ElersCollegium_1891

65 P a te r havde væ ret virksom ved Winløvs Overgang og var G jenstand for Mængdens Beundring. Det hed sig i Folkemunde, at han kunde omvende Fanden selv. Hol­ berg gik flere Gange hen for at høre ham og fik ogsaa Schnabel med. Efterat de havde hørt paa P ateren nogle Gange, opfordrede Holberg Schnabel til at angribe ham. Skjønt Schnabel var en udmæ rket Disputator, vægrede han sig dog i Begyndelsen. Men endelig be­ sluttede han sig til at gjøre Forsøget. En Dag da ogsaa Holberg var til Stede, angreb saa Schnabel Pateren, idet han dog følte sig trø stet ved at have en Lands­ mand i Byggen. Men i sidste Øjeblik, lige da Dispu­ tatsen skulde begynde, svigtede denne hans tro Achates ham og blegnede af Skræk. Saaledes beretter Schnabel. Han m aatte da gaa alene i Ilden. P ateren talte nødig andet end 'F ran sk og havde kun sin Slagfærdighed i dette Sprog. Men Schnabel angreb ham paa Latin og tvang ham efterhaanden til a t svare i samme Sprog, idet han lod, som om han ikke forstod Fransk. I Be­ gyndelsen behandlede P ateren denne fremmede med stor Overlegenhed, men blev efterhaanden mere myg, da Schnabel blottede hans Uvidenhed baade i K irkehistorie og Hebraisk. D isputatsen fortsattes i flere Dage, og Schnabel drev det sn a rt saa vidt, at P a te ren , n a ar han fik Øje paa ham, hilste ærbødigt. Men da P ateren søgte at klare sig med Vittighed og Fjas, hvor hans Viden bristede, sagde Schnabel baade Stedet og Manden F a r­ vel. Han drog nu hjem igjennem Holland. Efter Hjem kom sten fik han Ansættelse hos Bogtrykker Lavrentsen, og hos denne arbejdede han i Forening med Gram paa en ny Udgave af den Svaningske Bibel. Han gav sig desuden af med at m anuducere efter Hans Bartholins 5