292631480

EX LI B R 13

K Ø B E N H A V R A A D H U S B I B L I O T E K

EH

A K T I E S E L S K A B E T

G O

D A

N I S

2 6 . M A R T S - 1 9 5 9

1 9 3 4

K Ø B E N H A V N

2 /2, 2 .

Dette skrift er udgivet i anledning a f Selskabets 29 års jubilæum den 26 . marts 1959 . Formålet har været at give en samlet oversigt over baggrundenfo r Selskabets oprettelse samt over samarbejdet med Aktieselskabet D e Danske Spritfabrikker og de virksomheder, Selskabet har interesser i. Ifølge sagens naturfremtræder disse sidste normalt kun overfor offentligheden gennem Danisco’s årsberetninger. I et tillæg »Investering i Aktier« (en statistisk undersøgelse a f forrentning og risikomomenter på grundlag a f dansk materiale) har cand. polit. Knud Hansen og cand. oecon. Erik Johnsen gjort rede fo r en undersøgelse, de på vor anmodning har foretaget ud fra en beregning a f rentabiliteten a f de på Københavns Børs kursnoterede aktier i den i dette skrift om­ handlede periode. Vi har ment, at en sådan redegørelse ville være et naturligt bidrag fra vor side til diskussionen om industriens finansiering.

Aktieselskabet Danisco

m

vom.

!■% * il'

Ms ■ ‘

Danisco’s bestyrelsesværelse, 8. Kristianiagade, Kobenhavn

1 9 3 4

1 9 5 9

Den 26. marts 1934 stiftedes D anisco . Den direkte anledning var loven a f 15. marts 1934 om gær og spiritus, og det ny selskab var udstyret med både reserve­ fond, dispositionfond og kursregulering­ fond. Dets forhistorie er D e D anske S pritfabrikker ^ fra 1923, da koncen­ trationen a f den danske gær- og spiritus­ industri fandt sin foreløbige afslutning i en aftale med staten. Denne aftale bandt vel selskabet i mange henseender, men lod dog adgang stå åben for initiativ på sådanne områder, der ikke faldt ind un­ der selskabets eneret til fremstilling a f gær og sprit. I 1934 tilstræbtes fra lovgivningsmag­ tens side en fastere ordning for eneret­ området. Den naturlige reaktion fra sel­ skabets side måtte da være den fuldstæn­ dige udskillelse a f alt det, der ikke faldt ind herunder. Resultatet blev et kom­ promis, for så vidt som likørfremstillingen (der ikke er nogen eneret) forblev under overenskomsten, medens eksporten (der foregår i fri konkurrence), nogle frie re­ server og en del koncessionen uvedkom­ mende interesser i andre virksomheder på visse betingelser blev skilt ud i det selv­

stændige af statsmagten uafhængige sel­ skab D anisco med en aktiekapital på kr. 1.400.000.-. Aktierne i dette selskab blev udstedt til S pritfabrikkerne ^ aktionærer i forhol­ det kr. 200.- for hver aktie på kr. 1.000.-. I skæringsøjeblikket ejedes altså de to sel­ skaber a f de samme aktionærer; men her­ efter har de to virksomheder - i nært samarbejde - udviklet sig som a f hinan­ den uafhængige selskaber. Over halv­ delen a f selskabets aktier er noteret på navn; men hverken S pritfabrikkerne eller staten har nogen aktieretlig indfly­ delse på D anisco . De med S pritfabrikkerne løbende aftaler, der gælder for en koncessionsperi­ ode ad gangen, (den indeværende peri­ ode udløber med året 1962), danner grundlaget for den ene side a f D anisco ’ s virksomhed. Det er aftalerne om eneret til eksport og salg til skibsproviantering a f S pritfabrikkerne ^ produkter og om teknisk samarbejde mellem S pritfabrik ­ kerne og det a f D anisco ejede aktie­ selskab, D ansk G ærings -I ndustri . Den anden side a f D anisco ’ s virksomhed er interesserne i andre selskaber. 7

Samarbejdet med Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker

Det forretningsmæssige samarbejde med Aktieselskabet D e D anske S pritfabrik ­ ker tager udelukkende sigte på ekspor­ ten (herunder salget til skibsproviante­ ring) a f S pritfabrikkerne ^ produkter, som D anisco har eneretten til. Det drejer sig om gær, sprit, akvavit, likør, gin, whisky og vodka. Som hørende under udlandet blev ved udskillelsen D e D anske S pritfabrikker A alborg -K openhagen G .m .b .H ., Ber­ lin, henlagt til D anisco med den aftale, at S pritfabrikkerne , såfremt overenskom­ sten på noget tidspunkt måtte blive op­ hævet, fik adgang til, hvis man ønskede det, på nærmere fastsatte betingelser at overtage den tyske fabrik. T il pakning og ekspedition a f varer til skibsproviantering og eksport opretholder D anisco lager i Frihavnen, og salget i ud­ landet er alt efter omstændighederne or­ ganiseret gennem egne kontorer (som i New York), gennem agenter og gennem forhandlere. Det vil føre for vidt at komme ind på enkeltheder vedrørende salget, og vi må derfor nøjes med at hen­ vise til den på den modstående side givne grafiske fremstilling, hvoraf det fremgår, hvorledes dette har udviklet sig. Hovedbestræbelserne har a f naturlige grunde været samlede om Aalborg Akvavit, som det indenfor det ganske specielle område, begrebet akvavit repræsenterer, er lykkedes at få slået fast som det førende mærke. - S pritfabrikkerne ^ andre kvalitetsprodukter indenfor drikkespiritus eksporteres også, men i mindre omfang. Et særligt problem har været eksporten a f gær, hvoraf der i perioden indtil den

anden verdenskrig var oparbejdet et be­ tydeligt salg til England. Medens krigen på alle områder betød et afbræk i sel­ skabets eksportvirksomhed, fik den for gæreksportens vedkommende videre ræk­ kende følger, for så vidt som der i en årrække efter krigen opretholdtes indfør­ selsforbud for gær til England; da dette forbud på et sent tidspunkt atter lempe­ des, var konkurrenceforholdene gennem en ny told på gær dg en samtidig gennem­ ført produktions- og salgstilrettelæggelse ændret så radikalt, at det ikke senere har været muligt at gennemføre andet end en »token-export« for at holde forbindelsen med markedet vedlige. Til oversøiske lande er det lykkedes at opretholde en vis eksport af det særlige ^ af D anisco fremstillede tørgærprodukt. Det tekniske samarbejde med Aktiesel­ skabet D ansk G ærings -I ndustri , der si­ den dets stiftelse i 1918 praktisk og viden­ skabeligt har beskæftiget sig med gæ­ ringstekniske og gæringskemiske proble­ mer, opretholdes ud fra den betragtning, at det er a f gensidig værdi: For S prit ­ fabrikkerne derved, at man gennem D .G . I .’s løbende arbejde i udlandet har en mulighed for at følge med i den tek­ niske udvikling, som det ville være van­ skeligt for et koncessioneret selskab at opnå, for D ansk G ærings -I ndustri der­ ved, at man kun gennem praktisk arbejde i en levende virksomhed kan skabe det rette grundlag for videre videnskabeligt arbejde. Det indgår som led i aftalerne, at S pritfabrikkerne har ret til at udnytte eventuelle a f D .G .I . udarbejdede meto­ der i Danmark.

8

Interesser i andre selskaber

På den modsatte side er givet en oversigt over de virksomheder, i hvilke D anisco enten direkte eller gennem Aktieselskabet D ansk G ærings -I ndustri er interesseret i et sådant omfang, at man kan sige, at D anisco har den faktiske indflydelse og så at sige det økonomiske ansvar. På de følgende sider vil der kort blive gjort rede for hvert enkelt selskab, medens vi i denne redegørelse ser bort fra så­ danne mindre eller større aktiebesiddelser i andre selskaber, som hverken giver ind­ flydelse eller ansvar. Her er ikke tale om nogen vertikal eller horisontal fusion med forud fastlagt mål for øje, og en overfladisk betragtning må nødvendigvis give indtryk a f tilfældighed og heterogenitet (fra spildevand til par­ fume, fra groveste håndarbejde til fineste åndsprodukter, fra den jyske hede til Whangpoo’s bredder og fra stort til småt). For de fleste a f virksomhedernes ved­ kommende er samarbejdet påbegyndt allerede i D e D anske S pritfabrikker ’ s tid, og sammenhængen fremtræder tyde­ ligt i forholdet til sådanne virksomheder som Aktieselskabet D ansk G ærings - I ndustri og D e D anske S pritfabrikker A alborg -K openhagen G .m .b.H ., Ber­ lin. For samarbejdet med andre er den tekniske motivering mindre tydelig og har endda under virksomhedernes videre vækst mistet sin betydning (sprit: parfu­ me - nitrocellulose - medicin, gær: spil­ devand, p H : gelatine); som ledemotiv for hele udviklingen må derfor snarere frem­ hæves ønsket om at skabe beskæftigelse, at bevare gammelt og frembringe nyt. Det er ikke alt, hvad D anisco har be­

skæftiget sig med, der er lykkedes. Såle­ des har man i tidens løb a f forretnings­ mæssige grunde måttet opgive enkelte virksomheder, og en i Shanghai drevet gærfabrik er blevet beslaglagt a f de kinesi­ ske myndigheder; men de virksomheder, som D anisco på 25 års dagen er interesse­ ret i, er alle sunde og gode foretagender, hvoraf flere endda under samarbejdet med D anisco har gennemgået en be­ tydelig udvikling. - Æren for det, der er nået, tilkommer de mænd, der hver i sit selskab har arbejdet dette frem til, hvad det nu betyder. Samarbejdets væsentlig­ ste bidrag har været tilliden til virksom­ hederne og troen på deres muligheder med deraf følgende økonomisk støtte i vanskelige perioder, kort sagt, sikringen a f den økonomiske og industrielle forståelse, uden hvilket ingen virksomhed kan trives. Hvert enkelt foretagende indenfor sam­ arbejdet har fået lov til at leve sit selv­ stændige liv og drive sin forretning ud fra sine særlige forudsætninger. Igennem sammensætningen a f de en­ kelte virksomheders bestyrelser oprethol­ des en personlig forbindelse; men i øvrigt knyttes virksomhederne kun sammen gen­ nem kapitalenøg gennem visse hovedprin­ cipper med hensyn til virksomhedernes konsolidering samt en fælles indstilling til almene principspørgsmål a f social og økonomisk natur. Samarbejdets samlede aktiekapital ud­ gør kr. 9.800.000 Den samlede omsæt­ ning har i 1958 andraget kr. 63.400.000, og pr. 31. december 1958 beskæftigedes indenfor samarbejdet 856 funktionærer og arbejdere.

10

M. Aarsleff & Co. Aktiekapital kr. 450.000

r

De Danske Spritfabrikker Aalborg-Kopenhagen G.m.b.H., Berlin Selskabskapital D M 20.000

De Danske Sprængstoffabrikker Aktiekapital kr. 1.000.000

D A N I S G O Aktiekapital kr. 2.800.000

Selskabet ejer eller råder direkte eller indirekte over aktiemajoriteten i følgende virk­ somheder. De nævnte beløb angiver størrelsen af Danisco’s direkte eller indirekte aktiebesiddelse. M. Aarsleff & Co................................................................ kr. 389.000 Dansk Gelatine Fab rik .................................................... kr. 300.000 De Danske Spritfabrikker Aalborg-Kopenhagen G.m.b.H. dm 20.000 De Danske Sprængstoffabrikker..................................... kr. 1.000.000 Dansk Gærings-Industri.................................................... kr. 450.000 Grindstedværket.............................................................. kr. 3.000.000 I. Kriiger ........................................................................ kr. 965.000 Myceta, Svejts................................................................... Sfrs. 153.900

Grindstedværket Aktiekapital kr. 3.000.000

I. Kriiger Aktiekapital kr. 1.000.000

Dansk Gærings-Industri Aktiekapital kr. 450.000

Dansk Gelatine Fabrik Aktiekapital kr. 300.000

Myceta, Svejts Aktiekapital Sfrs. 261.000

Aktieselskabet M. Aarsleff & Co. Leverandør til Det kongelige danske H of

b e s t y r e l s e : S. A. H o l b æ k [formand], E i n a r A a r s l e f f , K a r l K. R a s m u s s e n , I b e t h L e r c h e S t i g a a r d

d i r e k t ø r : T h s . P. O l e s e n

u n d e r d i r e k t ø r : M. G e e r t z

Den 26. februar 1836 gav Frederik V I apoteker Mads Graae Aarsleff i Vording­ borg bevilling til at sælge »et a f ham præ­ pareret spiritueust Fluidum kaldet Esprit de Valdemar «. Som et a f de mange råstof­ fer til det »spiritueuse Fluidum« anvendte Aarsleff de såkaldte »Valdemarsroser«, der endnu vokser omkring slotsruinerne i Vordingborg, og herfra stammer forment­ lig varenavnet. Som varemærke brugte han selve Gåsetårnet. Rosenbladene blev samlet a f gamle koner; men da apote­ keren opdagede, at konerne supplerede deres høst på ruinerne med rosenblade fra gravene på kirkegården, gik han over til at importere færdig rosenolie fra Bul­ garien. Fabrikationen og salget har, så vidt man ved, været fortsat uafbrudt siden 1836, først i M . Aarsleff3s apotek i Vordingborg og fra 1842 i Præstø Apo­ tek, der tilhørte de næste tre generationer a f apotekere Aarsleff. - Da den sidste apoteker Aarsleff var død i 1924, fortsatte familien Aarsleff fremstillingen; men man havde ingen salgsorganisation, og salget gik tilbage, trængt særlig a f konkurrence fra udlandet. Man indledte da forhandlinger med direktør Chr. H. Olesen, som kendte pro­ duktet og familien Aarsleff fra sin læretid i Præstø. Disse forhandlinger førte til, at virksomheden fra 1. januar 1932 blev overtaget a f Aktieselskabet M. A ar sleff

& Co., som blev stiftet med samme formål a f en kreds a f privatpersoner samt D ansk C loc -C ompagni , der tegnede lidt over halvdelen a f aktiekapitalen. Som direk­ tør blev ansat den unge Ths. P. Olesen, der har ledet selskabet siden. Aktieselskabet D anisco overtog ved sin stiftelse aktiemajoriteten og finansi­ erede senere sammen med de private aktionærer de udvidelser a f aktiekapita­ len, som virksomhedens vækst krævede. I erkendelse af, at en virksomhed med en moderne organisation ikke kunne dri­ ves på grundlag a f en enkelt artikel, blev efterhånden nye produkter taget op. Esprit de Valdemar blev udbygget til en herre-serie med hovedvægten på hårvand og brillantine; denne serie indtager i dag en fremskudt plads på det danske marked. Også en dame-serie, Krinoline, har fået en betydelig succes, særlig i parfume og Eau de Cologne. Efter krigen' har man taget fremstillin­ gen op a f forskellige udenlandske serier på licensbasis, a f hvilke særlig den ameri­ kanske Helene Curtis- serie er blevet godt indført både hos frisører og hos publikum. I 1950 købte M. A ar sleff & Co. det gamle Hotel Øresund på Strandvejen i Skodsborg. Her indrettedes fabrikation, ekspedition og kontorer. - I 1957 over­ tog selskabet A x e l C hristensen F risør ­ a r t ik l er K øbenhavn a / s .

12

M . Aarsleff & Co., Strandvejen, Skodsborg

Aktieselskabet Dansk Gelatine Fabrik

b e s t y r e l s e : C h r . H. O l e s e n [formand], T. O b e l - J ø r g e n s e n , I. C. T h y g e s e n d i r e k t ø r : T. O b e l - J ø r g e n s e n

ejendom, 2. Bryggergade, København. Metoden viste sig at svare til forventnin­ gerne, og produktionen kom hurtigt i god gænge. Fabrikationen tog sigte på at dække cirka: halvdelen a f Danmarks for­ brug a f gelatine, og denne produktion er også blevet gennemført år for år, bortset fra enkelte perioder, hvor det kneb med at skaffe de fornødne mængder råstoffer. Selskabet arbejder i stærk konkurrence fra udenlandske gelatinefabrikkers side; men i det store og hele har resultatet dog også i økonomisk henseende været til­ fredsstillende.

Allerede i 1925 udarbejdedes i Aktie­ selskabet D ansk G ærings -I ndustri en metode til fremstilling a f gelatine ud fra svinehud, et råstof, der hidtil ikke havde været benyttet i videre udstrækning i ge­ latine-fabrikationen. Metoden lod sig også anvende ved oparbejdelsen a f andre rå­ stoffer. A f forskellige grunde blev tanken om at iværksætte en sådan fabrikation i første omgang opgivet. Først i 1933 skøn­ nedes forholdene at være gunstige for at virkeliggøre de tidligere planer, og den første danske gelatinefabrik blev stiftet og installeret i. en til formålet erhvervet

14

Dansk Gelatine Fabrik, s. Bryggergade, København

Aktieselskabet Dansk Gærings-Industri

b e s t y r e l s e : C h r . H. O l e s e n [formand], H. O. D a m g a a r d - N i e l s e n , A l b . V. J ø r g e n s e n

d i r e k t ø r : T. O b e l - J ø r g e n s e n

Dette selskab blev stiftet i 1918 som led i den dengang gennemførte koncentra­ tion a f den danske gær- og spiritusindu­ stri. Det blev det fælles tekniske organ, der kunne varetage driftkontrollen og bistå de to virksomheder, Aktieselskabet D e D anske S pr it fa br ikk er og S pr it ­ fabr ikken F ortuna , under hvem gær- og spiritusindustrien foreløbig samledes, i alle tekniske spørgsmål. Endvidere vir­ kede det med til en i gæringsteknisk hen­ seende rationel tilrettelæggelse a f driften på de enkelte fabrikker og en effektiv ud­ nyttelse a f de råstoffer, der stod til rådig­ hed. Det ny selskab overtog det Aktie­ selskabet D e D anske S pr it fabr ikk er hidtil tilhørende laboratorium og påtog sig konsultation og kontrol med S pr it ­ fa br ikk ern e ^ tekniske virksomhed, en aftale, som siden da har bestået. Selskabets første direktør, Søren Sak , udarbejdede en ny metode til fremstilling a f gær, der i årene herefter blev paten­ teret i 54 lande og afsat til de førende gærfabrikker verden over. A f de heraf flydende indtægter blev i 1924 et beløb på 2 millioner kroner sat til side i D ansk G ærings - I ndustri ’ s S tudiefond til frem­ me a f dansk gæringsvidenskab og gæ­ ringsindustri, hvorfra der i årenes løb er ydet bidrag til en række opgaver inden­ for området. Selskabets løbende arbejde omfatter kontrol med fremstillingen a f gær, sprit

og drikkespiritus på Aktieselskabet D e D anske S pr it fa br ik k er ’ s fabrikker og de hermed forbundne analyser a f råstof­ fer og færdigprodukter; samtidig virker det som konsulent for et stort antal uden­ landske virksomheder indenfor området, en vekselvirkning som har vist sig at være a f betydning i alle henseender. Arbejdet med professor S. P. L. Søren­ sens brintionkoncentration-teorier resul­ terede i oprettelsen a f Aktieselskabet D ansk G ela tin e F a br ik , og på grund­ lag a f den østrigske dr. Fritz Simmer 3 s ideer udarbejdedes en metode til rensning a f spildevand fra gærfabrikker. Det var nær­ liggende herfra at gå videre til rensning a f byspildevand, og dette førte så igen til samarbejdet med firmaet I. K ruger a / s , for hvilket selskab D .G . I. virker som biologisk laboratorium. A f selskabets højt kvalificerede med­ arbejdere - a f hvilke dr. techn. K. Erik Jensen og dr. techn. Holger Jørgensen nu er gået over til D anmarks T ekn iske H øj ­ skole som professorer, og dr. techn. Flem­ mingJuul er blevet knyttet til A tomenergi ­ kommissionen ^ forsøgsanlæg på Risø - er i årenes løb udført et betydeligt viden­ skabeligt arbejde, som har givet sig udtryk i en række publikationer og i udarbejdelse a f ny metoder. Disse har i stor udstrækning fundet anvendelse både indenfor den dan­ ske gær- og spiritusindustri og i mange udenlandske virksomheder.

16

Dansk Gterings-Industri, 12 . Snaregade, København

De Danske Spritfabrikker Aalborg-Kopenhagen g . m . b . h ., b e r l i n

b e s t y r e l s e : C h r . H. O l e s e n , H. O . D a m g a a r d - N i e l s e n

d i r e k t ø r : L. C h r i s t i a n s e n

kreuz Aquavit, og gennem et kostbart og langvarigt arbejde lykkedes det efter­ hånden at få dette mærke så godt ind­ arbejdet på det tyske marked, at det på det tredje riges udstilling i 1936 uanset fabrikkens nationalitet blev anerkendt som »Deutsches Spitzenerzeugnis«. Under den anden verdenskrig blev fabrikken totalt ødelagt, og det skyldtes alene den nuværende leders frygtløshed og sejge udholdenhed, at virksomheden efter krigen kunne føres videre - først gennem fremstilling i Hamburg og senere, da det var lykkedes at genopbygge fabrik­ ken delvist, i Berlin. I mellemtiden var andre - heldigere - konkurrenter trængt ind på markedet, og vi måtte begynde igen omtrent på bar bund. Vort marked er blevet omtrent halve­ ret, Berlins stilling er usikker, og både de politiske og økonomiske forhold sætter visse grænser for virksomheden; men trods alt er det i Berlin og Vesttyskland lykkedes igen at få Malteserkreuz Aquavit etableret som et a f de førende mærker på sit område, og salget har særlig i de sidste år vist god stigning.

I årene op til den første verdenskrig havde dansk akvavit og herunder særlig Aalborg Akvavit fundet et godt marked i Tyskland. Krigen og den derefter føl­ gende stærke forhøjelse a f toldsatserne satte en stopper for denne eksport, der er­ stattedes a f talrige tyske efterligninger under betegnelser som »Aalborg«, »Ho­ bro«, »Ddnischer Branntwein«, » Ddnischer « o.l. Det krævede mange års arbejde og et utal a f retssager at få markedet renset, og først i 1931 lykkedes det gennem en dom afsagt a f Kammergericht i Berlin at få slået fast, at »Ddnischer« ikke - som hævdet a f tyske efterlignere - havde mi­ stet sin karakter a f oprindelsesbetegnelse. Det ovenfor nævnte selskab stiftedes i 1923. Der blev bygget fabrik i Berlin, og i 1924 blev for første gang den a f tysk sprit, men efter recepten for Aalborg Akvavit fremstillede akvavit bragt på markedet. I overensstemmelse med det hoved­ synspunkt, der blev lagt til grund for retssagerne mod de tyske efterligninger (at betegnelsen »Aalborg« kun må benyt­ tes for akvavit fremstillet i denne by) valgte man det neutrale navn Malteser-

18

Dg Damkg Si>ritf abrikk” Aalborg-Kopenhagen G.m.b.H., Berlin (kun delvis genopfort)

Aktieselskabet De Danske Sprængstoffabrikker

b e s t y r e l s e : H. O . D a m g a a r d - N i e l s e n [formand], T . O b e l - J ø r g e n s e n , I. C. T h y c e s e n

d i r e k t ø r : H. O . D a m g a a r d - N i e l s e n

virksomhedens overgang på udenlandske hænder. På det kritiske tidspunkt, den 15. marts 1929, blev samtlige selskabets aktier imidlertid overtaget a f den fri del a f Aktieselskabet D e D anske S prit ­ fabrikker ,D ansk C loc -C ompagni , hvor­ fra de i 1934 blev skilt ud i D anisco . Det havde hurtigt vist sig nødvendigt at reorganisere selskabet både teknisk og økonomisk fra bunden, herunder at gen­ erhverve stykke for stykke a f det oprinde­ lige store areal, som havde måttet beslag­ lægges for at skabe et sikkerhedsbælte om­ kring sprængstoffabrikken i Jyderup. Som sprængstoffabrik arbejder selska­ bet på grundlag a f en tilladelse fra Sta­ tens Våbenkontrol og under tilsyn a f denne. Desuden er selskabet underkastet Justitsministeriers tilsyn i henhold til loven om sprængstoffer a f 7. april 1899. Fremstillingen a f lakker og emailler, der efterhånden fra det snævre udgangs­ punkt i nitro-cellulosen har fulgt den tek­ niske udvikling indenfor branchen, ud­ gør efterhånden langt den største del a f selskabets produktion, og virksomheden må nu betragtes som værende både tek­ nisk og økonomisk velkonsolideret. Selskabet har a f praktiske grunde ho­ vedkontor i København.

I årene forud for den første verdenskrig havde ingeniør K. W. Nielsen udarbejdet en ny metode til fremstilling a f sikker­ hedssprængstof, og det skyldes således hans initiativ, at fremstillingen a f sikker­ hedssprængstoffer overhovedet blev ta­ get op her i landet, hvor denne eneste danske virksomhed i sin art siden trods mange vanskeligheder og under skiftende betingelser har kunnet hævde sig. Allerede i 1914 blev der indrettet en fabrik i Jyderup, hvor man gik igang med fremstillingen a f det ny sikkerheds­ sprængstof, der fik navnet A erolit , og den 15. marts 1917 stiftedes Aktieselska­ bet D e D anske S prængstoffabrikker . Årene efter den første verdenskrig med­ førte finansielle vanskeligheder, som bragte selskabet i økonomisk afhængighed a f dets bankforbindelse og til tider truede med at standse virksomheden. - Medvir­ kende hertil var det, at man som nogle a f de første i Danmark allerede i 2o’erne udvidede arbejdsområdet til at omfatte også fremstillingen a f de ny nitro-cellu- loselakker, der på det tidspunkt var kom­ met frem i udlandet; disse forsøg tærede yderligere på selskabets økonomiske kraft og bragte det ud i en alvorlig krise, som på et hængende hår havde medført

20

De Danske Sprængstoffabrikker, fabrikken i Jyderup

Aktieselskabet Grindstedværket

b e s t y r e l s e : H. O. D a m g a a r d - N i e l s e n [formand], T . O b e l - J ø r g e n s e n , I. C. T h y g e s e n

d i r e k t ø r : T h . V e s t b e r g

u n d e r d i r e k t ø r e r : A. H e r l ø w , S v . L a r s e n , J o h s . W i e n k e

sælges på verdensmarkedet i konkurrence med de største udenlandske medicinal­ fabrikker. 85 % a f fabrikkens produktion afsættes til udlandet. På en særlig afdeling fremstiller fabrik­ ken aroma og emulgeringsmidler til brug i margarinefabrikationen og den kosme­ tiske industri samt pektolase til klaring a f vin og frugtvin. Også denne del a f virksomheden er i årenes løb udvidet væsentligt og sælger mere end halvdelen a f sin produktion til udlandet. Med hen­ blik på salget til det tyske marked har selskabet allgrede for nogle år siden op­ rettet en særlig fabrik i Hamburg. Den hurtige udvikling har medført store og kapitalkrævende udvidelser a f selve fabrikken i Grindsted. T il denne er stadig knyttet et større driftlaboratorium; men da grundlaget for virksomheden er det videnskabelige forskningsarbejde, som må udføres for at følge med i den tekniske udvikling, anså man det i 1950 for nød­ vendigt at flytte selskabets hovedkontor og forskningslaboratorier til Århus.

Denne virksomhed blev grundlagt i 1924 a f den begavede og særprægede kemiker, civilingeniør Chr. J . S. Lundsgaard, midt på den jyske hede a f hensyn til den op­ rindeligt med produktionen forbundne eksplosions- og brandfare. Da ingeniør Lundsgaard i 1938 i en alt for ung alder afgik ved døden, rettede bankbestyrer F. W. Thrane fra V arde B ank , Grind­ sted, der havde stået ham nær, henven­ delse til Aktieselskabet D ansk G ærings - I ndustri , og virksomheden overgik til det den 10. marts 1939 stiftede aktiesel­ skab G rindstedværket . Kapitalen blev i første omgang tilvejebragt gennem Aktieselskabet D ansk G ærings -I ndustri , senere øget gennem flere udvidelser og overtaget a f Aktieselskabet D anisco . Virksomhedens oprindelige grundlag, fremstillingen a f syntetiske lægemidler, er i tidens løb udvidet meget betydeligt gennem optagelsen a f produktionen a f ny syntetiske råstoffer som f. eks. Sulfo­ namider, Bi-vitamin og Ascorbinsyre, der gennem datterselskabet S yntetic

22

Vr/.v

'

;. ' • - :

Grindstedværket, fabrikken i Grindsted

I. Kriiger a / s

b e s t y r e l s e : T. O b e l - J ø r g e n s e n [formand], A a g e C h r i s t e n s e n , S. A. H o l b æ k , F r i t h j of K emp

d i r e k t i o n : J. B y e - J ø r g e n s e n [adm.] og G u n n a r L a r s e n

landet har udført det største antal tids­ svarende anlæg til rensning a f spildevand fra industrier og byer, et område, der i de senere år er blevet stadig mere aktuelt. Foruden med spildevandsrensning be­ skæftiger I. K ruger a / s sig især med rensning a f fødevand til dampkedler, rensning og blødgøring a f fabrikations­ vand o.l., anlæg afvandværker, ventila­ tionsanlæg, tørringsanlæg m.m. Et nyt område, som I. K ruger a / s med betyde­ ligt held har taget op i de senere år, er korntørring og dertil hørende bygnings- og maskintekniske anlæg. Da det viser sig, at dansk korn høstet med mejetærsker almindeligvis ikke er tilstrækkelig tørt, og da anvendelsen a f mejetærsker efterhån­ den øges, bliver der større og større efter­ spørgsel efter sådanne korntørringsanlæg. En særlig del a f dette ny område er i øv­ rigt afsvampning a f byg, til hvilket formål firmaet har leveret anlæg både her og i udlandet.- I 1953 erhvervedes en maskinfabrik på Stubmøllevej i Valby. På denne fabrik, der siden har måttet udvides, fremstilles - udover apparatur til firmaets anlægsar­ bejder - hovedsagelig pumper, der udgør et vigtigt led i produktionen. Ved siden a f sin virksomhed i Dan­ mark driver I. K ruger a / s ingeniørvirk­ somhed i Stockholm gennem firmaet G ranholm & K ruger a / b og i Klippan i Skåne gennem selskabet I. K ruger a / b .

Dette selskab blev stiftet i 1928 med det formål at overtage den siden 1903 a f ingeniør I. Kriiger ledede virksomhed, hvis hovedsagelige arbejdsområde var vandrensning o. 1. I 1930 viste det sig nødvendigt for Aktieselskabet D e D anske S pr itfabr ik ­ k er at lade spildevandet fra sin gærfabrik i Slagelse rense, inden det blev ledet ud i Tude å. Som konsulent for S pr it ­ fabr ikkerne påtog Aktieselskabet D ansk G ærings - I ndustri sig den opgave at søge udarbejdet en mikrobiologisk metode til rensning a f dette spildevand, og samtidig med at man arbejdede med denne sag, faldt det da naturligt, at man begyndte at interessere sig for rensning a f spilde­ vand a f anden art, herunder navnlig biologisk rensning a f spildevand fra byer. Forhandlinger mellem I. K ruger a / s og Aktieselskabet D ansk G ærings - I ndu ­ stri førte til en overenskomst, hvorefter D .G .I . samtidig med at overtage en aktiepost i I. K ruger a / s påtog sig at fungere som teknisk konsulent for dette selskab i alle kemiske og biologiske spørgsmål, medens I. K ruger a / s selv skulle varetage de maskintekniske og bygningsmæssige opgaver i denne forbin­ delse. Dette samarbejde har siden udvik­ let sig på tilfredsstillende måde, således at I. K ruger a / s efter at være gået ind for spildevandsrensning som speciale i dag står som et a f de firmaer, der her i

24

I N V E S T E R I N G I A K T I E R

EN S T A T I S T I S K U N D E R S Ø G E L S E

AF F O R R E N T N I N G OG R I S I K O M O M E N T E R

PÅ G R UND L AG

AF DANS K M A T E R I A L E

A f cand. polit. K nud H ansen og i cand. oecon. E r ik J ohnsen

Forfatterne, der er videnskabelige assistenter ved Handelshøjskolen i København, takker Aktieselskabet Danisco for initiativet til denne undersøgelse, ved hvis gennemførelse de har væretfrit stillet, ogfor hvis resultater de alene er ansvarlige. Ved beregningsarbejdet er de blevet bistået af tre af skolens studerende: Henning Hansen, Claus Olsen og Peer Tronier.

1 . Baggrunden fo r den stigende interesse fo r aktier For generationer af mindre sparere har indskud på sparekassebog været den naturlige form for opsparing. Indskud på bankbog er også kommet godt med, efterhånden som forskellen mellem de to slags pengeinstitutter er blevet formindsket.1 Derimod tør man vist sige, at ob­ ligationer trods deres sikkerhed, ikke er blevet populære hos den almindelige sparer, hvad enten det nu skyldes ukendskab eller frygt. Går vi videre til aktier, så står de sikkert for mange - som bekendt stort set med urette - endnu som noget, man spekulerer i, og ikke som noget, man opsparer i, og da selskabsledelserne åbenbart hidtil har kunnet fremskaffe den nødvendige kapital enten ved henlæggelser eller fra en i forvejen ret snæver aktionærkreds, har der heller ikke fra denne side været noget incitament til at gøre aktiebesiddelse populær i større befolkningskredse. Der kan imidlertid nu fornemmes en udvikling, som sikkert også i Danmark, således som tilfældet allerede er i flere af de industrielt mere udviklede lande, bl.a. U .S .A . og England, vil gøre en større kreds til ejere af aktier enten direkte eller indirekte via livs­ forsikrings-, pensions- og opsparingsordninger. Bag denne udvikling ligger et sammenspil af flere faktorer. Den første og vel hidtil stærkest virkende af disse faktorer er frygten for fortsat forringelse af pengenes købekraft. Det har i efterkrigstiden vist sig, at det er vanskeligt samtidig både at holde prisniveauet fast og at holde en nogenlunde fuld beskæftigelse. Det er en udbredt opfattelse, at man også i fremtiden vil give beskæftigelsesniveauet politisk forrang fremfor prisniveauet, og at resultatet derfor kan blive lange perioder med »mild inflation«. Ind imellem kan der fortsat, som hidtil, komme korte perioder af enten stærkere inflation, f. eks. i forbindelse med storpolitiske kriser, eller af prisfald, især på internationale råvarer, i forbindelse med forbigående konjunkturnedgange som de amerikanske »recessions« i 1949 , 1953 og 1958 . Den opfattelse, at prisniveauet på langt sigt vil være stigende, har skabt interesse for »værdifast« pengeanbringelse. Indeksregulering af fordringer praktiseres her i landet kun i begrænset omfang i forbindelse med en særlig form for alderdomsopsparing og -forsikring. Man er derfor, i hvert fald foreløbig, henvist til at forsøge at opnå værdifast anbringelse af sine penge ved at købe ejerrettigheder. De objekter, der normalt kan være tale om, er fast ejendom og aktier. Økonomisk stærke og kyndige har naturligvis altid interesseret sig for disse formueobjekter i inflationstider; men nogle af de institutionelle forvaltere af andres penge, f. eks. livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne, har som følge af lovregler enten kun i begrænset omfang eller slet ikke kunnet anbringe midler i fast ejendom og aktier. I disse lovregler er der dog nu ved at ske ændringer. Livsforsikringsselskaberne har således

1) Thorkild Hjortkjær: Sparevaner og opsparingsmotiver. Udgivet af Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn. 1955.

3

siden 1 . juli 1958 måttet anbringe indtil 15 % af forsikringsfondens midler helt frit og der­ med også i aktier, idet et selskab dog ikke må eje mere end 15 % af ét og samme aktiesel­ skabs aktiekapital. En tilsvarende regel for pensionskasser er forelagt i folketinget og vil sik­ kert snart blive gennemført. Disse nye regler går langt videre end tilsvarende forslag i 1952 . For den mindre enkeltsparer rejser aktiebesiddelse to alvorlige problemer. For det første kræves der en vis indsigt ved valget af aktier og af indkøbstidspunkt (og eventuelt af salgs­ tidspunkt). For det andet kan man selv ved et omhyggeligt valg af nogle enkelte selskaber ikke forebygge, at fremtidige tilfældigheder bevirker, at det går enten usædvanlig godt eller dårligt for de valgte selskaber. Investering i aktier bør derfor være spredt på adskillige sel­ skaber i forskellige brancher for at være så sikker som mulig. Begge de nævnte problemer kan imidlertid løses ved, at en gruppe enkeltsparere slår sig sammen om fælles aktiebesiddel­ se. Bortset fra de traditionelle holdingselskaber med fast aktiekapital kendes der fore­ løbig kun to eksempler herhjemme, nemlig Almindelig Investeringsforening og Aktie- Forvaltningsinstituttet, på ordninger af den art med adgang for enhver, og de er endnu spæde forsøg. Men efterhånden som landets økonomiske struktur gradvis forskydes, og med en - for denne idé - gunstig inflationskonjunktur i ryggen vil ideen sikkert også vinde frem her i landet. Forbillederne, de såkaldte »open-end investment funds« i U .S. A., har i hvert fald fået et vældigt opsving i de sidste 15 år. Også på udbudssiden kan man, omend svagere, spore den stigende interesse for aktier.2 Bruttotilgangen af aktiekapital ved stiftelse eller udvidelse udgjorde således i årene 1955 , 1956 og 1957 henholdsvis 218 , 353 og 403 mili. kr. Det tilsvarende tal lå i 1938 på 77 miil. kr. Ved vurderingen af disse tal bør det huskes, at tilgangen af aktiekapital ved adskillige nystifteiser er en formalitet, der ikke medfører væsentlig ændring i det hidtidige ejerforhold. Ved aktiekapitaludvidelser henvender man sig ligeledes først og fremmest til den hidtidige ejerkreds. Men i en vis udstrækning sælges tegningsrettigheder dog til hidtil udenforstående. I andre tilfælde er der tale om særlige aktier uden stemmeret med henblik på, at de straks el­ ler senere, f.eks. ved dødsfald, kan placeres uden for den oprindelige ejerkreds. Det er sandsynligt, at påtrængende finansieringsbehov, som den økonomiske og tekniske udvikling vil medføre, i højere grad end hidtil vil blive søgt dækket ved emissioner, som mere eller mindre direkte retter sig imod de nyopdukkende grupper af aktiekøbere, for hvem værdifast- hed og ikke stemmeret er afgørende. Der eksperimenteres også med udbetaling af tantieme og lign. i form af skattebegunstigede medarbejderaktier. Det er muligt, at såvel skattepoli­ tik som personalepolitik hurtigt kan bringe denne idé op over eksperimentstadiet. Ved vurderingen af alle de nu fremførte forhold må det huskes, at udviklingen synes at gå stadig hurtigere. Det gælder ikke alene den tekniske udvikling, hvor det vel er mest iøjne­ faldende, men også den økonomiske og politiske udvikling. Gennem de senere år har vi fået stadig mere vidtgående former for skattemæssig begunstigelse af privat opsparing. Spørgs­ målet er så, om disse foranstaltninger blot er nødvendig kompensation for, at man på anden måde har svækket sparelysten, eller om de måske vil vise sig at være begyndelsen til en helt ny udvikling, som også en dag kan give sig udslag i statslig støtte til, at brede befolkningslag opsparer i aktier. Den tekniske udvikling og kommende markedsdannelser kræver, som ofte omtalt, investeringer, der kan finansieres på flere måder. En af disse er at gøre aktier populære i hele befolkningen. Jordbunden for fremstød i denne retning fra virksomhedernes og samfundets side er nu langt bedre end tidligere. De store selskabskrak og frygten for, at aktier kan blive værdiløse, er glemt og afløst af en frygt for inflation, som tværtimod skaber efterspørgsel efter aktier.

2) Poul Winding: Det danske kapitalmarked (kapitel 7: Aktieudstedelse som financieringskilde). Udgivet af »Bikuben«. 1958.

4

2 . Forrentningen a f investeringer i aktier For at kunne vurdere aktier som investering må man vide noget om forrentningen. Det vil derfor være naturligt først at betragte regnskaberne for aktieselskaberne, da det er disses indtjening, som skaber basis for, at der bliver noget til aktionærerne. På grundlag af det til Aktieselskabsregistret indsendte regnskabsmateriale udarbejdes der årlige regnskabsoversigter af Det statistiske Departement.3 Oversigterne er baseret på sel­ skaber, der tilsammen repræsenterer knap 90 % af den samlede aktiekapital. A f de ret ud­ førlige oversigter gengives i tabel 1 henholdsvis »forrentningsprocenten« og »udbytte­ procenten« for året 1950 og de 4 sidste offentliggjorte år. Overskuddet er opgjort efter fra­ drag af underskud og betalte skatter.

TABEL 1 . Aktieselskabernes forrentnings- og udbytteprocenter i henhold til de af Det statistiske Departement offentliggjorte oversigter

Overskud i pct. af samlet egenkapital (forrentningsprocent)

Udbyttebeløb i pct. af indbetalt aktiekapital (udbytteprocent)

1950 1953 1954 1955 1956 1950 1953 1954 1955 1956

Landbrug, skovbrug, fiskeri Industri.............................. Gas, vand, elektricitet .. .. Handel m.m........................ Transport ........................ Andre selskaber...................

3,0 8,6 9,3 9,2 13,6 3,2 1,6 1,6 2,0 1,8 10,9 10,5 9,8 9,5 9,8 8,8 8,8 8,5 8,2 8,8 4,8 5,5 4,8 5,0 7,0 6,0 6,7 6,7 6,7 7,4 8,9 9,5 8,9 8,3 8,7 6,6 7,1 6,9 6,6 6,6 5,0 5,4 4,9 6,2 6,5 7,3 7,9 8,3 9,6 10,2 5,0 4-3,1 10,3 4-0,4 9,6 4,6 12,7 11,8 10,2 10,0

8,8 8,8 8,5 8,1 8,7 7,5 8,0 7,8 7,7 8,0

Alle selskaber ...................

Til tabel 1 skal kun knyttes få kommentarer. Udbytteprocenten har i degengivne år lig­ get mellem 7,5 og 8 , 0 . Antager man, at aktiernes gennemsnitlige kursværdi har været 200 , har udbyttet altså udgjort omkring 4 % af kursværdien. De sidste års regnskabsoversigter viser, at kun 35-40 % af selskabernes overskud udbetales som udbytte. Resten benyttes ho­ vedsagelig til konsolidering, som må forventes i det lange løb at medføre en tendens til kursstigning på aktierne, således at aktionærerne på langt sigt kan forvente ikke blot den — f. eks. sammenlignet med obligationsrenten - beskedne dividende, men også en vis formue­ stigning. På grund af selskabernes dividendepolitik giver forrentningsprocenterne nok et mere korrekt billede af deres økonomiske stilling end udbytteprocenterne. Men også disse tal må tages med forbehold. For det første er forrentningsprocenten beregnet ud fra et regnskabs­ mæssigt overskud, der er fremkommet efter afskrivninger, som måske i det lange løb vil vise sig at have været udtryk for en skjult konsolidering, men på den anden side før fradrag af tantieme og henlæggelser til understøttelsesfonds m.m., som aktionærerne ikke direkte har glæde af. For det andet er forrentningsprocenten fremkommet ved at sætte det regnskabs­ mæssige overskud i forhold til en bogført egenkapital, som sikkert er undervurderet i de velledede selskaber.

3) Statistiske Efterretninger 1958, nr. 25, side 287-292.

5

/. Kriiger, pumpefabrikken på Stubmøllevej, København

Myceta s. a .

b e s t y r e l s e : A rno l d S c i i enk [formand], A ndr é B u r n i e r , J e an C h u a r d , M. D e s a r z e n s ,

W. F. D r e y f . r , A l b . V. J ør g e n s e n , G. H. L a u e n e r ,

A l f r e d M a t z i n g e r , T. O b e l -J ørg ens f . n

I begyndelsen a f 2 0 ’erne var gærfabrika­ tionen i Svejts fordelt på 6 forholdsvis små fabrikker, og det var vanskeligt for D ansk G ærings -I ndustri at få sin ny gærmetode solgt på rimelige vilkår. Da der viste sig en mulighed for at blive di­ rekte interesseret i en a f de 6 gærfabrik­ ker, sikrede D .G . I. sig derfor aktiemajo­ riteten i fabrikken M yceta i den lille by Nyon ved Genfersøen. En a f D .G . I .’s unge ingeniører, civilingeniør Torkil Obel-Jørgensen, blev ansat som direktør, og det lykkedes hurtigt at få fabrikatio­ nen a f gær i god gænge under anvendelse a f den danske metode, således at fabrik­ ken gjorde sig smukt gældende indenfor den svejtsiske gærindustri. På et senere tidspunkt sluttedes M yceta og 3 andre a f de 6 fabrikker sammen i et nyt sel­ skab, der blev stiftet i 19 2 6 under nav­ net H efefabriken a . g ., Olten, med en

aktiekapital på Sfrs. 1 . 0 0 0 . 0 0 0 .-, hvoraf M yceta ejer en fjerdedel. De 4 fabrikkers produktion, der omfattede ca. halvdelen a f den samlede gærproduktion i Svejts, blev samlet på fabrikken i Hindelbank ved Bern, medens de 3 andre fabrikker blev nedlagt. Hr. Obel-Jørgensen blev det ny selskabs tekniske direktør og virkede endnu 5 år i Svejts, indtil han blev kaldt hjem til særlige opgaver. Gennem sit sæde i bestyrelsen for M yceta og for fabrikken i Hindelbank har han dog bevaret sin tilknytning til den svejtsiske gæringsindustri. Efter ham har to andre a f D .G .I .’s ingeniører, først civilingeniør Arne Boas og derefter civilingeniør T. Buntzen, i længere perioder ledet fabrikken i Hin­ delbank, hvis tekniske direktør for tiden er civilingeniør W. F. Dreyer, der ligeledes har fået sin uddannelse i D. G. I.

26

Partifra Nyon

Bestyrelse Chr. C loos................. .. .. 1934-1941 V. Eigtved................. .. .. 1939-1939 Robert Einfeldt .. .. .. .. 1957- Holger Fink ............ .. .. 1934- C. J. Knipschildt . . . . .. .. 1956- Axel B. Lange............ . . . . 1934-1955 Chr. Liittichau . . . . .. .. 1934- Wm. M a lling ............ .. .. 1934-1944 Chr. H. Olesen . . . . .. .. 1934- [formand] Niels Olesen ............ .. .. 1934-1956 S. P. L. Sørensen .. .. .. .. 1934-1939

Direktør

H. O. Damgaard-Nielsen .. 1934-

nuværende bestyrelse

Udtog af driftregnskaber

Anvendelse a f nettooverskud

Henlæggelser til

Tantiemer

Udbytte

Brutto-

Netto-

År

overskud

overskud

i % af

til bestyrelsen, direktør og funktionærer

Reserver incl. ændring i overført saldo

Funk- tionær- fond

kr.

Egen­ kapital

Aktie­ kapital

28.600 38.500 49.900 38.900 43.700 55.800 31.600 44.000 37.400 39.700 59.500 81.200 303.200 239.100 139.300 211.100 148.800 113.200 199.300 320.000 253.800 289.400 527.000 483.900

464.200 542.400 594.900 621.500 603.400 588.200 340.800 364.800 374.100 408.200 446.300 530.400 1.184.400 1.084.600 1.170.400 1.264.200 1.138.200 1.177.600 1.309.300 1.595.700 1.590.000

175.600 187.200 200.500 187.600 193.200 195.700 151.100 181.700 173.900 176.600 183.000 225.200 490.600 424.800 439.200 523.600 450.400 408.500 509.800 651.800 573.900

1934 1935 1936 1937 1938 1939 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958

25.000 26.700 28.600 26.700 27.500 27.900 21.500 25.700 24.500 24.900 25.500 32.000 75.400 63.700 65.900 78.500 67.600 61.300 76.500 97.800 86.100 102.200 144.200 131.600 119.300

112.000 112.000 112.000 112.000 112.000 112.000 98.000 112.000 112.000 112.000 98.000 112.000 112.000 112.000 224.000 224.000 224.000 224.000 224.000 224.000 224.000 280.000 280.000 252.000 336.000

8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 7

6,2 6,1 5,9 5,9 5,8 5,7 4,8 5,3 4,9 4,6 3,9 4,3 4,3 3,8 5,1 4,7 4,5 4,3 4,3 4,1 3,8 4,4 4,2 3,3

10.000 10.000 10.000 10.000 10.000

4) 7

10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000

1.581.600 !) 681.600 1.780.400 2) 961.200 1.843.300 3) 877.500

10 10

4) 9 6) 12

330.300

1.883.100

795.600

4,2

1) Incl. realiseret kursavance på værdipapirer kr. 110.900. 2) Incl. skattegodtgørelse for årene 1949-1954 kr. 355.900. 3) Incl. endelig opgørelse af aktieselskabet A siatic Y east W orks L td . kr. 143.900.

4) Udbyttebegrænsningslove. 5) Incl. 2 % jubilæumsbonus.

Udtog af status1 2 3 4 5 6 7

Aktiver

31. dec.

Kasse- og

Diverse

Aktie-

Ejendomme,

J

bank-

Diverse

lager-

maskiner og inventar

Aktie- kapital

og

Ialt

behold­ ninger

debitorer

obligations­ beholdning

behold­ ninger

Lovmæssig reservefond

Åbnings­ balance

1.365.100 1.522.500 1.395.900 1.366.300 1.324.800 1.288.900 1.177.300 1.008.200

268.200 615.700 757.200 836.900 917.200 812.400 961.800 891.300 829.800 730.800 776.700 713.400 393.900 731.100 803.600 1.370.800 1.797.400 1.120.000 1.154.900 1.447.200 1.250.200 1.115.500 924.100 981.100

174.300 261.300 259.300 300.700 315.200 494.900 534.600 784.400 1.290.900 1.502.700 1.496.000 1.629.100 1.515.400 1.748.100 2.929.000 3.917.600 3.908.100 3.040.800 3.035.200 3.805.900 4.209.700 4.899.400 4.833.200 5.610.900 7.245.000 7.917.000

15.500 11.300 15.000 13.300 14.800 15.400 23.500 38.600 56.100 59.500 63.700 80.800 64.000 51.500 55.500 45.700 51.900 47.000 47.200 72.500 83.000 73.400 102.100 79.500 74.000 55.200

5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 95.600 70.500 45.400 60.300 51.400

1.828.100 2.415.800 2.432.400 2.522.200 2.577.000 2.616.600 2.702.200 2.727.500 2.890.800 3.083.100 3.186.900 3.420.200 3.077.200 3.682.800 4.192.000 5.805.900 5.728.100 5.913.300 6.019.200 6.149.600 6.680.300 7.147.300 7.235.100 8.413.800

1.400.000 1.400.000 1.400.000 1.400.000 1.400.000 1.400.000 1.400.000 1.400.000 1.400.000 1.400.000 1.400.000 1.400.000 1.400.000 1.400.000 1.400.000 2.800.000 2.800.000 2.800.000 2.800.000 2.800.000 2.800.000 2.800.000 2.800.000 2.800.000 2.800.000

350.000 358.800 368.100 387.500 397.200 407.000 423.700 432.400 441.200 450.400 350.000 350.000 350.000 700.000 700.000 700.000 700.000 700.000 700.000 700.000 700.000

1934 1935 1936 1937 1938 1939 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958

378.200 1

414.600 |

709.000 785.100 845.500 991.900

1.098.900 1.147.100

398.900 466.800 839.000

2.800.000 *) 700.000

1.839.400 1.134.400 1.055.600 1.162.200

681.900 989.300

1.556.500

700.000 I

696.500 611.700

108.500 * 8.768.300 113.700 -9.321.500

644.300 623.900

700.000

1) Tilvejebragt gennem overkurs kr. 332.000 og overført fra ekstra reservefond kr. 18.000. 2) Heraf benyttet kr. 19.500 til omkostninger ved selskabets stiftelse. 3) Indeholder de hensættelser til skat, der i årene 1937-1952 var bogført under diverse kreditorer. 4) Heraf er kr. 200.000 overført til diverse kreditorer i 1947 som hensættelse til imødegåelse af eventuelt tab på selskabets interesser i U. S.A. Beløbet er skrevet af i 1949.

5) Overført til ekstra reservefond i 1954 kr. 100.000. 6) Overført til ekstra reservefond i 1956 kr. 300.000. 7) Incl. jubilæumsfond.

Passiver

Reserver

31.

Diverse

kreditorer, tantieme, udbytte m. v.

dec.

Samlet

Ialt

Disposition-og udbytteregu­ leringsfond

Diverse incl. overfort saldo3)

Kursregu­ lerings- fond

egenkapital

Ekstra reservefond

Ialt

Åbnings­ balance

_

2) 48.200

14.900 43.200

1.828.100 2.415.800 2.432.400 2.522.200 2.577.000 2.616.600 2.702.200 2.727.500 2.890.800 3.083.100 3.186.900 3.420.200 3.077.200 3.682.800 4.192.000 5.805.900 5.728.100 5.913.300 6.019.200 6.149.600 6.680.300 7.147.300 7.235.100 8.413.800 8.768.300 9.321.500

413.100 450.500 448.100 498.100 537.000 580.600 636.400 717.900 863.900 1.029.000 1.138.800 1.232.000 1.220.000 1.541.000 1.563.100 1.933.400 2.218.300 2.400.700 2.456.300 2.604.400 3.067.500 3.506.700 3.838.700 4.727.200 5.119.100 5.766.000

1.813.100 1.850.500 1.848.100 1.898.100 1.937.000 1.980.600 2.036.400 2.117.900 2.263.900 2.429.000 2.538.800 2.632.000 2.620.000 2.941.000 2.963.100 4.733.400 5.018.300 5.200.700 5.256.300 5.404.400 5.867.500 6.306.700 6.638.700 7.527.200 7.919.100 8.566.000

15.000

28.700 60.000 60.000 70.000 100.000 140.000 140.000 140.000 140.000 140.000 140.000 220.000 550.000 650.000 850.000

19.800 16.900 14.900 29.500 33.400 39.400 63.400 98.300 127.000 157.900 208.300 209.500 221.700 261.000 272.100 270.900 284.100 383.500

1934 1935 1936 1937 1938 1939 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958

565.300 584.300 624.100 640.000 636.000 665.800 609.600 626.900 654.100 648.100 788.200 457.200 741.800 1.228.900 1.072.500

3.100

45.000 50.000 50.000 50.000 99.900 201.900 329.600 399.700 433.300 340.100 358.000 341.000 240.000 313.800 347.400 289.800 238.500 381.600 567.000 609.700 964.800 872.800

100.400 100.400 100.400 82.400 82.400 82.400 82.400 82.400 82.400 450.000 740.000

300.000 4) 432.600

709.800 712.600 762.900 745.200 812.800 840.600 596.400

1.000.000 1.100.000 1.200.000

1.400.000 6) 503.500

1.400.000

389.700

1.400.000 «) 389.000

1.575.000 2.060.000 2.445.000

1.400.000 1.400.000 1.400.000

87.400 86.300

7) 886.600 7) 849.200 7) 755.500

31.700 1.189.300