ElersCollegium_1891

29 ikke megen Pris paa at blive paa Gollegiet, og endnu mindre brød de sig om at efterleve Statuterne, hvilket voldte Eforen megen Fortræd. Mau vedtog derfor Van­ dals Forslag og besluttede at belægge de ledige Kamre med skikkelige Studiosi, som kun forpligtede sig til ikke at forvolde nogen Skade paa Collegiet1). Kvitterings- protocollen udviser, at Alumnetallet i de følgende Aar svingede mellem 10 og 14, indtil endelig Aaret 1716 medførte en Katastrofe, som umuliggjorde en regelmæs­ sig Fortsættelse af Alumner for lange Tider. Men denne Begivenhed oplevede Hans Vandal ikke. Han døde nemlig den 10 . Marts 1710. Som den, der har forestaaet Collegiets Opførelse og efter alt at dømme har deltaget i dets Skjæbne af sit fulde Hjærte, fortjener han at mindes. Han ragede ikke op over sin Samtid og har ingen Mærker af Betydning sat i Historien. Han havde Forkjærlighed for den Spenerske Pietisme, men var til­ lige saa bøjelig, at Masius altid i Tide fik ham overtalt. Han var en ivrig Patriot og hørte til dem, der ikke kunde forsone sig med Tanken om, at Provinserne hin­ sides Sundet skulde være tabte for stedse. Han var derfor stærkt optagen af Krigen med Sverrig og havde været med til at ivre for Landgangen i Skaane. Han skal have erklæret, at hvis Udfaldet blev ulykkeligt, vilde det blive hans Helsot. Mærkeligt nok døde han samme Dag, som Stenbock oprev den danske Hær ved Helsingborg. Erik Pontoppidan finder i denne Anled­ ning Lejlighed til at bemærke, at det maa have været »en underlig rencontre i de dødes Rige mellem denne danske Doctor og saa mange danske Soldater, som han 9 Acta Cons. 24. Marts 1708. Baden Universitetsjournal II. p. 153.