ElersCollegium_1891

139 brugtes han ogsaa meget i Kvinderoller. Paveis, som »næsten manglede ethvert ydre Reqvisit«, men ellers nok forstod sine Roller, spillede Jeronimus i »Den ho- nette Ambition« og Leonard i »Den stundesløse«. Paa Pavels’ Værelse sad han og Laub i Forvejen og drøftede Spillet og Dragterne. Den første Vinter, Pavels laa paa Gollegiet, forsøgte han sig ogsaa som Prædikant, men Resultatet var ikke bedre end »saa mangen en Students Rigsdalers Producter». Men i 1791 blev det bedre med ham. Hidtil havde han kun turdet prædike til Aftensang, men det nævnte Aar lod han sig høre til Højmesse i Helligaandskirken 3die Søndag efter Paaske. Kjøbenhavn var paa denne Tid hjemsøgt af »en grusom Mæsling- epidemi«, og Pavels stræbte nu i sin Prædiken at over­ bevise Folk »om Religionens Trøstegrunde i Lidelsen«. Prædikenen vakte stor Opsigt, og Pavels blev for Sogne­ præsten »en dyrebar Person«. Han prædikede nu oftere i Helligaandskirken under stort Tilløb, saa at han fra at være »en obscur Candidat flux blev ophøjet til en af Kjøbenhavns mest yndede Prædikanter«. Han var den Gang kun 22 Aar. Paa Collegiet boede Pavels i Begyndelsen sammen med Inspectoren Rathenburg, »et saa godmodigt Men­ neske, siger han, at jeg aldrig har været i Stand til at forestille mig, hvorledes han kunde sige En et ube­ hageligt Ord, men derhos flau og uinteressant.« Endnu mindre følte Pavels sig opbygget ved hans Omgangs­ venner, den famøse Otto Horrebowx) og Consorter, som idelig løb dem paa Dørene. Men fra 1ste Oktober 1791 blev han dette Contubernalskab kvit, idet han da flyttede 9 Den bekjendte Udgiver af det naturalistiske Ugeblad »Jesus og Fornuften.