ElersCollegium_1891
/
99
sistorium mente af Hensyn til Eforens P ræ sen tation sret a t burde have flere at vælge imellem. Man vilde dog foreløbig »connivendo« give efter for Conferentsraaden, indtil han blev sig sin »Irring vahr«, men Conferents raaden forblev i sin »Irring«, og i Virkeligheden blev det hans Anskuelser, som sejrede, saa at Consistorium u d nævnte den indstillede, n a ar der ellers ikke i Følge Fundatsen var noget at udsæ tte paa ham. Efter Løvenørns Død 1779 gik Retten over til en anden Slægtning af Elers, nemlig Gehejmeraad, Overpræsident i Kjøbenhavn Gødert, A lbert de Braem, og efter dennes Død 1788 til Con- ferentsraad Løvenørns Søn Contreadm iral Povl de Lø venørn død 1826. P a a Fru E lers’ Side udøvedes Retten i de første Aar af Sognepræst til T aarnby paa Amager Prof. Hans Vandal, en Søn af Gollegiets første Efor Hans Vandal. Efter Vandals Død 1757 opstod der Strid mellem Fam ilien indbyrdes, om hvem der nu mu ligvis kunde være den fornemste og have fortrinlig Ad komst til Nom inationsretten. Denne var strax gaaet over til Prof. .lens Schielderup Sneedorff i Sorø, som var en Søsterdattersøn af Fru Elers. Men Fam ilien paa Amager mente ikke a t kunne finde sig i Sligt. To aldrende Søstre til den afdøde Sognepræst, nemlig Anna Cathrine Vandal og Maria Dorthea Vandal, indgav 16. April 1757 en Begjæring til Consistorium om Nom inationsrettens Overdragelse efter deres afdøde Broder. F aa Dage efter kom der endnu en Ansøgning, nemlig fra Capelianen i Taarnby Niels Randulf With, der ligesom Sneedorff var en Søsterdattersøn af Fru Elers. Han havde nok hørt, at Prof. Sneedorff vilde tilegne sig jus nominandi, men W ith m aatte gjøre gjældende, at hans endnu levende Moder egentlig havde*den allernærmeste Ret eller ogsaa
Made with FlippingBook