ElersCollegium_1891

2 5 Regentsen og Borch, kunde man jo paa en Maade sige, at her havde nu Karthago rejst sig overfor Rom, men dette Carthago vilde kun bevare sin Styrke, naar dets Indvaanere levede i Fred og god Forstaaelse som ægte Musasønner. Talen ender med en Bøn for Kongen, Universitets­ patronen Reventlow, Rector magnificus og Universitetet, for Eforen, og endelig for Collegiet, »Elers’ Datter«. Talen er som sagt skrevet paa Latin. Der er an­ vendt megen Flid paa Udarbejdelsen, og Sproget er let og flydende, om ikke just paa alle Punkter klassisk. Et vist oratorisk Sving karakteriserer den, og flere Partier er ganske kjønne. Vandal kalder det en smuk Oration. Da Sidelmann steg ned af Cathedret, faldt Musikken atter ind, og man afsang da Davids Salme 127, som er sær­ deles vel va lgt1). Dermed var den egentlige Højtidelig­ hed forbi. De nye Alumner blev nu af Hans Vandal introducerede i deres Kamre og fik Inventariet over­ draget med den Forpligtelse at svare dertil. Samme Aften kaldte Klokkens Toner for første Gang Alumnerne sammen til preces sollennes. Den 20aarige Hans Gram, som var blandt de første 16 Alumner, havde i Dagens Anledning klemt sin Muse og aflokket hende følgende latinske Digt2): J) Salmen hører til de saakaldte »Trappesalmer« og lyder saa- ledes: Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgjæves, som bygge derpaa. Dersom Herren ikke be­ varer Staden, da vaager Vægteren forgjæves. Det er for­ gjæves, at I staa aarie op, sidde længe, æde Brød, med Be­ kymring, thi sligt giver ban sin Ven i Søvne. Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn. Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner. Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke be- skæmmes, naar de tale med Fjender i Porten. 2) Findes tilligemed en kort Berætning om Indvielsen i Nova