ElersCollegium_1891

100 han selv paa Moderens Vegne. For dog ikke at være altfor grusom, bestred han ikke de to ovennævnte Søstres Ret, men skulde denne imod al Forventning ikke blive taget i Betragtning, anmodede han om, at Retten maatte blive ham overdraget. Prof. Sneedorff kunde vel være en fornem Mand, men With maatte gjøre gjældende, at hans Bedstemoder var mere fornem en Sneedorffs, og han fandt ingen Mening i, at han skulde skubbes til Side, fordi Lykken endnu ikke synderlig havde favoriseret ham i Verden. Consistorium overlod imidlertid til Søstrene og Capellanen selv at vindicere sig Retten overfor Snee­ dorff. De har dog ikke kunnet hamle op med Pro­ fessoren. Denne blev i Besiddelse af Nominationsretten til sin Død 1764. Først da smilede Lykkens Sol til With, thi fra nu af fik han Retten til sin Død 1788. Efter With gik den over til Prof. Jacob Baden. Et andet Spørgsmaal, som vi her maa behandle, fordi det staar i Forbindelse med Patronatet, er Adgangen til Collegiet. Det ligger i Sagens Natur, at man allerede ved Udnævnelsen til Alumne maatte kræve visse Qvali- ficationer hos dem, som kunde vente at komme i Be­ tragtning. Fundatsen giver her den fornødne Vejledning. Til de theologiske Pladser maa ingen antages, som ikke har opnaaet mindst Haud ved den theologiske Examen, hvilket altsaa efter Nutidens Sprogbrug vil sige, at man skulde være theologisk Candidat for at komme paa Collegiet. En Ændring heri er først sket i dette Aar- hundrede. Af og til lempede man sig dog lidt efter Omstændighederne og gav Studenter Adgang til Collegiet, uden at de endnu havde taget Attestats, men gav dem saa samtidig en vis Frist, inden hvilken de havde at tage Examen. Dette var saaledes Tilfældet med Islænderen