ElersCollegium_1891

89

ning, er det rimeligt, at de fleste kun er ganske smaa Piecer. Consistorium havde desuden resolveret, at ingen Disputats med Titel og alt m aatte være over halvandet A rk 1). Fo rfatteren valgte selv sin Respondent, som i Almindelighed h ar den Æ re a t figurere paa Titelbladet. Andre havde ogsaa Lov .til at opponere, men ikke ud over en, to eller tre. A rgumenterne skulde være korte og klare, og ingen m aatte optage et tidligere brugt Argument. Til Vejledning for Oponnenterne angives paa T itelbladet Tid og Sted for D isputatsen, og denne op- sloges i Forvejen p aa en Tavle paa Collegiets P o r t2). Selvfølgelig er Latinen det Sprog, hvorpaa Disputatsen er sk revet, og som benyttes under selve Disputations- acten. Denne holdtes i Auditoriet, hvor P ræ ses tog Plads p aa C athedret, Respondenten og Opponenterne nedenfor dette, medens T ilhørerne besatte Stole og Bænke. Respondenten er tit en Medalumne, men ofte ogsaa en and en , ikke sjælden fra et af de andre Collegier. At Alvoren altid er bleven bevaret under disse Acter er ikke at tæ nke, ligesaa lidt som man har talt klassisk Latin. Der er her bleven Plads for mangen en Vittighed, af og til vel ogsaa Kaadhed. At Argumenterne ikke altid ved slige Lejligheder var af aandelig A rt, h ar vi tidligere set, da man under den ovenfor omtalte Dis­ putats i Regentskirken benyttede sig af Sten, Stokke og Hunde. Om saadanne Excesser forlyder der dog intet fra E lers’ Collegium. Som Regel er der bleven disputeret re t flittigt paa Collegiet, enten dette nu har været af Dyd eller afNød- Acta Cons. 17, Juli 1706. 2) Regnsk. for 1706: Taflen som Disputationes heftis ved paa Porten kostede 1 Rd. 8 p.