UrteOgIsenkræmmerLauget_1893

44

April udgik et kgl. Rescript om, at naar en Svend vilde ned­ sætte sig, og ikke nøjagtig kunde føre Bevis for, ved Arv, Testamente eller fra sine Forældre at have faaet de iooo Rdlr., der var en Betingelse for Optagelse i Lauget, saa maatte Magistraten tage ham i Ed for, at han virkelig ejede den Sum. Grossererne søgte om at maatte holde aabne Boder i Kjælderne, men Oldermanden afgav d. 3. November 1749 en velmotiveret Erklæring imod en saadan Bevilling. 175 1 tegnede Lauget paa Opfordring af Magistraten 192 Rdl. 3 Hf. aarlig til Fattig væsenet, dette opholdt paa den Tid over 2500 Nødlidende, foruden de Løsgængere og Tiggere, der førtes til Børnehuset. 12. Marts 16 51 tilskrev Oldermanden Politimesteren, at han og Sessionen havde bestemt, at de Varer, som Betjentene uden Kræmmernes Ledsagelse maatte confiscere hos Luskere og Liggere, saavelsom de deraf følgende Bøder, skulde være Politibetjentene hjemfaldne; dog at saadanne Tilfælde med­ deltes Oldermanden, for at han kunde erfare, hvem der holdt slige Liggere og Omløbere. Da Oldermanden erfarede, at adskillige Personer, som havde Bevilling paa Handel med Galanterivarer, søgte om Tilladelse til ogsaa at handle med Isenkram, gjorde han op­ mærksom paa, at „mange fjonette familier af §§. 9Jiaje[tcet§ brabe borgere berbeb ej alene mile biine fneeffebe, men enbog rninerebe". 1. Mai klagede Isenkræmmerne over Lornærmelse i deres Næring af Folk, der solgte Spejle, Lampetter og løse Glas. Grossererne søgte Kongen om Eneret til Oplagsfrihed, og at Detailhandlerne ikke maatte sælge i store Partier; ogsaa ansøgte de om, at det skulde være enhver Grosserer tilladt, naar han ønskede det, at indtræde i ethvert Laug, der handlede en detail; herimod protesterede Lauget d. 26. Juli 1753 paa det kraftigste.