ElersCollegium_1891

70 § 6- Collegiets anden Indvielse 1751.

Det er allerede ovenfor bemærket, a t der i Colle­ giets Historie gives en mørk Periode, som kun gjennem - trænges af enkelte Strejflys, nemlig Tiden fra 1720 til 1751. Collegiets økonom iske Forfatning havde gjort, at ingen regelmæssige Alumner kunde udnævnes, hvilken Omstændighed h a r bevirket, at Collegiets Forhold ikke længere var G jenstand for Consistoriets Forhandlinger, men kun er hievne indenfor E forernes Værge. Dertil kommer, at Consistoriets Forhandlingsprotocoller for største Delen af dette Tidsrum ikke længere findes. Men selv om de fandtes, vilde de rimeligvis ingen Oplys­ ninger give. Protocollerne fra 1748 af og fremdeles viser nemlig, at Collegiernes Forhold faar m indre og m indre Plads i Forhandlingerne, idet man rimeligvis h ar m ent bedst at kunne overlade sligt til vedkommende Eforer. Ikke en Gang en Begivenhed som E lers’ Colle- giums anden Indvielse findes antydet, skjønt det dog nød­ vendigvis først m aa have væ ret for i Consistorium. E lers’ Collegiums Ulykke culm inerer med B randen 1728 og efter den Tid voxer Capitalen kun langsomt. 1742 m ente dog Collegiets davæ rende Efor den m athe- matiske Prof. P e te r Horrebow , at Capitalen var stor nok til, at der atter kunde optages regelmæssige Alum­ ner. Capitalen var i dette Aar om trent ligesaa stor som Valkendorfs Collegiums, nemlig circa 17000 Rdlr. Horrebow gjorde derfor den 5. September følgende Ind­ stilling til C onsistorium 1). Idet nu »alting efterhaanden ') Indstillingen findes i Univ. Arkiv Pakke 158. Baden Univ. Journ. II 154.