad Lokale- spørgsmaalet angaar, vilde selvfølgelig intet være. mere naturligt, end at man ad de forskellige Veje, der staa til Baadighed, sørgede for at tilvejebringe store, lyse og luf­ tige Lokaler, thi disse betegne et Fremskridt saavel i moralsk som i andre Henseender, og man vilde gerne fra Beværternes Side bidrage sit til, at den Ordning blev

5

truffen, at en Hovedfordring ved Indretningen af Restau­ rationer, Gæstgiverier og Beværtninger blev, at vedkom­ mende skulde paavise at raade over Lokaler af den og den Beskaffenhed. — Spørgsmaalet om Afgiften laa jo egentlig ikke for, men selvfølgelig var man ikke glad ved den Skat. Det var haardt, at en Mand skal betale 2—400 Kr. om Aaret for at udnytte en Næring, som han ifølge Borger­ skab har Ret til at drive. Man sælger en Mand et Bor­ gerskab som Gæstgiver eller — hvis der bliver lukket op — som Beværter, men bagefter siger man til ham: Det er meget godt, at Du har Borgerskabet, men begynder Du at udnytte det, maa Du svare den og den Ekstra­ skat. Selvfølgelig vilde man være glad for en Ordning ogsaa under de nuværende Rammer, men man tabte aldrig af Sigte, at det er en meget følelig Skat. For alle de mindre ere Forholdene bievne meget tarvelige i de senere Aar; Korporationen søger at hjælpe dem efter ringe Evne, men der var navnlig en Mængde gamle Mennesker, hvem denne Ekstra-Skat af 2-—400 Kr.-'rammer haardt. N i e l s e n ønskede at tilføje nogle Bemærkninger om et Forhold, som Andersen ikke havde berørt. Selvfølgelig maa enhver Borger, naar han vil drive sin Forretning, bétale den Skat, der lovlig er ham paalagt, men hvad man særlig maatte beklage, er, at Kontrollen er tagen bort. Der er ingen Steder, hvor man kan henvende sig med Klager over Indgreb i ens Rettigheder. Man sælger Bevær­ terne en Rettighed, for hvilken de selv skulle være Beskyttere. Som Forholdene ere, nytter det ikke at gaa til Politiet, thi det vil ikke have med Sagen at bestille, naar man ikke mødér med to Vidner. Kommer man endelig til Retten, betragtes man næsten som en Urostifter eller Omvælter eller i alt Fald som en, der vil gøre andre Mennesker Fortræd. Det maatte erindres, at alle de, som drive deres Forret­ ning paa et lejet Borgerskab, have den store Fordel, at de betale ingen Afgift men „sidde“ den af, hvad andre ikke kunde gøre. Betaler man ikke, risikerer man at faa sine Ejendele solgte, medéns de andre kunne begynde forfra

ti

paa en frisk. Kunne de ikke bruge det ene Borgerskab, • leje de et andet. Ifølge. Næringslovens § 83 havde Magi­ s tra ten tidligere et Ansvar, for saa vidt den skulde fore­ tage Anmeldelse eller anstille Undersøgelse, naar en Over- . trædelse kom til dens Kundskab, men denne Ret havde man borttaget i 1873 ved et Tillæg til Næringsloven, i Henhold til hvilket Anmeldelserne skulde ske til Politiet, og dette saa skulde tage sig af Sagen. Om det har nogen Forpligtelse.til det, vidste han ikke. I hvert Fald stiller det den Fordring, at der skal være to Vidner. Med andre Ord, Borgere, som betale en høj Skat af deres Næring, skulle staa oppe i Retten og være Angivere og risikere at blive slet omtalte i Bladene af den Grund, hvad flere Gange er sket, En yderligere Grund til at ønske Adgangen til Be- værternæriugen gjort fri var, at de Beværtere, som have løst .Borgerskab for 20 Aar siden i 35 - 40 Aars Alderen og nu ere bievne 55—60 Aar, ofte ere næsten ude af Stand til;at drive deres Forretninger. Der stilles større og større Fordringer, og nye Tider fordre nye Kræfter. .Naar en Beværter ejer en Ejendom og har en god For­ retning i denne, kan han ikke engang overlade den til en Søn eller Svigersøn, thi denne kan intet Borgerskab faa. Vedkommende tvinges paa en Maade af Forholdene til at handle imod Loven. Sidder der efter en Beværter en yngre Enke tilbage, kan hun ikke gifte sig, selv om den Mand, hun ønsker at gifte sig med, er aldrig saa ordentlig, "thi Forretningen maa ikke gaa over til Manden. D er foreligger maaslce ikke mange men dog nogle Tilfælde, hvor Folk ere nødte til at leve paa polsk for at kunne drive en saadan Forretning — blot fordi Manden ikke kan faa Borgerskabet. Men andre Ord, Beværterne have ikke samme Ret som andre Borgere i Samfundet, skønt de be- ;tale en umaadelig høj Skat, for det første af deres'Ind­ tægter, og dernæst af Retten til at udnytte Borgerskabet, ■og denne sidstnævnte Afgift er lige høj, hvor man end ibor, og hvad enten man har en stor eller en lille Forret-

7 ning. Samtidig kiinde saa alle de, som gribe ind i Be­ værternes Næring, unddrage sig Skatten. Man var derfor enig om at ønske en Forandring, bvis det er muligt at opnaa en saadan. "Wivel bemærkede, at det efterbaanden bliver vanske­ ligere og vanskeligere at faa Børn fra pæne Hjem til at træde ind i Restauratørfaget, fordi Forældrene sige, at det ikke kan hjælpe, at Børnene blive opdragne i dette Fag, naar der ingen Udsigt er til, at de engang kunne blive selvstændige lier hjemme. Naar et ungt Menneske har været 3 Aar i Lære i en Forretning som f. Eks. Talerens, kommer han til Neiendam og lærer-Hotelfaget. Man sørger saa for at skaffe ham en Plads i Udlandet. Han opholder sig et Par Aar i Frankrig, et Par Aar i England o. s. v. Naar hån saa har været borte 7—8 Aar og mulig opnaaet udmærkede Pladser i Udlandet, faar han Hjemve, men han tør ikke komme hjem, fordi han her hjemme ikke kan blive selvstændig, men kun tage Plads som Tjener. Er der nogen Energi i ham, og han gerne engang vil blive sin egen Mand, bliver han derfor borte. Efter Restauratør- foreningens Mening, som repræsenterer en Del af de største Forretninger i Kjøbenhavn, har Lukningen af Adgangen til Borgerskab saa langt fra højnet Standen, at den tvært­ imod derigennem er sunken længere ned. Det er de daarlige Elementer, de, som ikke have noget at miste, der gaa ind paa at danne de omtalte Smaaforretninger— „Smugkroer41, som man kalder dem — som gaa paa lejet Borgerskab eller Borgerskab som Gæstgiver, hvis Indehaver har et enkelt Værelse med et Par opredte Senge. Da de, som have Lyst til at komme frem, gaa til Udlandet, bliver det ikke de bedste Kræfter, der blive tilbage, medens man, nåar Borgerskabet var frit,- vilde beholde de gode Ele­ menter her hjemme. Han kunde dérfor fuldt ud slutte sig til Andragendet. Sagen havde været paa Tale i hans Forening, men man havde ønsket først at se Resultaterne af Beværterkorporatiobens Andragende. Han var imidlertid .bleven meget glad ved åt modtage Udvalgets Indbydelse

8

til Mødet i Aften. Det var Foreningens bestemte Me­ ning, .at en Aabning af Adgangen til Borgerskab vilde gavne Standen, og at den langtfra vilde bevirke, at Til­ gangen blev for stor, idet Konkurrencen selvfølgelig vil gøre, at der ikke kan blive flere, end der kan leve a f Næringen. . . . I v e r s e n var meget glad ved Udvalgets Indbydelse. Gæstgiverne havde i mange Aar ført en trang Tilværelse.. Ifølge Loven har man Ret til at erhverve Borgerskab som Gæstgiver, men Gæstgiverne mente, at der ved flere Lej­ ligheder var begaaet Fejl over for dem. Loven indeholder nemlig ikke nogen Bestemmelse om, hvor mange Yærelsex* eller hvor mange rejsende man skal have for at kunne siges at drive Gæstgiveri. Det er ikke alle, som kunne blive, antagne hos "Wivel eller Nejendam og derefter rejse til Udlandet; de fleste maa blive inden for Landets Græn­ ser. Naar de saa løse et Gæstgiverborgerskab, hvad der er fuldt ud lovligt, viser det sig næste D ag , at de maa møde i Retten og betale Mulkt. Naar man løser et Borger­ skab og betaler sin Afgift, skulde man tro, at man havde Lov til at udnytte det. I Loven staar der, som sagt, ikke noget om, hvor mange Senge man skal have. Ligesom en Skrædder kan begynde sin Forretning med et Par Bukser, en Skomager med et Par Støvler o. s. v., skulde man tro, at for en Gæstgiver kunde et Par Stuer være nok til en Begyndelse, hvorfra man saa kan oparbejde en Forretning, som muligvis kan blive lige saa stor som Hotel d’Angle- terre. Selv om en Gæstgiver har 6—7 Værelser, kan han risikere at blive mulkteret, naar han ikke har rejsende nok. Der er , en Gang fældet en Højesteretsdom, hvori det blev udtalt, at det var nok, naar en Mand, som havde 5 (Værelser, havde .haft 53 rejsende, idet det var nede i Nyhavn, saa at han ad Søvejen kunde faa nogle rejsende, men andre, havde bevisligt havt over 200 rejsende om Aaret, og ikke desmindre har Assessoren sagt, at det er ikke nok, det kan vedkommende ikke leve af, det at lo­ gere rejsende skal være Hovederhvervet. Det stod der

9

imidlertid slet ikke i Loven. Derfor mente Gæstgiverne,, at de bleve uretfærdigt behandlede, og derfor have de gentagne Gange indgivet Andragender til Kommunal­ bestyrelsen. Selvfølgelig vare de glade over, at det nu er kommet saa vidt, at Kollegerne indrømme, at den eneste, rigtige Løsning er at give Adgangen til Beværternærin­ gen fri. B a l t z e r bemærkede, at Sagen til at begynde med havde stillet sig lidt anderledes for ham, idet han er For­ mand for dem med det gamle Borgerskab. Til at be­ gynde med havde hans Forening set lidt skeptisk paa An­ dragendet — den bestaar jo af ældre Beværtere, af hvilke nogle kuude være lidt kortsynede. Han havde imidlertid Grund til at være tilfreds med, at man nu nogenlunde var kommen paa det rene med, at det var en Nødvendighed at gøre en Forandring. I hans Forening havde nogle ment, at Korporationen af Beværtere i de senere Aar havde faaet stor Tilgang af Gæstgivere, og at det hoved­ sagelig var disses Tanke, der gik igennem Andragendet. Da man imidlertid kom nærmere ind paa Sagen, maatte de vedkommende selv indrømme, at de gamle Beværtere, for de flestes Vedkommende ere meget vanskeligt stillede. Der er ikke faa Mennesker, der have lidt Kapital og gerne vilde starte en Beværtning, men de kunne ikke faa Borger­ skab og holdes derfor tilbage. Helbredet svigter for mange af de ældre Beværtere og Pengepungen ligeledes. Standen bliver forringet af den Grund. Derfor har man ment at. kunne gaa med til et Ønske om , at der bliver lukket op for Borgerskaberne, idet det er den eneste Løsning. Det- er ikke Beværterne, der have bedt om at faa stoppet for •Borgerskaberne. Magistraten forespurgte i sin Tid, om man vilde gaa ind paa, at Afgiften blev forhøjet fra 6G til 200 K r., saa skulde Borgerskaberne blive stoppede- Man blev imidlertid skuffet; man fik Tillæget, og der blev solgt lige saa mange Borgerskaber som før, thi at Folk blive Gæstgivere i Stedet for Beværtere, kan ikke gavne de gamle Værtshusholdere. Konkurrenternes Tal bliver

10

lige stort for det. De gamle Værtshusholdere have ment åt være lidt brøstholdne, men i alt Fald ere de enedes om, at man skulde møde som enige i denne Sag. F o r m a n d e n vilde, efter at de 5 Gæster havde haft Lejlighed til at udtale sig i Sammenhæng om Sagen, bede dem besvare enkelte Spørgsmaal. For det første vilde han gøre den almindelige Bemærkning, at, da Brændevinsafgif­ ten ifølge Kommunens Budget indbringer 460,000 Kr., og da Kommunens finansielle Stilling er meget vanskelig, maa der gaas ud fra, at Afgiften ikke vil blive nedsat i en saadan Tid, som man overhovedet tør regne med. Naar der altsaa andrages om Frigivelse af Næringen, maa dét være ud fra den Forudsætning,- at Afgiften ikke bliver nedsat. Naturligvis havde de Herrer Lov til at have den Bagtanke, at de, saa snart Forholdene ere bievne gunstigere, kunne komme med en Anmodning om en Nedsættelse, men hvis det foreliggende Andragende bliver taget til Følge, maa de være forberedte paa, at det bliver paa en saadan •Maade, at den bestaaende Afgift ikke bliver nedsat. Havde han misforstaaet de Herrer paa dette Punkt, kunde de senere berigtige det, men han mente at kunne gaa ud fra, •at de ere villige til at modtage den Ordning, at Næringen bliver given fri, selv om Afgiften bliver som nu. Da det var af Intersse for Udvalget at faa Oplysninger angaaende den faktiske Tilstand, vilde han gerne spørge Iversen, hvor­ ledes Politiet iden senere Tid har stillet sig overfor Gæst­ giverne. I den paafaldende store Forøgelse af disses An­ tal, der har fundet Sted i de sidste to Aar, kunde man 'nlaaske se et Udtryk for, at de nu arbejde i B,o for Poli­ tiet, og at der ikke finder en saa skrap Forfølgelse Sted !mod dem som tidligere. I v e r s e n indrømmede, at der mulig ikke for Tiden -ér saa mange Forfølgelser som før, men der er dog en •Del. Der er sket Forfølgelse mod Folk, hvis Lokaler vare [af en saadan Beskaffenhed, hvad han Ved Selvsyn havde overbevist sig om, at de formentlig vare berettigede til at drive deres Næring. Fornylig er der af Højesteret

'.11

:fældet en Dom over en Mand, som havde 5 Værelser til rejsende, blot fordi nogle af Værelserne ikke vare god­ kendte af .Bygningskommissionen. Man skulde dog tro, at det maatte være Værtens og ikke .Lejerens Sag at ind­ hente Bygningskommissionens Godkendelse. Det var heller ikke længe siden, at en Mand havde faaet Mulkt, fordi han ikke havde det tilstrækkelige Antal rejsende. F o rm a n d e n spurgte, om det var Tilfælde, som havde ramt nyetablerede Gæstgivere. I v e r s e n svarede, at den førstnævnte i mange Aar havde været Gæstgiver. Han var for mange Aar siden bleven mulkteret, var derefter flyttet til en anden Kom­ mune, boede saa paa Nørrebrogade, flyttede paa Landet og kom til sidst til at bo i Ægirsgade. Det var der, han var bleven forfulgt, hvilket skyldes et aldeles privat. Mel­ lemværende , som han har haft med en Overpolitibetjent. Det viste, at man var fuldstændig afhængig . af Politiet. Hvis en Assistent eller Overbetjent finder for godt at lade en Mand mulktere, skriver han blot en Rapport om, -at vedkommende ikke har haft rejsende nok. F o rm a n d e n havde forstaaet Iversen saaledes, at efter hans Skøn finde Forfølgelser stadig Sted, om end i mindre Omfang,.ogsaa saaledes, at man indleder nye Forfølgelser. Han spurgte, om det er en berettiget Forudsætning inden for Udvalget, at saafremt Beværtemæringen bliver given .fri som før 1882, ville et større Antal Gæstgivere søge at opgive deres 'Gæstgiverborgerskab til Fordel for et Værtshusholder- eller Restauratørborgerskab. ‘ I v e r s e n nærede ikke nogen Tvivl derom. De-Folk, som særlig ere bievne forfulgte og ikke have haft stor Indtægt af deres Værelser, vilde.selvfølgelig give Afkald -paa disse og søge Beværterborgerskab. < F o r ma n d en spurgte, hvorledes de forskellige Korr porationer havde set paa den Virksomhed, der er udfoldet af det Tremandsudvalg, som Kommunalbestyrelsen har medsat til at gøre Undtagelser fra Lovgivningen. Havde man været tilfreds med dets Virksomhed, mente man,

12

det har virket upartisk og afhjulpet Vanskeligheder, som i visse Tilfælde kunde være opstaaede, eller mente man'og- saa i saa Henseende at kunne have nogen Anledning til Klage ? Udvalget havde hørt overordentlig lidt til Klager over dette Forhold og var nærmest gaaet ud fra, at denne ■Virksomhed inden for den givne Ramme er bleven udøvet paa en passende Maade. Wi ve l svarede, at der, saa vidt han havde hørt, ikke har været mindste Misstemning mod det omtalte Udvalg. Paa Steder , hvor der i flere Aar har været drevet Be­ værtning, og hvor særlige Grunde talto for det, som „Na­ tionalu, „Continental14 o. s: v., har man givet Dispensation. • A n d e r s e n bekræftede, at der ikke havde været Spor af Grund til at klage over Udnyttelsen af den omtalte •Ret, men man beklagede selvfølgelig, at Forholdene have medført , at man maatte benytte en saadan ekstraordinær Ret i Stedet for, at Retten skulde være lige og direkte, naar Betingelserne vare til Stede. Naar den danske Be­ værterstand *— til Dels med Støtte fra Frisindet her i Lan­ det — over for Lovgivningsmagten har arbejdet paa at faa en Beværterlov, har den selvfølgelig ikke været saa sangvinsk at tro, at Erhvervet skulde blive kastet i Flæng til alle og enhver.- Man er gaaet ud fra, at der vilde blive sat bestemte Grænser, men at Adgangen skulde være lige og direkte. Man har kun ønsket, at enhver skulde kunne søge Borgerskab, uden at det var en Bevillingssag. F o r m a n d e n havde ikke forstaaet den af Nielsen omtalte Forandring, som i 1873 foregik med Hensyn til Paatalepligten — et Forhold, som ogsaa har været omtalt i en Artikel i „Enigheden4 —, paa samme Maade som Nielsen* men saaledes, at den Hovedforandring, som skete i 1873, var, at den private Paataleret faldt bort. Næ­ ringsloven af 1857 § 83 indeholdt følgende Bestemmelse: „Kompetent privat Sagsøger i Sager angaaende uberettiget Næringsbrug er den, -som selv ikke blot er berettiget til at udøve, men i Virkeligheden udøver det Erhverv, hvori der paastaas at være gjort Indgreb4. - Eftersom han havde

1.3

forstaaet det, var det dette, som det var Meningen sat op­ hæve ved § 11 i Loven af 23de Maj 1873. Ganske vist blev det derved saaledes, at det blev Politimesteren -— det vil sige ikke som Politimand, men som .offentlig An­ klager — som skulde tage sig af Sagen, men Udtrykkene i Loven ere saadanne, at det er hans Pligt at gøre det; Der staar nemlig i Paragraffen: „Politimesteren har, naar • han. ved Anmeldelse eller paa anden Maade kommer til Kundskab om, at nogen gør sig skyldig i uberettiget Næ­ ringsbrug . . . paa Embeds Vegne at undersøge og for­ følge Sagen efter de for offentlige Politisager gældende Regler“. Han har altsaa en ubetinget Pligt til at gøre det. I Stedet for den private Paataleret, som for Hesten ogsaa var kombineret med en Paataleret for Politiet, satte man altsaa denne Pligt. . Var nogen af de Herrer i Stand til at paavise., at Magistraten før 1873 i større Omfang havde paatalt saadanne Sager ? Ni e l s en , svarede, at Magistraten dengang gjorde idet i betydeligt Omfang. Efter den Tid .maatte man gaa til Politistationen. Han havde ofte indgivet Rapporter til Politistationen, men Politiet forlangte, at der skulde være Vidner, ellers tog Retten ikke imod Anmeldelsen ■, og det var fuldkommen rigtigt. Man skulde imidlertid tro ,: at Politiet dog maatte have en Pligt til at undersøge Sagen, men det gjorde det sjældent. Han skulde nævne nogle enkelte Tilfælde fra de sidste Aar. • • .v;> . F o r m a n d e n vilde anse det for ønskeligt samtidig at omtale Tilfælde af ulovlig Udøvelse af Næringsbrug f. Eks. fra Detailhandleres Side. .>. ••■ ! N i e l s e n oplyste, at der i det: sidste Aar-har været "3 Marketenderier i Kjøbenbavn og er 2. endnu, uden at ban dog kunde sige, under -hvad Form man •faar dem, eller hvorledes man skal beskytte sig imod dem. Der har' været et ved Raadhuset, som alle og enhver kunde gaa ind i; der holdt' ofte hele Rækker, af Vogne udenfor, hvis Kuske gik ind og købte deres Bajer, uden at Inde­ haveren,, saa vidt ban vidste, betalte- nogen Afgift. Saa

14 ;

længe Langebro har været under Ombygning, har; der været to Marketenderier dernede, et paa, Kristianshavns- siden; og et paa offentlig Gade:paa Kjøbenhavnssiden. Déo havde kun Lov at handle .med Arbejderne paa selve Broen..' og vare fri for enhver Afgift, men de generede de nærings- -i. drivende dernede omkring, meget. Disse Marketenderier / er der ingen Beskyttelse, imod. F r a ;Politiets Side gørea i der in te t.. Indehaveren af de; to ved Langebro havde' slet i in tet.Borgerskab; han var Lygtetænder,; ansat; under Ma*‘. gistraten, og lod sin Kone og en anden Mand. passe disse i Forretninger. ■Man fik ham endelig en Gang; mulkteret med 20 Kr., og det er i al den Afgift, han har svaret. Paa i Wildersplads 32 ligger:der et Marketenderi for Ophalings- > beddingen; men. Folkene.der have intet Tegn, hvorpaa.de> kunne kendesy alle og enhver kan gaa derind.; (Fo rmand en : ; D e t:er ■ altsaa . ikke . paa Arbejdsstedet?) Nej, det ligger; ganske frit paa aaben Plads. Indehaveren .■>var tidligere i Gæstgiver, men betaler nu slet. ingen Afgift. Paa Told­ boden, ved Broen over til Nyholm, er der ogsaa et Marke­ tenderi, som alle og enhver har fri Adgang til; men.Man­ den betaler ingen som helst Afgift. ( F o rm a n d e n : Er . det i andet end 01, der sælges?) Nej, kun 01, men ingen maa sælge 01 uden at have Borgerskab,. og det har han ikke., Det kan ikke hjælpe i saadanne Tilfælde at gaa til Polir : tiet, der er aldeles intet at gøre ved den Ting. Man skrev ' til Magistraten og forespurgte, hvorvidt Lygtetænderen ved Siden af sin Stilling i Magistraten kunde drive en saadan Forretning;; men man fik aldrig noget Svar, hvilket ikke tydede paa nogen særlig venlig Holdning fra Magistratens Side over for Borgerne i saadanne.Forhold. Som Eksem­ pel paa ulovligt Næringsbrug kunde ogsaa anføres, at i Nansensgade 38 er nylig en Mand bleven mulkteret, som ; har handlet, paa en Enkes Borgerskab i ta Aar. Enken i havde ikke det allermindste , med Forretningen: at bestille,: / han gav .hende 12 Kr. om Maaneden, og forleden Dagpi betalte han 20 Kr. i Mulkt for at have handlet i 2 Aar I En; Ølhandler paa St< Hans Torv 32 har handlet i et P ar

15

Aar og har haft Udsalg søerlig for Omnibuspersonalet, men: for Resten for alle og enhver; Betjenten har købt Snaps, og 01 dernede og drukket det paa Stedet, men i Retten blev Sagen hævet, fordi Assessoren ikke mente, det var noget at gøre Ophævelser over. Saaledes kunde der an­ føres flere andre Tilfælde; Kommunen taber mange Penge, - og de næringsdrivende svækkes derved. Ved, Siden af Taleren i Amaliegade er der kommet, en Gæstgiver. Han handlede først et Kvartal uden Borgerskab og betalte, der­ for. 20 Kr. i Mulkt.; Por et lovligt Borgerskab med Ud-,, skænkningsret skulde han have betalt, 100 Kr., saa det var en ren Fortjeneste paa 80 K r . , Nu har han løst Gæst-, giverborgerskab. I Nr. 39 handledes der paa et Dødsbo . e t , helt Aar — hvorvidt der,, var betalt,Afgift a f . det, kunde han ikke sige — og da det ikke kunde gaa, længere, lejede vedkommende et Borgerskab. Taleren havde meldt. Sagen til Politiassistenten, og denne havde da bedt ham; komme med Vidner. Det kunde.; han ikke, og Assistenten . kunde jo ogsaa selv konstatere, at vedkommende handlede.,.. Fra Naboerne og forskellige af Korporationens Bestyrelses-- medlemmer var der kommet mange Besværinger over denne ugenerte Handel, men det kunde ikke hjælpe at henvende sig noget Sted med Sagen. Paa Nørrebrogade .,34r blev der et helt Kvartal drevet en Anti-Automat uden Borger-r skab. Paa Talerens Anmeldelse fik Manden 75 Kr, i Mulkt, men . han tjente dog.altsaa 25 Kr. paa det. Saa. løste han Gæstgiverborgerskab. Men en saadan ulovlig Konkurrence svækker de,.,næringsdrivendes Betalingsevne. F o r m a n d e n mente at kunne resumere Nielsens U d -. talelser derhen, at,.der i ikke ringe Omfang finder Om- ’ gaaelse af Lovgivningen Sted, dels ved, at Beværterbor­ gerskaber udlejes, dels ved, at der ligefrem drives Bevær- teryirksomhed uden., Borgerskab, dels, endelig ved, at egentlige Detailhandlere, som have Ret til. at sælge Spiritus,, ogsaa udskænke det — det sidste dog ikke istørre Omfang*, N i e l s e n bemærkede med Hensyn t i l d e t sidste,, at r det er meget vanskeligt for, en Beværter at komme efter ;

16 •dette Forhold, da Beværterne ere kendte alle Vegne i Nærheden, men han var rigtignok af den Mening, at det bruges meget. • J . J e n s e n vilde, da man nu var kommen ind paa •at omtale bestemte Tilfælde, hvad man jo ogsaa nok kunde under denne ret fortrolige Forhandling, spørge, hvorledes det forholdt sig med den Forretning, som i nogle Aar blev droven paa Hjørnet af Farimagsgade og Frederiks- borggade, men senere gik i Stykker. Indehaveren havde tidligere været Køkkenchef paa Skydebanen og kunde an­ tagelig ikke have Borgerskab fra tidligere Tid. Var det -et lejet Borgerskab? (Wi ve l : Ja!) J a det var jo en .ganske absurd Tilstand. S al omon havde Indtrykket af, at i den senere Tid ■er Forfølgelsen mod Gæstgiverne ophørt, og at dette For­ hold falder sammen med det Tidspunkt, da nærværende Udvalg blev nedsat. Havde ikke Iversen ogsaa Indtrykket ■af, at fra i Sommer er Forfølgelsen indstillet? Lokale- spørgsmaalet, som de delegerede endnu ikke havde udtalt •sig om, vilde det være rart at høre deres Mening om. Hvad Udlejning af Borgerskaber angik, saa han nok, at der averteres ganske offentlig i Bladene derom, men det var ham en Gaade,‘ hvorledes det gaar for sig. Mente de delegerede, at Frigivelse af Beværternæringen vil faa Ind­ flydelse paa hele det Leverandøruvæsen, som vi for Tiden lide under, og som har stor Indvirkning paa Beværter­ næringen? Og havde de Sikkerhed for eller faaet Ud­ talelser for, at der ikke i en nær Fremtid bliver forelagt en Beværterlov? Havde de endelig Grund til at tro, at Tjenerorganisationerne se paa dette Spørgsmaal paa samme Maade som de? . "Wivel oplyste med Hensyn til de lejede Borgerskaber, a t Lejeren af Forretningen ikke lejer direkte hos Hus­ værten. Over for Retten er det Indehaveren af Borger­ skabet, der er Lejer af Lokalet, og saa falder al Ting væk. Den, der driver Forretningen, betaler en Afgift til Inde­ haveren af Borgerskabet, men staar som Bestyrer af For

retningen. Kommer. Sagen for Retten, vises Leje-Kon­ trakten frem, og dér staar, at Lokalet er lejet ud til den, der har Borgerskabet, men ikke til den, der driver Forret­ ningen. D e t: hedder sig, at Forretningen forpagtes bort for en Afgift af f. Eks. 20 Kr. om Maaneden. , ' F o r m a n d e n fandt det overraskende, at der endnu efter 20 Aars Forløb i saa stort Omfang er Borgerskaber at faa til Leje. »>. ■■■>■, ■■■■,;■ ■ ' •», W i v e l angav som Grund dertil, at der i 1882 blev taget mindst 5 Gangé saa mange Borgerskaber, som der blev oprettet Forretninger. Det var jo kun den foreløbige Udgift, og saa blev Borgerskaberne liggende i Magistraten. Der betaltes jo saa ingen Brændevinsafgift af dem, det var en Obligation, der senere kunde udnyttes. Som Aarsag til Leverandøruvæsenet anførte ban, at en stor Del af dem, som gerne vilde drive en Forretning, og som eje. nogen Kapital, ere ængstelige for at leje et Borgerskab) fordi .de ikke staa selvstændigt; derfor træde de til, som intet have at miste, og de-ere nødte til at halve Leverandører til Støtte. Naar Næringen blev given fri, vilde dette Forhold efterhaanden falde bort. At Tjenernes Opfattelse i det hele falder sammen med Andragendet, kunde vistnok be­ tragtes som en Selvfølge. Det, de gode Tjenere hige og tragte efter, er engang at blive selvstændige, men at be­ tale en Afgift af 400 Kr. og dog faa. Mulkt hver 14de Dag, det var at leve paa en Vulkan. A n d e r s e n var glad over at se Forhandlingen komme saa .meget: ind paa dé lejede Borgerskaber, • der ere det værste i Øjeblikket. Dette Forhold skyldes ikke alene de mange i 1882 løste Borgerskaber, men ogsaa det, at Folk hurtigt blive udslidte i denne Virksomhed, der tager mere paa Kræfterne end mange andre; naar en Mand bliver utjenstdygtig, er. det, han associerer sig med en eller anden Person for at have sit Udkomme. Det er Proformaværk, ikke ét Tilfælde af ■20 er lovligt.' Hvis én Enke holder en fast lønnet Bestyrer, er det lovligt, men det omvendte er altid Tilfældet, det er Bestyreren, der:' lønner Inde

18 haveren af Borgerskabet. Der har været enkelte meget beklagelige Tilfælde, hvor den ene Part, efter Anmeldelse af Korporationen, har været tiltalt og den anden Part Vidne, og hvor den ene, efter at der var aflagt Ed i Sa­ gen, er bleven idømt Vand og Brød for falsk Vidnefor­ klaring. Man griber nødig til dette Middel, og man kommer stadig tilbage til, at det er sørgeligt at skulle gaa og spille Angiver over for Folk, der handle i samme Fag. Det burde være Politiets Pligt baade at opspore dette Forhold og at forfølge det, naar det kommer til dets Kundskab. Som Støtte for sin Udtalelse om, at det vil tage Tid, inden der kommer en ny Beværterlov, anførte han, at ved en Konference, Iversen, Baltzer og han havdé haft med Indenrigsministeren i December Maaned, udtalte Mini­ steren sig omtrent saaledes: en Lov, der skulde gives for et Lands Beværterstand, var en indviklet Historie; man vilde nødig give Navn til en saadan Lov uden at have Garanti for, at den kunde komme til at virke til Befolk­ ningens Bedste og til Fremme af en god Samfundsorden; derfor skulde der muligvis udarbejdes nyt Materiale, ind­ hentes mange Oplysninger og afholdes mange Konferencer, inden Loven kunde forelægges, og man vilde heller ikke forelægge den, inden man havde Sikkerhed for, at den kunde blive vedtagen. Paa Talerens Spørgsmaal om, hvor­ ledes han vilde stille sig, hvis Kommunalbestyrelsen vilde tage sig af Beværternes Ønsker, svarede Ministeren imøde­ kommende. — Angaaende Lokalespørgsmaalet turde han sige, at Beværterstanden til enhver Tid vil bidrage efter Evne til at skaffe saa gode Forhold som muligt. — At Gæst­ giverne blive forfulgte, var naturligvis beklageligt, meu derfor ønsker man, at de kunde faa Beværterborgerskab med de dertil hørende Rettigheder. Ogsaa en anden In­ stitution er til stor Skade baade for Hoteller, Restaurationer og Beværtninger, nemlig Pensionater og Hotel garni’erne, der især paa hele Strækningen omkring det gamle Halm- torv findes i næsten hvert eneste Hus baade paa 1ste, 2den og 3die Sal. De kunne handle fra den lyse Morgen, have

19 Agenter paa Banegaarden og tage. rejsende ind fra Gaden uden Spor af Kontrol. Tidt komme Folk derfra Kl. 2—3 om Natten og gøre Spektakel — og Beværterne faa Skyl­ den. Hvis der samtidig kunde træffes Bestemmelser for disse Pensionater, vilde det være meget heldigt. F o r m a n d e n mente, at Næringslovens Bestemmelser .paa dette Punkt ere alt for elastiske til, at man kan gribe ind, selv om der sker Misbrug. A n d e r s e n indrømmede, at, som det staar i Loven, ser det meget uskyldigt ud, men det gaar med det som med Marketenderierne: der er slet ingen Beskyttelse imod dem. Naar det kunde begrænses til, at Pensionaterne lejede ud i ugevis og kun havde Spisning ved sluttet Bord, •var der intet at sige dertil, men de drive Hotelvirksomhed, sælge Spiritus og unddrage sig Skatter og Afgifter og iKontrol. ; . . F o r m a n d e n hævdøde, at Kommunalbestyrelsen kun har at holde sig til Loven. I v e r s e n vidste ikke, om der i den senere Tid er blevet idømt mange Mulkter. I et Par Aar var der en Standsning, hvor der ikke skete mange Anmeldelser, men saa blev pludselig en Mængde kaldt op. Han havde spurgt Politidirektøren, hvad Grunden var dertil, og denne havde svaret, at naar der ikke blev gjort noget, kom del­ ingen ny Beværterlov; Politiet var nødt til at vække Be­ værterne, som skulde arbejde paa at faa en ny Beværterlov sat igennem — og da Taleren havde bedt ham om en Dessin i den Retning, havde han anbefalet ham at gaa til Kommunalbestyrelsen og indvirke paa den. Det var ingenlunde behageligt at være Gæstgiver i København nu om Stunder. Pensionaterne paaføre Gæstgiverne en meget trykkende Konkurrence, idet de selvfølgelig kunne sælge Spise- og Drikkevarer billigere, fordi de ingen Afgift be­ tale. Gæstgiverne betale Kommunen en Masse Penge, men alle Rettigheder tages fra dem. De skulle have Yærelser til rejsende, men have de ikke rejsende nok, maa de be

20

tale Mulkt. De sidde virkelig som et vist lille Dyr mellem to Negle. S al omon fandt Borgmester Dybdals Udtalelser i Mødet den 28de Februar om Udsigterne for en ny Be­ værterlov lidet stemmende med Andersens Udtalelser. A n d e r s e n svarede dertil, at Beværternes Henven­ delse til Ministeren laa senere end Borgmesterens Udtalelse. Han havde ved sin Audiens hos Ministeren i Fjor faaet dét samme Indtryk som Borgmesteren, at Loven kunde ventes - i en nær Fremtid, men da man ikke hørte noget til den i sidste Rigsdagssamling og heller ikke i denne, rettede Beværterne paa ny i December Maaned en Forespørgsel til Ministeren, og de fik da den Opfattelse, at det kunde vare 2—3 Aar og maaske længere, fordi Indsamlingen af Mate­ riale kunde tage Tid. F o r m a n d e n var tilbøjelig til at tro, at Ministeren ogsaa har ønsket at se, hvorledes Rigsdagen vilde stille sig til Spørgsmaalet om en Afholds- eller Ædruelighedskom- missions Nedsættelse. Selv om nemlig disse to Ting ikke absolut stride imod hinanden, kunde man vel nok sige, at, hvis en saadan Lovgivning fik en bestemt Karakter, vilde den gribe stærkt ind i Beværternæringen. Kommissionen af 1882 havde ogsaa tænkt sig forskellige Yilkaar -for Ud­ øvelsen af Beværternæring i videste Omfang, men ligesom den var Idar over, at det var Lovgivningsspørgsmaal, som den ikke kunde befatte sig med, saaledes vilde nærværende Udvalg ogsaa holde sig borte fra alt, hvad der maatte kræve ny Lovgivning. Det vilde være ønskeligt at høre de delegeredes Mening, om der ved de forskellige Borger- . kåbers. — Konditor-, Restauratør og Værtshusholderbor­ gerskabers —r indbyrdes Afgrænsning er Vanskeligheder,* som Udvalget skulde henlede Opmærksomheden paa. A n d e r s e n : Siden 1882 er der ikke udstedt noget Konditorborgerskab. F o r m a n d e n : De ere gaaede ned til 11, men hvis man vender tilbage til Tilstanden før 1882, kan der komme 110 i Løbet af et Aar.

21

, Sa l on i on kendte et bestemt Tilfælde ude i Sundr byerne, hvor en Mand løste Borgerskab som Konditor og bagefter fik Tilladelse til Udskænkning af Spiritus. Han var enig med Formanden i, at en Ophævelse af Vedtægten vil give Stødet til, at der vil komme mange Konditor- borgérskaber. A n d e r s e n mente, at dette var et rent administrativt Forhold. I det Øjeblik, der blev lukket op i det Om­ fang som før 1882, maatte de, der den Gang var analoge med Beværterne, ogsaa have Lov til at drive Beværtning. Beværterne frygte ikke stor Tilgang, idet de mene, at In­ telligensen inden for deres Fag nok til enhver Til skal gøre sig gældende. Næringslivet har udformet sig saa skarpt, at de, der ikke kunne deres Ting, maa bukke under. Beværterne vilde gerne underkaste sig strenge Be­ stemmelser; blot der skete Retfærdighed, saa at de bleve stillede lige med andre Borgere, skulde de gerne finde sig i de Bestemmelser, Kommunalbestyrelsen maatte træffe. J . J e n s e n mente, at Kommunalbestyrelsen ikke godt kunde træffe Bestemmelser med Hensyn til Begrænsning af Næringsretten ud over den, der findes i selve Loven. Derimod kunde man nok træffe nogle Bestemmelser som Tillæg til Sundhedsvedtægten, Politivedtægten o, s. v., som ikke berørtes af Lovgivningen. Men længere kunde man sikkert ikke komme. Maaske var det rigtigt at faa noget ind i Sundhedsvedtægten med Hensyn til Beværtningslo- kftlers Indretning. '. v• 1 F o rm a n d e n var af den Mening, at Kommunalbe­ styrelsen heller ikke er afskaaren fra at give Vedtægten det Indhold, at der fremtidig kan gives Værtshusholder- og Restauratørborgerskab, men f. Eks. ikke Konditorbor­ gerskab, saafremt dette maatte betragtes som en ganske forældet Indretning. N i e l s e n vilde henlede Opmærksomheden paa et For­ hold, som endnu ikke var berørt, nemlig at de private Piger ogsaa holde Beværtning. I 1892 kom der flere Anmodninger til Korporationen om at foranledige en For

22

andring i dette Forhold, og der blev da nedsat et Udvalg paa 3 Mand, hvoriblandt 2 af de tilstedeværende Herrer, som en Nat foretog en Undersøgelse af 15—20 Steder i Farvergade, Gaasegade, Magstræde og Hummergade. Det var alle Vegne ganske almindelig Beværtning, enhver kunde frit gaa ind og faa Drikkevarer leveret. Pigerne havde ligefrem Stuer, som kun var til det selv samme. Der blev saa indgivet en Anmeldelse til Politinspektør Steffensen, som svarede, at alle andre kunde sagtens komme ind og faa noget at drikke, men det kunde hans unifor­ merede Betjente ikke; men naturligvis skulde Pigerne blive klapsede ordentlig af. Vidnernes Navne bleve saa opgivne ham tillige med en Fortegnelse over de Steder, de havde været, men siden hørte man intet derom. Det var særlig fra Hotellerne, der blev klaget over dette For­ hold, fordi mange Gange komme Gæsterne hjem om Mor­ genen og kunne ikke engang betale deres Hegning, efter at. de havde været paa et saadant Sted. I v e r s e n , som havde været med i det omtalte Ud­ valg, kunde ikke fragaa, at det var en temmelig be­ hagelig Nat. Der var aldrig noget i Vejen for at faa en Flaske, man kunde gerne faa 10 ad Gangen. Pigerne havde dem paa Lager, det var en fuldstændig Beværtning, og de paastode, at det var déres Hovederhverv; hvis de ikke maatte sælge Drikkevarer, saa det galt ud for dem, sagde de... A n d e r s e n takkede sluttelig Udvalget, fordi det havde •villet høre Beværternes Mening, og udtalte Ønsket om en god Løsning paa dette for Beværterne saa vigtige Spørgsmaal.

Kjøbonhnvn. - Trykt hoc J. H. Sohultt.