UrteOgIsenkræmmerLauget_1893

55

1794 i Januar tiltraadte

Jens Friborg (1794—1805) som Oldermand; han var en særdeles energisk og dygtig Mand, som ogsaa højt agtet; paa en fyndig og undertiden lidt skarp Maade søgte han altid at hævde Laugets Rettigheder. Lauget tegnede 409 Rdlr. til de i Slaget d. 2. April 1801 saarede og faldnes Efterladte. 1803 31. Mai ansøgte Isenkræmmerne Kongen om at maatte blive et særligt Laug, der var skilt fra Urtekræmmernes; de vare forhen for faa til at danne et Laug for sig, men deres Antal var nu blevet meget forøget; med Urtekræmmerne havde de kun det tilfælles, at de vare Detailhandlere, men baade Varerne, de handlede med, og Interesserne vare for- skjellige; Oldermanden, der valgtes ved Stemmeflerhed, var i Reglen en Urtekræmmer, der ikke forstod sig paa Isenkram; de maatte betale de samme Laugsudgifter som Urtekræmmerne, hvis Tal var tre Gange saa stort. Oldermanden erklærede hertil, at Adskillelsen var ham ligegyldig, men adskillige Isenkræmmere havde dog været Oldermænd, saaledes Baath og Freese, hver i mange Aar; Agent Bertelsen og han havde aldrig afgivet nogen Erklæring af Vigtighed for Isenkræmmerne uden først at have indhentet Erklæring fra Direktionen for Raadvaddams Fabrik; heller ikke Bemærkningen om Udgifterne til Lauget var rigtig, thi der svaredes kun 3 Rdl. for hver aaben Bod, og saaledes, at to Compagnoner kun regnedes for en Bidragydende. Hvis Laugene bleve adskilte, anmodede Oldermanden om at visse Ting som: Sy- og Knappenaale, Grifler, Blyantspenne, Søm og Fingerbøl, der ikke vare indførte i Laugsartiklerne, men som hidtil havde været fælles Handel, ikke maatte blive en særlig Handel for Isenkræmmere. Kancelliet erklærede 10. September 1803, at man ingen Anledning fandt til at gjøre Hs. Majestæt Forestillinger om den ansøgte Adskillelse.

Made with