ElersCollegium_1891

2 2

blementet efter Behag. Det yderste Værelse brugtes til Sovekammer, det inderste til Dagligstue1). Værelserne har ligesom nu været lyse og rummelige, naar undtages de to Sæt Dobbelt-Kamre i Stuen til Højre, thi bag ved disse tog man saa megen Plads fra, at der kunde ind­ rettes Bolig for en Portner2). Gulvene synes at have været af Brædder; dog er det ikke usandsynligt, at Au­ ditoriet har haft Flisegulv. Nogen kunstnerisk Udstyrelse, saaledes som ved Borchs Collegium, har der ikke været. I Gaarden fandtes som almindeligt i denne Tid et Spring­ vand, som forøvrigt aarligt slugte ikke ringe Udgifter. Ligesom Borchs Collegium havde ogsaa Elers’ et Kunst­ og Baritetskammer, som dog aldrig synes at have indeholdt noget af Betydning3). Til Collegiet anskaffe- des fremdeles en Klokke, som vejede 58 1/2 Pund4) og bestemt til at kalde Alumnerne sammen Morgen og Aften til Andagt (preces sollennes). Arbejdet paa Collegiet sluttede 1705 med forskjellige Brolægninger i Gaarden og til Gaden, og Bygningen stod saaledes færdig til Ind­ vielse hen paa Efteraaret. ’) Jfr. Reinhardt Kommunitetets og Regentsens Historie p. 90. 2) Først langt senere fik nemlig Portneren sin Bolig til Gaden i i Porten til Højre. 3) 1715 skjænkede en Mand ved Navn Jørgen Hansen Tange ad­ skillige exotiske Rariteter til Collegiet og lovede liere (Acta Cons. 21. Decbr. 1715). 4) Regnsk. 1705. Klokken kostede 19 Rdlr. F or 1837 opføres i Regnskaberne: For en gammel Klokke indkom ved Salg 21 Rdlr. 86 ti. For saa vidt det tør antages, at Klokken bar over­ levet Ildebranden 1728, er det altsaa denne gamle Klokke, man har fundet for godt at sælge i hint Aar, lidet pietetsfuldt handlet mod et saa gammelt Stykke, der dog maatte siges at at have sin egen Historie. Vi drister os dog ikke til at tro, at man allerede den Gang har været sm ittet af en senere Tids Afsmag for Klokketoner i det hele.