ElersCollegium_1891

97 til alle ofuenbem tc m ine Stipendia og gafuer de Personer, som dennem tiid effter anden niude skulle . . . saa vil jeg hafue det fo rstaaet om saadanne udj min og min hustruis F am ilie r , som er udj publique bestillinger eller nogen hæderlig stand, være sig Mandfolck eller Qvindfolck, som her udj Kongens Riger og Lande bosatte ere. Og for all u-enighed herom imellem begge F am ilier at fore­ komme, vil Jeg, a t den fornemste og ældste i huer Fam ilie skal med fornte nom inations-Re ttigheder alter­ nere. Hermed er altsaa givet, a t E lers’ og F ru Elers’ Slægt skiftevis skal udnævne Alumnerne. Men dermed lader sig vanskelig forene en tidligere Bestemmelse i F undatsen (Art. I, 4) saalydende: » Magnificus F n u s. Hector med F n is . Consistoricdibus udvælger de dygtigste P ersoner dertill af dennem, som Ephorus velbetænckt præsenterer .« Her er der en Uklarhed, som aabenbart kun kan løses ved et Compromis mellem Parterne. Det mangler heller ikke paa Stridigheder om Forstaaelsen af Fundatsens Mening. Det vilde dog føre os for vidt at indlade os paa en Fremstilling heraf. Vi skal nøjes med, saa vidt muligt, at oprede det oprindelige Forhold. I den allerførste Tid synes der ikke at have været noget Spørgsmaal oppe angaaendeDenom inationsretten. Knuden var i V irkeligheden ogsaa da let at løse. Prof. Hans Vandal var paa en Gang Efor og Denom inator, hvilken sidste Ret m aatte tilkomme ham som F ru Elers’ Broder. Det er im idlertid sandsynligt, at man slet ikke har tænkt paa nogen Denom inationsret, men alene har holdt sig til Eforens P ræ sentationsret. Expectancevæsenet, som dreves i den første Tid, er ogsaa et Vidnesbyrd herom. Skulde nogen af E lers’ Slægt nom inere, m aatte det blive Povl Vinding (jfr. pag. 10 Anm.). Men der er intet,