ElersCollegium_1891

de til Strasborg, hvorfra Rejsen gik videre igjennem Tyskland til Heidelberg, Frankfurt, Thüringen, Leipzig, Dresden, Wittenberg, Magdeburg, de brunsvig-lüneburg- ske Lande, og kom hjem i Sommeren 1671 efterat have været borte i omtrent 4 Aar. Endelig aflagde Elers endnu i Slutningen af samme Aar et 4 Maaneders Be­ søg i Stokholm. Verden laa nu aaben for den 24 aarige unge Mand. I en enkelt Henseende var hans Stilling; dog mindre behagelig. Fra Faderen havde han vel arvet en stor Formue, men denne var for største Delen anbragt i Jordegods i Skaane-, hørte altsaa siden 1658 under den svenske Krone. Vel havde man jo endnu ikke opgivet IJaabet om at vinde de tabte Provinser tilbage. Men efter det uheldige Udfald af den skaanske Krig var Haabet udslukt. For Elers blev Stillingen nu vanskelig, idet hans Formue var anbragt i Skaane1), medens han ellers med Hjærtets Baand var knyttet til Danmark, hvor hans Slægt paa mødrene Side hørte hjemme. Hans Kjærlighed til Konge og Fædreland, uden Tvivl særlig en Arv fra Moderen, gjorde dog Udslaget, saa han valgte at leve og dø som dansk, skjønt han derved udsatte sig for betydelige økonomiske Tab 2). Den Resoluthed, hvor­ med Elers valgte Danmark, gav ham en høj Stjærne hos 2) Hvor meget Elers har tabt, vides ikke. Men endnu i 1706 mente man, at der fandtes Midler i Skaane, som kunde ind­ drives til Fordel for Dødsboet. Thi en Procurator fik i dette Aar paa derom indgiven Begjæring til Consistorium udleveret en Del Documenter for at inddrive, hvad der »endnu udi Skaane kunde findes SI. E tatsraad Elersøns Stervboe til gode« mod at faa Halvdelen af de inddrevne Penge. Han havde dog sikkert intet Held med sig, da intet senere forlyder derom (Jfr. Acta Consistorii af 19 Juni 1706). ’) Progr. funebr. siger, at han der ejede fundos patrios et latis- sima amoeni campi jugera.