ElersCollegium_1891

6 under Forestillingen udbrød der Ild, og da Operahuset var af Træ og kun havde to Udgange, hvoraf den ene uheldigvis var aflaaset, medens den anden kun kunde aabnes indad, blev Følgen, at kun meget faa slap ud. og Resten omkom i Flammerne, omtrent 250 Menne­ sker. Blandt de omkomne var ogsaa Elers’ to Børn og Fru Elers’ ugifte Søster Helvig Marie Vandal. Denne frygtelige Ulykke slog Byen med Skræk, og den paaføl­ gende Søndag blev der i alle Hovedstadens Kirker præ- diket meget »bevægeligt« derover1). Blandt dem, hvem Ulykken ramte dybest, var Elers og hans Hustru, som nu stod barnløse. Sorgen ældede dem længe før Tiden. Men ligesom de dybeste Sorger har det tilfælles med de højeste Glæder, at de lutrer og renser Menneskets Sind, saaledes stemte ogsaa denne Ulykke Ægtefællernes Hjærter maaske mere end tidligere for det, som er evigt. De bøjede sig begge under Guds Villie og besluttede at lade deres betydelige Formue komme fattige og nødli­ dende til Gode. Allerede i November 1691 opsatte de deres Testamente og udstedte Fundatsen til det Colle- gium, som bærer Elers’ Navn; men derom skal blive talt nærmere nedenfor. Elers levede kun to Aar efter Ulykken og døde den 19 Februar 1692. Hans Hustru overlevede ham en Del Aar og døde den 17 September 1700. De ligger begge begravne i Trinitatis K irke2). 1702 fandtes paa Consistorium et Billede af Elers i forgyldt Ramme3). Men dette Billede maa senere paa en 9 Jfr. O. Nielsen Kjbnhvns, Historie V pag. 390 ff. 2) Som Kilder ere benyttede: G. L. Wads Afhandling i Personal- historisk Tidsskrift 2. Række Ilt pag. 218 ff. og Universitetets Progr. funebria over Jørgen Elers, Anna Margrethe Vandal og Sofie Christensdatter. 3) Jfr. Collegiets Regnsk. 1702.