FriluftskunstenKøbenhavn

18 k n y tte t til den græsk*romerske O ld tid s k u n s t som ingen anden , og han s Sam tid betrag ted e han s Væ rker som den gen op stand n e A n tik ; denne G av lk om p o sitio n viser dog, hv o r van skelig t d e t er at naa A n tikk en s H ø jd e r. Scenen er Ø rken en , hv o r Jo h an n e s D ø b e ren staar p ræ d ik en d e i Mid= ten ; til begge Sider sam ler T ilh ø re rn e sig i ly tten d e Smaa* g ru p p e r; m en de enkelte Led falder fra h inan den , der er ingen S amm enhæng og ingen fo rtsat L in ierytm e som i en g ræ sk G av lk om po sition . G ru p p e n blev afsløret 1838, u d fø rt i b ræ n d t Ler; dette uh o ld b a re M ateriale erstattedes af Mar* m or i 90’erne, og først i 1928 op sattes den nuvæ rende G ru p p e i Bronce, saaledes som T ho rv a ld sen fra B egyndeb sen havde øn sket det. Inde i S tud ieg aarden , S tud iestræ d e 6, staar i P læ n en til venstre en K op i af en af Landets æ ldste D ø b e fo n te , M a lt * fon ten . (N . C . F.). O rig ina len , der stamm er fra 12. Aar* hu n d red e , er i G ra n it og blev fund e t ved M a lt K irke mel* lem K o ld ing og R ibe. Om k rin g den sto re Kumm e er ud* fø rt fire Skikkelser i temm elig h ø jt Relief, anb rag t to og to i Kamp m ed h in an d en ; en K en tau r (H estem enn eske) m od en Buesky tte og to skæggede M æ n d ; mellem de kæm p end e ses L iv stræ et og Samson, der flænger Løvens G ab , i M idd elald eren ofte b ru g t som Sym bol paa K ristus, der overv inder D jæ v elen ; ligeledes rep ræ sen terer de kæm* pende de onde M ag ter, der ød elæ gger h inan den . En fuld* komm en K on tra st danner den David , der er op stillet i P læ nen overfor. ( C .J .) . D e t er et ty p isk fransk, elegant V æ rk fra 2. H alvd e l af 19. A a rh u n d red e , u d fø rt af A n to n in Mercié (1 8 4 5 -1 9 1 6 ). D en slanke, unge M an d fører m ed en flot Bevægelse Svæ rdet tilbage i Skeden efter at have a fhug g e t Kæm pens H o v ed , som han no nch alan t b rug e r til S tøtte for sin hø jre Fod . Ved R u nd e taarn paa T rin itatis K irk eplads staar et Min= desmæ rke fo r D ig tern e Jo h a n n e s Ew a ld (1743—1781) og Johan H e rm an W e s se l (1 7 4 2 -1 7 8 5 ), de to sam tidige og dog saa uendelig forskellige D igtere. M o num en te t er ud* fø rt af O tto Evens (1826—1895) og op stillet 1879 af en