ElersCollegium_1891

86

Mediceo.« Disse Øvelser skulde ikke blot være en Slags Flid sattester, m en , hvad allerede Navnet antyder, først og fremmest være et Led i hele den videnskabelige Op­ dragelse, næ rm est en Disciplin for Tanken til hurtigt og let at finde sig til Rette i et givet Stof og at ramme det rette Udtryk, en Udvikling af den dialektiske Evne og Slagfærdighed. Som hekjendt holdtes D isputatser ikke alene af S tudenter, men ogsaa af P rofessorerne ved Universitetet. Holberg angreb stæ rkt hele denne videnskabelige Methode; dog h ar Angrebet mere væ ret rettet mod Sagens K arikatur end imod Sagen selv. Vist er det, at de danske Academ ikeres Disputations- evne var i stort Ry, saa at endog mange tyske Stu­ denter kom herind for at overvære disse Øvelser. Ogsaa blandt E lersianerne h a r der væ ret dygtige Dispu- tatorer. Vi h ar saaledes allerede nævnt B ernhard Schnabel, som satte den Parisiske P a te r i Knibe. F o r en senere Tids Vedkommende kan nævnes Christian Friis Rottbøll *), som ved en Disputats paa Universitetet 1751 »aldeles tilintetgjorde« den bekjendte Rotaniker Ø d e r2). Allerede i et saadan t Udtryk ligger dog skjult en af de svage Sider ved hele D isputationsvæsenet, forsaavidt nemlig Maalet var Modstanderens »Tilintetgjørelse«, thi en saadan Sejr er i mange Tilfælde kun tilsyneladende og ikke virkelig. P a a den anden Side kan det imidlertid ikke nægtes, at en slagfærdig dialektisk Evne er et Vaaben, hvis Betydning ikke m aa undervurderes, og som lagt i den rette Haand kan bidrage til Sandhedens virkelige Sejr, selv om man ikke vil gaa vidt som Jacob Baden x) Om det dermed stod i Forbindelse, at Rottbøll senere blev gift med en Datter af Schnabel, vides ikke. *) Baden Univ. Journ. for 1797 p. 136.