ElersCollegium_1891

24

nødvendigt at reise sig Mindesmærker i Form af Statuer og andre unyttige Monumenter. Men Nutiden er klogere. Nu rejser man saadanne Mindesmærker, som sætter Folk, der er fødte i ringe Kaar, i Stand til at svinge sig op til Ærens Tinde. Hos os kan man saaledes henvise til Regentsen, hvorfra der er udgaaet ligesaa mange be­ rømte Mænd som fordum Krigere af den trojanske Hest, Valkendorfs Collegiums Ry vil blomstre, saalænge der grønnes et Træ i Haven; og nylig har rejst sig et nyt Collegium, vor herlige Søster med det beskedne Navn1). Dernæst prises Elers for den kongelige Rundhaandethed, hvormed han har ladet rejse en Rygning til en stadig Bolig for Muser og Chariter. For det Afkom, som Vul- cans Raseri berøvede ham, har han nu faaet rigelig Igjæld, thi nu har han skabt sig en Skare af Børn, som vil bære hans Navn til de seneste Slægter. Fru Elers er Moder til os alle, og om hende kan anvendes Salmens Ord (Ps. 112 ): hun spreder, hun giver til de fattige hen­ des Retfærdighed varer evindelig. Taleren henvender derpaa Ordet til Eforen Hans Vandal, der prises for sine Fortjenester af Collegiet. Dog til at udtrykke en Vandals Ros maatte der mindst kræves en anden Van­ dal. Endelig vender Taleren sig til sine Kammerater (Vos commilitones, nostra enim res agitur) og retter en Appel til dem om at være ivrige Dyrkere af Videnska­ berne, »thi det er vor Opgave at kaste Glans over Collegiets Navn, at kvæge vor Aand paa Videnskabens grønne Enge og der finde vor Tilflugt og vor Trøst«. Naar man saa hen til de to andre Collegier i Gaden, 1) Borchs Collegium. Fundatoren af dette Collegium vilde »af sær Betænkende« ikke have, at Coilegiet skulde bære hans Navn, men at det skulde hedde Collegium Mediceum.