KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

K øbenhavns K om m unalforfatning af 1840 31 mæssig Komm unalfo rfatning«, som m an — dog un d e r Hen syn tagen til det p røjsiske Mønster — kund e bygge videre p a a .1) Som Helhed indtog Ørsted et S tandpunk t, der i m ang t og meget fa ld t samm en m ed de frisindede Anskuelser, som næ redes af S tædernes liberale Mellem stand; m en i P rak sis var han s Forslag Gang p a a Gang m ind re demo­ k ratiske end Kollegernes, der repræ senterede den danske Enevæ ldes udprægede L ighed ssynsm aader.2) I S tænderfo rsam lingerne i Roskilde 1835 og Viborg 1836 blev der frem sat en lang Række betydningsfulde Æ nd ring sfo rslag til Regeringsudkastet, og dette blev i ikke ringe Grad om kalfatret, inden det, efter en grundig b eh and lin g i Danske Kancelli, hvor Ø rsted paa m ange P u n k te r b a r Sejren hjem , un d e r 24. Oktober 1837 udkom som Lov.3) Ved »Anordning angaaende Ivjøbstædernes oeconomi- ske bestyrelse, K jøbenhavn dog d e rfra undtagen«, blev det komm unale Selvstyre udvidet ikke uvæsentligt. Bl. a. skulde der ved kongelig Beslutning kunn e op rettes 1 å 2 »borgerlige« (d. v. s. ikke-juridiske) R aadm and sp lad ser i »de m ere betydende Ivjøbstæder«. Indeh averne a f disse Poster, der var ulønnede, skulde vælges af By raadet b land t de Borgere, som var valgbare til dette.4) T il de folkevalgte B o rgerrepræ sentationer blev Valg­ retten betinget a f Borgerskab og Borgered sam t person ­ ligt H jem sted i Byen. Adgang til a t løse Borgerskab blev aabn et ikke blot Næ ringsbrugere, m en ogsaa Grundejere, hvis E jendom oversteg en bestem t Værdi. Omvendt blev V algbarhed — ud over G rundbesiddere — k u n in d røm ­ 1 ) Munch II, S. 142; om Udkastet for Slesvig og Holsten se sst., S. 108—10. 2) Sst., S. 144. 3) C. T. 1837, S. 881—918. 4) Anordning 24/10 1837, § 1, C. T. 1837, S. 884.