UrteOgIsenkræmmerLauget_1893

32

forstrakt Kongen, skulde anvendes til Gjældens Afbetaling, des­ uden at hvert Medlem skulde yde 8 Rdl., hvorved der indkom 36oRdlr., senere vedtoges det, at hver Compagnibroder aarlig ydede i Rdl. til Gjældens Afbetaling. Didrik Dressing kom dog samme Aar tilbage, og an­ modede om, da han nu i 15 Aar havde forestaaet Compagniet at en anden maatte blive beskikket i hans Sted. Johan Walbohm, der i nogen Tid havde fungeret i hans Sted, fik de fleste Stemmer, men bad sig fritaget, Magistraten valgte da den 27. November. Nicolai von Hiitten (1730— 1733) til Oldermand, denne vægrede sig ogsaa, men Magistraten tvang ham til strax at „gjøre (£b øg ^nanbgræfning", han var Isenkræmmer. En Lærling hos Isenkræmmer Hegelund klagede over slet Behandling, navnlig at „^msbonb Ottbc Jnljgie fjant ti øgen" han forlod derfor Tjenesten. I Anledning af den nye Oldermands Tiltrædelse, vedtog man „ubt 9?aabftuen at gjøre lige Ubgift fom Oeb fjan3 $ormanb§ Siitrcebetfe"; man ønskede nemlig af forskjellige Grunde at have „£atåmænb og Siecomanbatton" ; der blev derfor givet Magistraten 10 R d l., Raadhusskriveren 4 Rdl. og Betjentene 2 Rdl., hvilke Penge førtes til Udgift uden Bevis. Da der var bleven nedsat en Laugscommisson, til hvilken Laugene kunde indsende deres Besværinger, indgik dette Laug den 24. Januar 17 3 1 med en Ansøgning til Kongen, hvori man besværede sig over, at Laugsartiklerne i Tidernes Løb vare bievne svækkede ved kgl. Benaadninger og Befalinger om at indtage „utærte og uberettigebe $|3crjoner" i Lauget; for at hjælpe paa „bette fortjen anfetige og nu faft meget nobtibenbe Saug" bad man Kongen om Laugsartiklernes Stadfæstelse, blandt andre med følgende Forandringer: at de nu Priviligerede bleve forpligtede til at underkaste sig samme Bestemmelser som Laugsbrødrene og at give Bøder, hvis de solgte til