ElersCollegium_1891

118 snarest muligt at tage Attestats, hvilket ogsaa skete 1753. Han kastede sig derpaa over Philosophien, navnlig den Leibnitz-Wolfiske; dog følte han sig ogsaa tiltalt af Spinoza, mod hvem Peter Holm imidlertid advarede ham. Det første Aar holdt han paa Collegiet kun en Declamation De necessitate theologiæ polemicæ, men det følgende Aar 1754 udgav han en Disputats De gene- ralioribus theologiæ polemicæ mediis, og fremdeles 1755 De possibilitate miraculorum og 1756 De scientia divina contra Poiretum. 1756 fik han Elers’ Rejsestipendium og drog til Gøttingen, hvor han forblev i 3 Aar og navnlig hørte Michaelis. Senere drog han til Leipzig og hørte Ernesti. Digteren Gellert følte han sig særlig tiltrukken af, og herved vaktes hans Interesse for de skjønne Vi­ denskaber. 1760 kom han hjem og blev to Aar efter ansat ved Pædagogiet i Altona, hvor han ikke kunde forliges med Basedow, som var bleven fjernet fra Sorø og anbragt her. 1766 blev han Conrector ved Helsingørs Skole og 1771 Rector smstds. 1780 blev han endelig Prof. eloqventiæ ved Univ. og døde som saadan 1804J). H an s P o n t o p p id a n , theol. (April 1755—u /8 1758), født 10. Okt. 1730 i Thorkildstrup paa Falster, hvor Fa­ deren Christian P. var Spr. 1746 deponerede han fra Aarhus, hvorhen Faderen var forflyttet som Spr. til Frue Kirke, og tog theol. Attestats 1748. Paa Collegiet føl­ gende Disputatser: 1755 De dicto Paulino Philip. 1,23, 1756 De Manna Israelitarum, 1757 De ineffabilitate bea- titudinis coelestis og 1758 De autore epistolæ ad Hebræos. Efter forskjellige Ansættelser blev han Sognepræst til Frederiksberg og Hvidovre 1785, 1787 til Idestrup paa l) Lahde og Nyerups Portraitsm l. III. Jantzen i Bricka I. Bii- sching Nachrichten for 1756 p. 444—49.