ElersCollegium_1891

59 Gram v ar Præst. Moderens Navn er Anna Mule. Ved Fødselen var han saa svag, at Foræ ldrene allerede op­ gav H aabet om hans Liv. Som Dreng hængte han over Bogen, og Moderen m aatte tit rive ham fra den eller nægte ham Lys om Aftenen, at ikke hans Helbred skulde tage Skade. F aderen forberedte ham selv til Universi­ tetet og henvendte sig 1703 til Rectoren i Aalborg om at foretage en Overhøring af Sønnen og, saafrem t han fandt ham moden, dim ittere ham. Men Rectoren for­ langte en saa ublu Betaling derfor, at Niels Gram fore­ trak selv at dim ittere sin Søn. Han gav ham en Anbe­ falingsskrivelse med til Biskop Bornemann, som tidligere havde væ ret Biskop i Aalborg. Bornemann tog sig ogsaa af den unge Gram og skaffede ham 1704 Regent­ sen. Gram tiltrak sig strax Professorernes Opmærksom­ hed. Ved den philosophiske Examen 1704 gjorde han et saa fordelagtigt Indtryk paa Povl Vinding, at denne samme Dag bød ham til Gjæst i sit Hus og fra nu af var hans Beskytter og Velynder. Dette blev ogsaa Til­ fældet med den juridiske Professor Christian Reitzer. Søren Lintrup, som da var P rovst p aa Communitetet og Professor designatus, stod en Dag ved sit Vindue og saa Gram gaa forbi og bemærkede da til nogle hosstaaende: »Naar han der træ der frem , vil han gjøre os Palmen stridig.« Ved Udnævnelsen af de første 16 Alumner paa E lers’ Collegium kom Gram med, men som mathe- matisk Student, fordi det var den eneste Plads, der var tilovers, da han kom paa Tale. Da Ole Rømer hørte dette, udbrød han; »Jeg elendige, hvilke Mathematikere U Om end det muligvis nok har været lidt sløjt med den ma- them aliske Viden, saa viste dog Gram Aaret efter 1706, a t han var ganske godt hjemme i Mathematikens ældste