ElersCollegium_1891

144 modentlig hænger sammen mecl hans æsthetisk anlagte Natur. Han skrev flere Digte, som af og til tryktes. Hans Philosoph var endnu ikke kommen. Det blev nemlig Schelling. Hans æsthetiske Studier drev ham til at besvare en af Universitetet 1796 udsat Prisopgave: Hvorledes kan det prosaiske Sprog fordærves ved at komme det poetiske for nær, og hvor ere Grændserne imellem det poetiske og det prosaiske Udtryk? For Be­ svarelsen heraf vandt han 1797 Guldmedaillen og fik megen Ros i Tilgift. Det følgende Aar vandt han atter Prisen for en medicinsk Afhandling. Samme Aar var ogsaa den yngre Broder kommen med og fik sin Guld- medaille for Besvarelsen af en Prisopgave, hvis Ordlyd var: Ostendatur nexus inter principium Ethices et prin- cipium Juris Naturæ (Forholdet mellem Moralens og Retslærens Principer). Afhandlingen blev trykt og om­ fattede da 2 Bind paa 30 Ark, et betydeligt Opus af en 19aarig ung Mand. I Sammenhæng hermed kan nævnes, at A. S. Ørsted i »Philosophisk Repertorium« skrev et Forsvar for Kants Moraltheori. Endelig førte han en Kamp mod Otto Horrebows Blad »Jesus og Fornuften«. Ørstederne havde nemlig fra Hjemmet arvet en vis Tro paa Aabenbaringen, som i hvert Fald ikke kunde for­ liges med Tonen i Horrebows Organ. I »Philosophisk Repertoriums« 2det Bind, som A. S. 0. selv var Med­ redaktør af, leverede han en udførlig Kritik af Horre­ bows Blad. Dette Arbejde udkom ogsaa særskilt samme Aar 1798 under Titel: »Religionsbladet Jesus og For­ nuften for Philosophiens Domstol«. Næste Aar skrev han i Minerva (for April) atter en Artikkel imod Horre- bow: »Over Religionens moralske Grundvold«. Naar dertil føjes, at han desuden forfattede et Par andre