ElersCollegium_1891

88

D isputationen ikke v ar frivillig men en Pligt. Efter disse almindelige Bemæ rkninger gaar vi over til det, som særjig angaar Collegiet. Det paahviler enhver Alumne aarlig at levere enten en Disputats eller en Declamation (Tale). Kun de, som havde taget B accalau rg raden , m aatte disputere; alle andre m aatte nøjes med en Declamation. Men da de allerfleste Alumner var B accalaurer, har D isputationen væ ret det almindelige. Medens Declam ationerne ikke tryktes, var dette Tilfældet med de allerfleste af Dispu­ tatsern e, navnlig i den første Tid. Senere hen i Slut­ ningen af A arhundredet blev kun de fæ rreste trykte, hvilket Jacob Baden beklager sig stæ rkt over og finder heri den egentlige Grund til. den Mangel paa Iver og Lyst, som S tudenterne viste for D isputationerne paa han s Tid. Borchs Collegium var da det eneste Sted, hvor man endnu lod D isputatserne trykke *). Hertil k an dog bemærkes, a t de fleste P rodukter næppe for­ tjen te a t komme under Pressen, og desuden i det hele D isputatsernes Tid v ar forbi. De S tuden ter, som i de to sidste Decennier af Aarhundredet, disputerede, gjorde det næppe af Lyst, men af Pligt. Den ny Fundats for Communitetet af 1777 og den ny Universitetsfundats af 1788 i Forbindelse med T idernes F rem skridt i det hele havde efterhaanden gjort det k la rt, at der gaves andre Maader, hvorpaa Studenten kunde bevise sin Dygtighed og sit Fremskridt. De trykte D isputatser fra E lers’ Collegium er for største Delen i Qvart. F ra 1770 af bliver det. mere almindeligt at lade dem trykke i Octav. Da D isputatserne tryktes paa Forfatterens egen Bekost*) Baden Univ. Journal I p. 110—11.