ElersCollegium_1891

141 Dag var inde at besøge ham, traf han her en tredie Nordmand, Meldal, i hvis da afdøde Søster Paveis som 16 Aars Ungersvend havde været dødelig forelsket. Ved at se Meldal mindedes han om Søsteren, og der gik »et Stik« igjennem hans Hjærte, som lammede hans Kjær- lighed til Hanne Laub. Endnu et Stød kom fra Nr. 4. En følgende Dag, da Paveis var inde hos Hount, be­ mærkede denne, at han paa Gaden havde mødt Laub med et Fruentimmer, som havde saadan en afskyelig Gang. Et Dolkestød foer gjennem Pavels’ Hjærte. Næste Gang han saa Hanne Laub, forekom hun ham styg, og hans Kjærlighed kølnedes efterhaanden. Laub anede Uraad. En Dag, da han og Paveis kom fra Frederiks- kirken, sagde han pludselig: »Paveis, du elsker ikke længere min Søster«, og Paveis indrømmede Factum. Nogle Dage derpaa mødte Paveis Hanne Laub paa Vol­ den, og da, erklærer Paveis, »stod Vægtskaalen lige«, det vil sige, han var nu paa det rene med, at han ikke længere elskede Laubs Søster. Det kom nu til en For­ klaring imellem dem, og hvad der endnu manglede, sup­ plerede Paveis i sine Dagbøger. Saaledes endte Claus Pavels’ Kjærlighedshistorie. De Aar, Pavels tilbragte paa Elers’ Kollegium, var ellers de lykkeligste i hans Liv. Han fortsatte sin Digter­ virksomhed og hørte sin Ros gjenlyde fjærn og nær. Han skrev bl. a. 5 å 6 Salmer, som han indleverede til Salmebogscommissionen, og fik dem med enkelte Æn­ dringer optagne i den evangelisk-kristelige Salmebog. Han øvede sig flittigt som Prædikant, og den Følelse, hvormed han i sin Ungdom besteg Prædikestolen, var »en sød Drøm om Menneskets voxende Forædling«, og han holdt aldrig nogen Prædiken uden det Haab, at ogsaa