ElersCollegium_1891

/

99

sistorium mente af Hensyn til Eforens P ræ sen tation sret a t burde have flere at vælge imellem. Man vilde dog foreløbig »connivendo« give efter for Conferentsraaden, indtil han blev sig sin »Irring vahr«, men Conferents­ raaden forblev i sin »Irring«, og i Virkeligheden blev det hans Anskuelser, som sejrede, saa at Consistorium u d ­ nævnte den indstillede, n a ar der ellers ikke i Følge Fundatsen var noget at udsæ tte paa ham. Efter Løvenørns Død 1779 gik Retten over til en anden Slægtning af Elers, nemlig Gehejmeraad, Overpræsident i Kjøbenhavn Gødert, A lbert de Braem, og efter dennes Død 1788 til Con- ferentsraad Løvenørns Søn Contreadm iral Povl de Lø­ venørn død 1826. P a a Fru E lers’ Side udøvedes Retten i de første Aar af Sognepræst til T aarnby paa Amager Prof. Hans Vandal, en Søn af Gollegiets første Efor Hans Vandal. Efter Vandals Død 1757 opstod der Strid mellem Fam ilien indbyrdes, om hvem der nu mu­ ligvis kunde være den fornemste og have fortrinlig Ad­ komst til Nom inationsretten. Denne var strax gaaet over til Prof. .lens Schielderup Sneedorff i Sorø, som var en Søsterdattersøn af Fru Elers. Men Fam ilien paa Amager mente ikke a t kunne finde sig i Sligt. To aldrende Søstre til den afdøde Sognepræst, nemlig Anna Cathrine Vandal og Maria Dorthea Vandal, indgav 16. April 1757 en Begjæring til Consistorium om Nom inationsrettens Overdragelse efter deres afdøde Broder. F aa Dage efter kom der endnu en Ansøgning, nemlig fra Capelianen i Taarnby Niels Randulf With, der ligesom Sneedorff var en Søsterdattersøn af Fru Elers. Han havde nok hørt, at Prof. Sneedorff vilde tilegne sig jus nominandi, men W ith m aatte gjøre gjældende, at hans endnu levende Moder egentlig havde*den allernærmeste Ret eller ogsaa