UrteOgIsenkræmmerLauget_1893

22

føffelig" af Fodtøi smaat Lintøi og andet havde Forældrene maattet forsyne ham med „font pan fig bog paøbe forflreøet til" a f andre Klæder havde han aldrig faaet andet end det Hus­ bonden først havde taget den bedste Styrke a f paa begge Sider. Vindberg klagede derimod blandt andet over, at naar han var ude havde Drengen „inboiftet [tg t øOerfiøbtg Dm= gængelfe meb anbre ©renge, ben ene at opbarte pant meb fit ipaar at ffjcere og opfatte font ©oinbebørfter, ett anben meb £ptten og SBptten, meb ©penber og pøté anbet mig itøibenbe". Kytten og Bytten maa være et Spil ligesom „©penb" der nu i Kjøbenhavn hedder Klink. Samme Isenkræmmer Herman Vinberg havde forøvrigt i Novbr. 1799 atter en Sag med en Dreng, som han pryglede; Drengen forlangte at fritages for længere at tjene Vinberg, hvilket ogsaa bevilgedes af Oldermanden. 1698 d. 8. April sammenkaldtes Compagniet hos Politi­ mesteren, som foreholdt Medlemmerne hans kgl. Majestæts Befaling, at holde Boderne lukkede og ej at sælge om Søn- og Helligdagene, hvem derimod handlede vilde uden Persons Anseelse blive straffede; men allerede d. 6. Juni vedtoges det, at Oldermanden og „ttogle gobe 9J?ænb" skulde tale med Politimesteren om Tilladelse til Handel om Søndagen før og imellem Prædiken og efter Aftensang „tigefaaøet fom SStits tapperne gjøre"; man fik paa gjentagen Andragende den ønskede Tilladelse, men Politiet lagde dog jævnlig Hindringer i Vejen for Handelen om Helligdagene. 1. Februar 1699 skrev Oldermanden følgende Brev til Magistraten: „©aafom jeg min DlbermanbS £ib efter OoreS aUernaabigfte SaugSartifier par nbtjent og enb langt beroøer, ba fom min Sejtigpeb for en og anben, mine egne 5iffatre§ faabant ej tængere titfteber, at jeg bet fan opøarte, er jeg pbmpgetigft begjærenbe, at ben Oetæbte og Oetbprbige 9Jfagiftrat mig berfor oitbe enttebtge