ElersCollegium_1891

bejde gratis. Ved denne Forandring fik altsaa Colle- giet en betydelig Udvidelse, men mistede rigtignok sam­ tidig sit Auditorium. Collegiets øvrige Kamre fik ved samme Lejlighed en Hovedreparation. I det hele sørgede Prof. H. N. Clausen, som var Efor 1834—74, paa bedste Maade for Collegiets Tarv. Af Theologer, som indlægges paa Collegiet, kræver Fundatsen, at de skal have Attestats. Vi har dog alle­ rede i forrige Aarhundrede set enkelte Lempelser heri, men i dette Aarhundrede har man maattet gjøre Und­ tagelsen mere almindelig. Det var nemlig ikke altid, at der meldte sig Candidater. 1816 foreslog derfor Eforen P. E. Müller og Denominatorerne, støttede af Consistorium, Directionen for Univ. og de lærde Skoler, at man uden videre skulde antage theologiske Studenter til Alumner. Dette turde man dog ikke den Gang gaa ind paa, hvorimod det tillodes, naar ikke Candidater meldte sig, at indlægge Studenter, men uden at disse nød noget Stipendium. Først 1856 afgjorde en kgl. Re­ solution, at ogsaa theologiske Studenter kunde antages til regelmæssige Alumner. Det er tidligere omtalt, at Collegiets Inspector valg­ tes af Eforen med Consistoriets Billigelse, og at han i Reglen var den ældste Alumne. Regeringsformen paa Collegiet fik derved et patriarkalsk Anstrøg, som meget vel sømmede sig i Enevældens Tid. Men de demokra­ tiske Rørelser i dette Aarhundrede trængte ogsaa inden­ for Collegiet, hvor Folket efterhaanden følte Trang til at gaa til Valg. Det var i Midten af Halvtredserne, at denne Trang yttrede sig og er saa meget mere forklarlig, som Collegiet paa denne Tid husede en Folketingsmand, noget som for Resten vistnok er enestaaende i Colle-