591960415

Harald L KØBENHAVNS GAMLE BYDEL

FOREN I NGEN TIL GAMLE BYGNI NGERS BEVARING 1948

K Ø B E N H A V N S GAMLE BYDEL

Harald L KØBENHAVNS GAMLE BYDEL

Udgivet af FORENINGEN TIL GAMLE BYGNINGERS BEVARING VILHELM PRIORS KGL. HOFBOGHANDEL 1948

o ^ 2 5 5 ~ <°> JL ck

INDGAAR I SKRIFTSERIEN MEDDELELSER FRA FORENINGEN TIL GAMLE BYGNINGERS BEVARING 6. RÆKKE 1 TRYKT I 1000 EKSEMPLARER HOS F. E. BORDING A-S KØBENHAVN

\ (s>

S7W

Forord Stadsingeniørens Direktorat har udsendt en Bog „Københavns gamle Bydel“ med Undertitlen: „Bebyggelse—Befolkning —Erhverv —Trafik“. Det er Byplankontoret, der har samlet det Materiale, der forelægges, og det maa fremhæves, at Bogen giver Læseren en stor Portion positive Op­ lysninger om København. Naar en Del Fejltagelser beklageligvis har ind­ sneget sig, og naar visse Oversigtskort er blevet meget mangelfulde, fordi de kun bygger paa foreløbige Orienteringer, eller fordi man har maattet øse af uegnet og delvis forældet Materiale, saa er der vel ikke noget at sige til det, i Betragtning af at en Del vigtige og omfattende systematiske Undersøgelser af Københavns gamle Bebyggelse i Øjeblikket praktisk talt helt mangler eller ikke er nemt tilgængel ige. Men naar det i Skriftet erklæres, at man har tilstræbt al tilvejebringe et Grundlag for en Diskussion om en Dispositionsplan, der kan danne Ud­ gangspunkt for det kommende Detailarbejde i Forbindelse med Bygge­ sager, bliver Sagen alvorlig, og man faar en isnende Fornemmelse af, at det er ved at gaa Byen galt. Direktoratets Bog er for ensidig til at kunne danne et bredt Grundlag for en saadan Diskussion. Vigtige Ting er ude­ ladt, og det fremlagte Materiale er tilsat en Bække farlige Betragtninger og uholdbare Slutninger, der bevirker, at det hele i højere Grad end at være et Grundlag for den tænkte Diskussion fremtræder som kraftig Agitation for ganske bestemte Planer. Disse Planer er saa farlige for Byens Fremtid, at Bogen ikke maa staa uimodsagt. Nærværende Skrift er derfor i Hast blevet til som en indtrængende Bøn til Stadsingeniøren og til dem, der faar det afgørende Ord i Diskussionen om den forestaaende Dispositionsplan, en Bøn om at tage Hensyn til an­ det og mere end det, Direktoratet i denne Omgang har lagt frem. Graabrødretorv, København, August 1948. H. L.

»Københavns gamle Bydel« (Byplankontorets Betegnelse)

Den gamle By, »Byen indenfor Voldene«

Hele Københavns Omraade udgør ca. 7420 ha. Den gamle Hg (»Byen inden for Voldene«) dækker paa Sjællandssiden ca. 241 ha, paa Christianshavnssiden ca. 03 ha. (Hele den gamle By maalte 1750 ca. 300 ha). Københavns gamle Bydel (By­ plankontorets Betegnelse for Omraadet inden for Vester Voldgade-Nørrevoldgade- Gothersgade-Kongens Nytorv-Frederiksholms Kanal og Stormgade) dækker ca. 72 ha. (Maal 1:100.000).

Indledning Der behøves for hele København en Generalplan, som man i Hoved­ trækkene maa have vedtaget, før man kan lave en Dispositionsplan for den indre By. Byplankontoret vil nu forcere Dispositionsplanen for blot en Del af den indre By igennem. Direktoratet indrømmer Svagheden derved. Fejlgrebet er saa iøjnefal­ dende, at det maner til den største Forsigtighed. Hvad er Forklaringen? Arbejder man efter en Dispositionsplan, som ikke er vedtaget? Bliver en saadan Plan os paanødet i Smaastykker? ,,Københavns gamle Bydel“ er et Udsnit af den gamle By, Byen inden for Voldene. Udsnittet er omtrent identisk med det middelalderlige Køben­ havn, og det omfatter ca. 72 ha. Hele Kommunen maaler i Dag ca. 7420 ha. Det vil sige, at den gamle Bydel udgør mindre end 1°/o af Københavns Omraade. Hele den gamle By udgør ca. 4 °/o af København. Spørgsmaalet er nu, om disse smaa gamle Omraader fortsat i al Frem­ tid skal spille den samme Bolle i Forhold til Helheden, som de har gjort i de sidste halvtreds Aar. Skal de stadig begunstiges som Cityomraader? Stadsingeniørens Direktorat gaar ud fra dette som noget givet og søger at understøtte denne Opfattelse med en Række Argumenter, der imidler­ tid, som det i det følgende skal vises, alle synes overordentlig svage. Der er da ogsaa fra andre Sider stillet afvigende Forslag. Men dette Spørgs- maal, der angaar Generalplanen, maa der tages endelig Stilling til, før Dis­ positionsplanen udarbejdes, og man maa da gøre sig klart, at fastholdes Bvdelens nuværende Funktioner, vil det betyde, at København om en Menneskealder har mistet sit Ansigt som en gammel Kulturby. For al belyse dette Forhold er det nødvendigt at supplere Bydelsunder- søgelserne med nogle Oplysninger. Bebyggelsen I den gamle By „inden for Voldene“ har der fra Myndighedernes Side i Aarhundreder været arbejdet med æstetiske Problemer. Det har været Formaalet at skabe en Residensstad af størst mulig arkitektonisk Skønhed. 2 9

Badstuestræde er bebygget med klassicistiske Huse fra omkr. Aar 1800. Karnapper, »Ud- vinduer«, fremspringende Etager o. 1. havde længe af Hensyn til Helheden været forbudt, da disse Huse rejstes. Gaderummet er helstøbt, og det er endnu intakt. Fremmede betages af denne Bykultur, der endnu præger store Dele af det gamle København, og som betinger Stadens Ry som en smuk Ry. Dette Ry er — omregnet i Turist-Valuta — Formuer værd. De nærmeste Huse tænkes nedrevet af trafikale Grunde. De offentlige Bygningers Udformning har naturligvis i særlig Grad været bestemt af saadanne Bestræbelser, men ogsaa det private Byggeri er til en vis Grad reguleret ud fra samme Synspunkter. I Erkendelse af at offentlige Bygningers ydre Fremtræden er af Betyd­ ning for Nationens Anseelse, er store, kostbare Monumentalbygninger rejst overalt i det gamle København. De er skabt af Folk, der har haft be­ stemte Forestillinger om den omgivende Bebyggelses almindelige Karak­ ter, de er udformet i Relation hertil, og deres arkitektoniske Virkning er afhængig deraf. Hvad Byens Gader angaar, har man bestræbt sig for at sikre ethvert Gade­ rums Helhed ved at forlange, at Grundene bebyggedes i Gadelinien. Tilba­ gerykninger og Plankeværker var forbudt. Var det umuligt at bygge Forhus til Gaden, maatte Dispensation søges, og i Reglen gaves denne kun, naar en forsvarlig Mur rejstes i Stedet. ,,Øde Pladser4*maatte for enhver Pris und- 10

Der er Steder, hvor Gaderummet lukkes af luftige Løvmasser. Det friske grønne Islæt giver Gadebille­ det Lethed. Den røde Mur under Trækronerne præ­ ciserer Rummets Grænser. (Niels Hemmingsensgade set mod Skindergade).

gaas. Man bestræbte sig endvidere for at faa de enkelte Grunde smukt bebygget, bl. a. ved simpelt hen at forlange dette og ved at lære de byg­ gende at gribe Opgaverne kunstnerisk an. Fejltagelser blev begaaet; man erkendte det. Alt blev ikke som ønsket, men det gav en vis Sikkerhed, at æstetiske Synspunkter havde en fremtrædende Plads i Folks Bevidsthed. De offentlige Arbejder var i Hænderne paa Kunstnere. Byplanen efter Branden 1795 udarbejdedes af Stadskonduktøren og Stadsarkitekten, der begge var uddannet som Arkitekter. Deres kunstnerisk skabende Evner kunde ikke drages i Tvivl. Bestræbelserne lykkedes, og Byen var ved forrige Aarhundredes Begyn­ delse en æstetisk gennemdyrket Helhed, der vel havde Mangler, men dog bød et godt Grundlag for videre Arbejder i samme Aand. Det er ikke Formaalet her at give en historisk Bedegørelse for, hvad der siden er sket. Linien blev brudt, og Besultatet er aabenbart for enhver.

11

2 *

Fordelingen af Bygningsfredninger over Danmark. (1° ~ ca. 5 Fredninger). Næsten en Trediedel af alle Danmarks Fredninger findes i den gamle By inden for Vol­ dene. Mere end Halvdelen af den gamle Bys Fredninger findes i »den gamle Bydel«; et ske­ matisk Udtryk for den Betydning, der maa tillægges Bevaringen af det gamle København! (»'Øvrige København« omfatter bl. a. de fredede Bester af den gamle Defension (Christians- havns Vold, Kastellet, Orlogsværftet). En Trediedel af de »særlige Mindesmærker« er pla­ ceret i den gamle By).

Men naar der skal gives en Redegørelse for den gamle Bys Tilstand i Dag, maa der tages Hensyn til de store Værdier, der tidligere er skabt. Det er umuligt at gøre det i Tal og Statistik, men det er ikke derfor mindre betydningsfuldt. Tre Forhold maa aldrig glemmes: 1) Inden for den gamle Bys Grænser ligger et stort Antal af Danmarks anseligste ældre offentlige Bygninger. 2) Inden for den gamle Bys Grænser ligger et overvejende Flertal af vort Lands mest fremragende arkitektoniske Værker og en stor Del af vore bedste Arkitekters Hovedværker. 3) Inden for den gamle Bys Grænser ligger Danmarks, ja Nordeuropas betydeligste borgerlige Bebyggelse fra det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhundrede. 12

.Nyere Bydele 'Befæstning

Den gamle By (■ i- Den gamle Bydel)

Den gamle Bydel

Fordelingen af københavnske Fredninger. (1 mm oo ca. 5 Fredninger)

Fordelingen af københavnske Arealer. (1 mm oo ca. 75 ha.)

Københavns store Omraade optages hovedsagelig af nyere Bydele. De Arealer, hvis Bebyg­ gelse har fredningsmæssig Interesse, er smaa i Forhold til Helheden. Det hør bemærkes, at en Del værdifulde, ældre Bygninger saasom de fleste af den gamle Bydels Kirker samt de af de fornemme Adelspalæer, der nu er fremmede Staters Legationer, ikke omfattes af Fred­ ningslovens Bestemmelser og følgelig ikke er medregnet. Forstaaelsen for denne Bebyggelses høje æstetiske Værdi har i de seneste Aar bredt sig ikke blot her i Landet, men ogsaa ud over vore Grænser. De ovennævnte Forhold finder et talmæssigt Udtryk deri, at 529 af Dan­ marks 1759 Bygningsfredninger hviler paa den gamle By; d.v. s. at 30% eller næslen en Trediedel af alle Landets fredede Bygninger ligger paa el Om- raade, der udgør fi % af det nuværende Københavns Omraade. Uden for den gamle Voldlinie ligger i Københavns Kommune kun een fredet Bygning (Skydebanen paa Vesterbro). Vender vi os mod det Udsnit af den gamle By, som er behandlet i Stads­ ingeniørens Bog, finder vi her 290 fredede Bygninger eller 16% af Landets samtlige fredede Bygninger og mere end Halvdelen af den gamle Bys. Om­ kring en Sjettedel af alle Danmarks fredede Bygninger ligger med andre Ord paa et Omraade, som udgør 1% af det nuværende København. 13

Af disse 290 fredede Bygninger er 46 fredet i Klasse A. Om Fredning i Klasse A hedder det i Loven af 12. Marts 1918, at den omfatter Bygninger, hvis Værdi i kunstnerisk og historisk Henseende „maa siges at være saa fremragende, at deres Nedrivning, Forvanskning eller Vanrøgt vil medføre en betydelig Mindskning af Nationens Kulturskatte". Paa denne Baggrund er det beklageligt, at A-Fredningen ikke værdiges nærmere Omtale i den udsendte Bogs Afsnit om Fredninger. Disse Afsnit er korte, og de er ganske helliget B-Fredningerne, om hvilke det i Loven hedder, at de omfatter Bygninger, d e r - i Forhold til A-Fredninger - „vel er mindre fremragende, men hvis Bevaring dog er af væsentlig Betyd­ ning". Med Udgangspunkt i de svage Regler, der staar til Det særlige Byg­ ningssyns Raadighed, naar det gælder Arbejdet for Bevaring af B-fredede Huse, giver Stadsingeniøren følgende Opfattelse af B-Fredning: „Dette vil kun sige, at „Det særlige Bygningssyns“s Tilladelse skal indhentes, før Nedrivning og Ombygning maa finde Sted. Fremkommer et saadant Ønske fra Ejeren, maa der muligvis fra Statens Side tages Standpunkt til Ejen­ dommens eventuelle Ekspropriation for at hindre Nedrivning. Fredning i Klasse B er altsaa ikke en kategorisk Fredning, men snarere en Udtalelse om, at der er et Hensyn at lage ved Overvejelser om Bygningens fremti­ dige Skæbne". Det burde snarere være omtalt, at de relativt mange fredede Bygninger kun udgør en ringe Del af den gamle Bebyggelse, der giver Bydelen sin særlige Karakter, og at der er betydeligt jlere Huse, som der i denne Forbin­ delse er Grund fil at tage særligt Hensyn til „ved Overvejelsen om deres frem­ tidige Skæbne**. Selv om vel kun de færreste Mennesker hefter sig ved bestemte Træk eller søger at analysere, hvad det er, der gør det gamle København saa indtagende og saa smukt, saa vil de Heste nok umiddelbart forstaa, at det ikke blot er enkelte Huse hist og her, men at det er de gamle Gader med deres sluttede Vægge og menneskelige Dimensioner, der er afgørende for den æstetiske Virkning. Gøres Gaderne for brede og Husene for høje, brister Bybilledet. Hvem er tilfreds med den nye Vognmagergade? Og de gamle Monumentalbygningers Virkning er afhængig af den om­ liggende Bebyggelse. Rejser man taarnhøje Administrationsbygninger og Forretningspaladser omkring dem, ødelægges det hele. Spørgsmaalet er nu, om Danmark er saa fattigt, at man ikke har Raad til at beholde det Klenodie, som den gamle Bydel er. Bydelen har Mangler, men dem kan der raades Bod paa. Trods Skram- 14

>i ji

De nye Dimensioner marcherer frem; det gamle Pilestræde forsvinder. De nye Dimensioner sprænger den gamle Bys Væsen. Mange Københavnere, som kan se Skønheden i andres gamle Stæder, lukker Øjnene for deres egen Bys ene- staaende Karakter. Men fremmede forstaar at sætte Pris derpaa. Vi maa aabne vore Øjne. De nye Dimensioner hører ikke hjemme i den gamle By.

Denne Husrække i Kompagnistræde er bygget efter Byens Brand 1795. Forhusene er op­ ført til Beboelse og rummer talrige smukke Lejligheder. Mange benyttes nu som Forret­ ninger, Kontorer, Værksteder eller Lagre. Naar det erklæres, at Boligbebyggelsen kun ud­ gør en ringe Del af den indre By, er Sagen stillet paa Hovedet. Bebyggelsens Art forveks­ les med Anvendelsen. Alle Bygninger paa Billedet tænkes nedrevet. nierne er den et betagende Udtryk for vort Folks Kulturliv i Tider, hvor dansk Aand naaede dybere ind og videre ud end nogen Sinde før og efter. Vi har noget at hente i denne Arv. Det er nødvendigt for os al have den for vor egen Skyld, og de, der ikke føler delte, maa forstaa, at den er et stærkt Vidnesbyrd om vor Indsats som selvstændig europæisk Kultur­ nation. Byen er ganske enestaaende. Der findes ingen andre som den , og der findes ingen skønnere paa vore Breddegrader. Vi har ikke Raad til at miste den. Der maa tages Hensyn hertil. Kunstnere med Indsigt og Forstaaelse for Sagen bør have den gamle By under Kontrol. Og Stadsarkitekten er vel den, der først bør lyttes til. Hvor der er mange Hensyn at tage, er det ofte naturligt, at eet skubbes i Baggrunden for et andet. Naar det gælder Bybygning i vor Tid, skubbes de æstetiske Hensyn alt for ofte tilbage for alle andre Hensyn. Men Bybyg­ ning er først og fremmest Kunst. Det gælder om at tilfredsstille alle de 16

Knabrostræde har i Hovedtrækkene bevaret sin gamle Karakter. Gadeføringen er middelal­ derlig; Strædet er dog udvidet efter den store Bybrand. Bygningerne er fra omkring Aar 1800. Et nyt Hus i Baggrunden er paa naturlig Maade med til at lukke Gaderummet, men skyder sig beklageligt højt i Vejret. De nærmeste Huse tænkes nedrevet.

rejste Krav, men det maa gøres kunstnerisk forsvarligt, og gaar Kravene for vidt, maa de afvises i den Udstrækning, det er nødvendigt. Paa samme Maade sætter tekniske og sanitære Forhold visse Grænser for og stiller visse Fordringer til Bybygning. Men der er en væsentlig For­ skel, bl.a. fordi de kunstneriske Muligheder paa et og samme Sted er vidt forskellige, og fordi kunstnerisk Indsats beror paa individuelt Skøn. Selvom det kunstneriske er vanskeligere at gribe om og at administrere, lader det sig imidlertid ikke ustraffet skubbe i Baggrunden. Byens Udse­ ende angaar os alle, vi der bor i den og vore Gæster. Det drejer sig om vor daglige Tilværelses Omgivelser, om vor Mulighed for at modtage værdi­ fulde æstetiske Indtryk og om vort Renommé som civiliseret Nation. Lige saa urimeligt det er, at man i Slutningen af forrige Aarhundrede forsømte anden byplanmæssig Indsats, lige saa uforstaaeligt vil det engang blive, at vor Tid har forsømt den æstetiske Side af Sagen. Derfor bør Arkitekter med kunstnerisk Sans projektere det nye. Det 3 17

Prægtigt staar Rundetaarn i Købmagergades store Sving, højt hævet over Omgivelserne. Mange af Ga­ dens Huse er grimme og skamskiltede, men de fleste underordner sig Taarnets Magt. Faar Dimensioner, som de, der er anslaaet i Bygningen til højre, imidler­ tid Lov at fortsætte deres March mod Taarnet, for­ ringes et af Byens værdifuldeste Gadebilleder.

gaar ikke, at Teknikere tegner Gadelinier, fastsætter Byggehøjder og saa indbyder Arkitekten til at være med til allersidst. Det er Kunstneren, der maa have Teknikeren som Raadgiver. Det er nemt at bygge, naar æstetiske Hensyn skubbes i Baggrunden, men det er uforsvarlig Administration. En fast udtalt Vilje til at bringe Teknikkens Frembringelser og Byens Ud­ vikling under kunstnerisk Herredømme maa træde i Stedet for de gængse resignerende Suk. At ikke faa unge Arkitekter har denne Vilje, lover godt for Fremtiden. Det er vor Pligt at støtte dem. Nu skal det imidlertid understreges, at det ikke hermed er sagt, at der aldrig tages æstetiske Hensyn ved Forandringer i den gamle By, men Hen­ synene omfatter kun sjældent Bydelen som Helhed. Nybygninger i det 18

Bremerholm. Naar Bevidstheden om, at Bybygning er en Kunst, skydes til Side, naar tra­ fikale Idéer gennemføres uden forudgaaende arkitektonisk forsvarlig Planlægning, opstaar skæbnesvangre Brud i Bybilledet. »Man maa forlange, at Bystyret benytter de forhaanden- værende Midler til at faa igangsatte Arbejder tilfredsstillende afsluttet, før nye Gadere­ guleringer iværksættes« (Formanden for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, LRS. Hess-Petersen, 1947). gamle København bør betragtes som Forandringer af et eksisterendeVærk, nemlig Byen, og bør behandles som saadanne. Hermed menes selvfølgelig ikke, at det nye skal være Pasticher - fri os for dem - men kun, at de skal indarbejdes i Helheden. Byen er stor, og Landet har mange Byer. Hvert Sted har sine Betingelser og sine forskellige Muligheder, og de Kunstnere, der arbejder med saadanne særlige Muligheder, har aldrig været de ringeste. Hovedprincippet bør overalt være, at hvor der tindes kunstnerisk vær­ difuld Bybygning, bevares Karakteren, og hvor den mangler, arbejdes der paa Tilvejebringelse af nye Værdier. Ingen Gade maa i æstetisk Henseende ligge brak. Bremerholm i København maa nævnes som et uhyggeligt Eksempel paa en af Aand forladt Gade. Husene skal bruges Det er selvfølgelig ikke blot Facaderne, der har Interesse. Husene skal bruges. Men til hvad? Frem for at argumentere ud fra den Overbevisning, at de ikke kan bruges til det, de er beregnede til, var det værd at under- 3 * 19

Tre smaa Ejendomme før og efter Baghusregulering. Et Baghus, et Sidehus og et Mellemhus forsvinder, en Del af Materialerne anvendes til et nyt Sidehus med Garager og til en Trap­ pebygning. Det maa bemærkes, at der i det gamle København findes mange smukke og ud­ mærkede Gaarde, og at disse selvfølgelig tænkes bevaret. (Maal 1:700).

Snit gennem to tæt bebyggede Karréer med mange Smaagaarde. Bebyggelsen anvendes til Forretninger, Boliger Værksteder og Kontorer. (Maal ca. 1:1000).

Snit gennem samme Karréer efter Udluftning. Bygningerne anvendes som Boliger, Forret­ ninger og Kontorer, men Boligerne er i Flertal. Mange Baghuse er nedrevet, et nyt Baghus og et Garageanlæg er kommet til. Der er gode Opholdsarealer inden for Karréerne for saa­ vel de fastboende som for de beskæftigede. (Maal ca. 1:1000).

20

Baghus (Meyers Stiftelse) i Krystalgade med aabent, grønt Areal foran (ca. 700 m2). Selvom dette Anlæg ikke kan siges at være ideelt, saa giver det dog en Anelse om, hvilke Mu­ ligheder, der foreligger, naar Baggaardsreguleringer iværksættes. søge, om det ildve var i Samfundets Interesse, om man anvendte dem til det, de er bygget for. Flertallet blev da Boliger. Praktisk talt alle de mange Forhuse fra før 1850 er Beboelsesejendomme, og de Heste af dem indehol­ der udmærkede Lejligheder. Mange af disse Lejligheder kan imidlertid for Øjeblikket med størst økonomisk Fordel for Ejeren lejes ud som Kontorer, Værksteder og Lagre. Saadanne Virksomheder rykker ind og kræver For­ andringer. Den forøgede Trafik, de skaber, kan Gadenetlet ikke bære. Med store Udgifter maa det offentlige sørge for Omlægninger, Udvidelser og Parkeringspladser. Hvordan vil det gaa, hvis man gjorde Bydelen beboelig igen? Grundene strækker sig i Beglen langt ind bag Forhusene. Ofte er de godt og hensigtsmæssigt bebygget. Grundenes slore Dybde er den natur­ lige Aarsag til, at mange Boliger ligger i Mellem- og Baghuse. Hvis et Bag­ hus ligger paa en stor luftig Grund, der tilmed er beplantet, kan det være ideelt som Bolig, men saadan ligger Baghusene som bekendt sjældent. Behøver man derfor stemple dem alle som daarlige Boliger? River man af to Baghuse et ned, kan bedre Forhold skabes for Forhuset og det til­ oversblevne Baghus. Ved lemfældig Baghusudlynding kan store Forbed- 21

:mm

Den gamle Bydels grønne Omraader 1757.

Den gamle Bydels grønne Omraader 1945.

Den gamle Bydels nuværende Haveareal forøget med 2 ha. I det 18. Aarh. havde den gamle Bydel endnu mange Haver. Bydelen var tillige omgivet af store grønne Fæstningsarealer. I Dag er kun faa Haver bevaret. Paa Voldenes Plads er Kæmpebygninger rejst, og et svært Bælte af Bybebyggelse dækker det tidligere aabne Fæst- ningsterrain. Kun Stumper af Volden er omdannet til Park. Baade de, der bor i den indre By, og de, der arbejder i den, har Hvile, Luft og Grønt behov. Paa Planen ovenfor er med Sort vist, hvorledes 18 større Aandehuller kan fordeles ud over Bydelen lil Glæde for Befolk­ ningen og som en ringe Erstatning for det, der er gaaet tabt. En grøn Plan for den gamle Bydel efterlyses. (Alle 3 Kort er i Maal 1:10.000). ringer skabes i den indre By. Spørgsniaalet om Lys og Luft til Lejlighe­ derne kan løses ad denne Vej. Endelig kan der i en Del Karréer skabes større Aandehuller ved Udskrabning og eventuel Nybebyggelse, f. Eks. efter omstaaende Skema, som selvfølgelig ikke bør tages for bogstaveligt, thi ogsaa her er Opgaverne forskellige fra Sled til Sted, og Løsningen maa i hvert enkelt Tilfælde skabes af en kunstnerisk skolet Arkitekt. Anlægget foran Meyers Stiftelse bag Synagogen i Krystalgade giver en Anelse om de Muligheder, der foreligger. Paa Kortet ovenfor er vist 18 Steder, hvor større Aandehuller kan ska­ bes. Kommer der Lys og Luft til Karréerne, vil de blive eftertragtede som Boliger, og de tiloversblevne Lejligheder vil stige i Værdi. Man vil da væ­ re tjent med at sætte dem i Stand og holde dem forsvarligt vedlige. 23

Boligsanering Del er ofte fremhævet og skal ikke her forties, at en Del af Lejlig­ hederne i sanitær Henseende er utilfredsstillende. Deres Kokkener er i mange Tilfælde slidt op, og der maa sørges for nye moderne Kokke­ ner med rigtigt udførte tekniske Installationer. De gamle Kokkener har oprindelig været overordentlig hensigtsmæssige; Maden tilbered­ tes over aaben Ild; Høg og Mados trak gennem et stort muret ,,Røg- fang“ op gennem Skorstenen. Men da Ildbænken erstattedes af Kom­ furet, lukkedes den aabne Skorsten, og Røgen førtes fra Komfuret gen­ nem el Rør op i Skorstenen; Damp og Mados blev i Køkkenet. Da Gas­ sen kom, blev Komfuret sat ud af Brug, og al Aftræk var dermed stoppet. Den fedtede Gas blandede sig med de øvrige Dunster. Væden drev ned ad Køkkenvæggene. Lof­ ter, Gulve, Vægge, Skabe, alt drev, alt mørnedes. Svamp, Raaddenskab og Slank var Følgen. Da man ind­ lagde rindende Vand, sørgede man ikke for ordentlige Alløb. Uden Vandlaase førtes tynde Blikrør fra Vaskene til Tagrendernes Nedløb, der samtidig hermed forvandledes til Aftræksrør fra Kloak til Køkken. De Foranstaltninger, man iværk­ satte herimod, var utilstrækkelige. Stanken i saadanne Køkkener kan være uudholdelig. Hensigtsmæssigt anbragte indvendige Faldstammer 24

Køkken, Graabrødretorv 3, 1943. Toiletrum med Brusebad er nu indrettet paa dette Sted.

Kokken i samme Lejlighed 1948. (Sml. Side 30).

og Aftræk kunde i vore gamle Huse have hindret meget Fordærv. Moderne Køkkener maa installe­ res. Ordentlige WCer med Haand- vask kan heller ikke undværes, og er der Plads til Badeindretninger, lægges de ind. Er Husene snavsede, er det nær­ liggende at gøre dem rene. Er de daarligt vedligeholdte, kan de sæt­ tes i Stand. Hovedprincippet maa her være, at det, der har nogen Værdi, bringes i Orden, medens det, der er værdiløst, skiftes ud. Vi, der bor i Huse, som allerede er istandsat efter disse Retningslinier, er godt tilfredse. I utallige gamle Huse er rigt ud­ formede Rum bevarede, og det maa betegnes som Vanvid at.tilintetgøre dem, fordi de er snavsede, forkert malede eller taabeligt møblerede. Der maa her tages kraftigt til Orde mod Paastanden om, at de gamle Huses bygningsmæssige Kvalitet gennemgaaende er meget ringe. At der til alle Tider er byg­ get daarlige Huse, skal ikke næg­ tes, men i det gamle København er de heldigvis faa. At nogle i brand­ teknisk Henseende lader en Del til­ bage at ønske, maa bemærkes, men delte kan der raades Bod paa. De fleste gamle Forhuse er dog, hvad Konstruktionen angaar, upaaklage- lige, og de anvendte Materialers Kvalitet kan nok hævde sig i Sam­ menligning med det, der puttes i de nyeste ,,skrabede“ Ejendomme.

Trappegang, Graabrødretorv 3, 1943.

Samme Trappe efter Istandsættelse 1944.

25

4

Historien om den „ringe Bygningskvalitet4 maa begraves og en svær Pæl slaas igennem den. Dog skal det ikke skjules, at Piloteringen under en Del gamle Huse er ødelagt som Følge af Grundvandets Sænkning. Man maa i den Anledning forny en Del Fundamenter, men det kan i Reglen gøres og er allerede gjort tiere Steder. Der findes daarlige Boliger i den gamle Bydel — især i Baghuse—, og en Del af disse Boliger maa nedlægges, men ofte, naar f. Eks. Forhusene fordøm­ mes, forveksles Bygningernes Kvalitet med Beboernes Levesæt. Alt for ofte er det sociale Misforhold, der motiverer Krav om Bygningers Nedrivning. Der er ulykkeligvis Folk, der lever umenneskeligt, sammenklumpede i misligholdte Lejligheder. Mange af disse Mennesker har tabt eller aldrig haft Interesse for hygiejniske Forhold. De bor i nyere saavel som i gamle Huse, de findes i Danmark saavel som i Udlandet. Renlighed kræver et dagligt Arbejde. Vanskeliggøres dette ved uhensigtsmæssige tekniske In­ stallationer, og bliver Bebyggelsen for tæt, søger de Beboere, der ønsker frisk Luft om sig, andre Steder hen, medens de, der ikke generes væsent­ ligt af Urenlighed, eller ikke har Raad til at flytte, bliver boende. Er blot een Lejlighed i et Hus prisgivet Urenlighed, rykker alle tidligere Beboere helst ud, med mindre taalelige Tilstande hurtigt genoprettes. Faar de, der ikke tager det saa højtideligt med Renligheden, Lov at blive boende, gøres der snart Plads til liere af samme Kategori. De samles i Huse, iGader. Jages de ud, rykker de hen i andre Gader, men de tager Urenligheden med. Er Renlighed en privat Sag? Man maa til en vis Grad besvare Spørgs- maalet bekræftende. Men Renlighed er imidlertid bl. a. ogsaa et æstetisk Spørgsmaal. Andres Urenlighed er Kilde til Ubehag. Man undgaar dette Ubehag ved at holde det uønskede paa Afstand. Denne Bevægelse har sat sig dybe Spor i Bo­ ligernes Fordeling. Men hvis Samfundet vælger at gaa i Felten mod Uren­ lighed, er Nedrivning af gamle Huse, som kan istandsættes, en fortvivlet Udvej. Den svarer til Fortidens Henrettelser in effigie. Man maatte hellere ad andre Veje sætte aktivt ind mod Ondet. De Mennesker, vi her har omtalt, udgør heldigvis i Danmark et for­ svindende Mindretal, men til dem slutter sig en Skare, som modvilligt har opgivet almindelig Renlighed. De har endnu Trang dertil, men kan ikke overkomme Arbejdet. Mange Børn, ingen Hjælp, smaa Penge. De giver efter og maa rykke sammen med de „kronisk4 urenlige. De kan hjælpes direkte paa mange Maader, men ikke ved at man river deres Boliger ned. I Huse, hvor Kravet om Renlighed er indskrænket eller bortfaldet, er der ingen, der tænker paa at give Penge ud til Vedligeholdelse af Trapper, 26

Gaarde og Facader. Bygningerne kommer til at se skrækkelige ud, selvom de bygningsmæssigt kan være udmærkede. I den gamle Bydel lindes liere Omraader, der i større eller mindre Grad er prisgivet Urenligheden. I andre Omraader leves der paa hygiejnisk fuldt tilfredsstillende Vis. Arbejdet med Rengøring er her ofte uforholdsmæssigt stort. Ensbgggede Huse findes fordelt paa disse forskelligartede Omraader, Husene er saaledes ikke afgørende for, hvordan Folk skal leve. I Hoved­ sagen beror det paa dem selv, paa deres økonomiske og sociale Stilling. Det forholder sig imidlertid saaledes, at gamle Huse er uheldige som Bo­ liger for dem, der ikke har Renlighed og frisk Luft behov, paa samme Maade som Parketgulve er uegnede i Kulkældre. Vedligeholdelsen er uoverkommelig. Værdierne kommer ikke til deres Ret. I Forbindelse med Problemet om Byens Renlighed staar Spørgsmaalet om Dagrenovation. I Propagandaen mod den gamle Bebyggelse spiller det berømte Billede af Børnene, der leger ved Baggaardens store, over­ fyldte Skarnkasser, en fremtrædende Plads. Det har intet med Husene at gøre. De Skarnkasser, der bruges i den gamle Bydel, er uheldige. Naar de i fri Luft tømmes ud i de store, aabne Vogne, saa Snavs og Skarn flyver Folk om Hovedet, og naar man ser disse væmmelige Vogne drysse med Ækelhed paa deres uhyggelige Færd gennem Gaderne, skammer man sig over Byen. København har Ord for at være en renlig By, men paa dette Omraade er der en Del at indhente, og det haster. Arbejdedes der paa Forbedring af den gamle Bys Boliger, vilde Bydelen blive eftertragtet som Boligomraade. Og hvorfor? Fordi man faar centralt beliggende Boliger. Borgere, der er knyttet til Virksomheder, som fortsat vil have deres naturlige Plads i den indre By, kunde faa Bolig tæt ved deres Arbejdssted. Vi, der allerede er flyttet herind, er lykkeligt fri for S-Tog og Sporvogne i vor daglige Til­ værelse. Vor Vej til Arbejdsstedet er en Vandring gennem ædle Omgivelser, som vi ikke vil være foruden. De store Biblioteker, Teatrene og Koncertsalene ligger tæt ved vore Døre. Vi bor nærmere ved den store Verden. Og det er der en Del, der gerne vil gøre. Hertil kommer, at mange Boliger, naar de sættes i Stand, vil blive efter­ tragtede, fordi de er interessante og smukke i arkitektonisk Henseende. Smukke Rum lokker, og der er smukke Rum i det gamle København, som ingen andre Steder i Landet. De er oftest individuelt formede og tiltrækker mange alene derved. Det haandværksmæssige er i Reglen ypperligt. Paneler, Døre, Beslag, Lofter, Flader og Profiler, — alt er blevet til med Tilfredsstillelse

27

4 *

s

• T ./> •- :

-

MJy

g

w H f - 9 Istandsat Interiør i Ejendommen Nybrogade 8. Utallige fine Rum fra omkring Aar 1800 er bevaret i det gamle København. Ofte er Gulvene slidt op; de maa fornys. Saadanne Rum er i Reglen velegnede som Boliger, men daarlige som Værksteder og Lagre. Erhvervene skal ogsaa have Plads, men giv dem det i Huse bygget for dem paa hensigtsmæssige Steder.

af vor Formsans og af vor Rumsans som ledende Motiv. Og helliger vi os disse Værdier, er de stadigt rindende Kilder til ny Glæde. Endelig er der en Del, der holder af at bo i rigtige Bger, og for hvem Smaahusenes og Rækkehusenes Uendelighed — med de forklemte Haver, hvor Naturen er samlet i Hække, og hvor Stakittet er det alt domine­ rende — er lidet fristende. Er vi ikke i Byen, vil vi være paa Landet. Men naar vi er i Byen, maa vi af Hensyn til Børnene bede om, at der findes Aandehuller og Legepladser, og de kan som ovenfor nævnt tilvejebringes. Mange af de Forhold, der tidligere gjorde Flugten fra Byen naturlig, eksisterer ikke mere. Den lægevidenskabelige Udvikling har gjort det mu­ ligt at fjerne saa godt som alle til Byer knyttede Risikomomenter i sundhedsmæssig Henseende. De hygiejniske Forhold er allerede bety­ deligt bedre end tidligere, og Mulighederne for at opnaa helt gode Tilstande er indenfor Rækkevidde. Den Industri, der engang rigeligt forsynede By­ kærnen med Kulos, Bøg og Stank, er næsten helt væk, og Trafikmidlernes Udvikling gør det muligt forholdsvis nemt at komme rigtig paa Landet. 28

Istandsat Interiør fra 1750’erne i Ejendommen Graabrødretorv 3. Malerierne har været over­ malede og tapetserede. Rummet har ved Bræddevæg været delt i to. (Se ogsaa Billederne Side 24, 25 og 30).

Af Storkøbenhavns samlede Boligmasse vil kun en lille Brøkdel komme til at ligge i den indre By, men det er i boligkulturel Henseende af Værdi, at netop denne Del istandsættes og bevares, fordi det altid er en Fordel, naar der findes saa mange forskelligartede, gode Lejligheder som muligt. De økonomiske Vanskeligheder ved Istandsættelsen af de gamle Ejen­ domme udspringer hovedsagelig af to Forhold. Gamle Ejendomme i den indre By (ikke andre Steder i Landet) betragtes som dødsdømte. Man ved ikke, hvornaar de eksproprieres eller kondem­ neres, og man frygter derfor pludselige store Tab. Da Faren i Reglen ikke bortelimineres ved Istandsættelse, ønsker ingen at sætte for mange Penge hverken i Ejendommene eller i Istandsættelsesarbejderne. En ændret Kom­ munalpolitik, der begrænsede Risikoen fordeEjere, der arbejder for Forbed­ ringer, vilde forandre Forholdet og bringe Penge til den gamle Bebyggelse. Den anden Vanskelighed har sit Udspring i del Forhold, at Byggepri­ serne er steget enormt. Ombygningsarbejder er kostbare og maa efterføl­ ges af betydelige Lejeforhøjelser, hvis alt skal løbe rundt. Er det Formaalet 29

Snit gennem Ejendommen Graabrødretorv 3 efter Restaureringen 11)44. Den gamle Ejendom er istandsat med Magistratens Støtte. Smukke og gode Holiger forefindes nu. Det kan gøres! (Maal 1:200).

med Statsstøtten til Nybyggeriet at skaffe gode Boliger til rimelige Lejer, bør denne Statsstøtte ogsaa kunne skaffes til Ombygningsarbejder med samme Formaal i den gamle By. Grundværdierne i den indre By spiller ikke nogen særlig Bolle i denne Forbindelse, for det første fordi de meget kostbare Ejendomme langs de gamle Forretningsstrøg naturligvis ikke tænkes inddraget til Beboelse, og for det andet, fordi relativt høje Grundværdier i Bydelen modsvares af lave Byg­ ningsværdier, hvor der er Tale om gamle Huse, saaledes at de samlede Ejendomsværdier her i Almindelighed ikke er generende høje. De gamle Boligomraader i den indre By kan genvindes. Sunde Boliger kan tilvejebringes, og de vil blive eftertragtede. Det er allerede gjort i Stockholm, og det kan gøres her. Heldige Forsøg er gennemført, og der er ingen Grund til at lægge Sagen bort. Da der i Stadsingeniørens Bog tages til Orde for, at visse Strøg af den indre By bevares som Boligomraader i 30

Forbindelse med Universitetet, og da Formanden for Kommunens By­ planudvalg, Borgerrepræsentant Vedsø, i en Kronik i Socialdemokraten gaar ind for en Baggaardsrydning bag Fiolstræde, synes der ikke at være nogen som helst Grund til her at tøve med at tage fat. Jeg tror at kunne garantere, at Politikeren og Teknikeren vil møde al mulig Støtte og Velvilje fra Fredningsvenners Side, hvis de ønsker saa- danne Arbejder gennemført. Virksomhederne Der er imidlertid andet end Ejendomme bygget til Beboelse i den gamle By, selv om disse stadig er i Flertal. Der er bl. a. de gamle Administra­ tions-og Forretningsejendomme, som i lange Tider har haft deres naturlige Plads paa de Steder, hvor de endnu findes, og som oprindelig har været betjent af den omkringboende Befolkning. Mange af disse Bygninger, f. Eks. Universitetet, tjener endnu deres oprindelige Formaal, men Institutionerne har sprængt deres Rammer, Tilbygninger er opført, Annexer oprettet, Delinger har fundet Sted. Det gamle Raad- og Domhus har saaledes slup­ pet sin Funktion som Raadhus, og Retsvæsenet har fyldt Huset. Det har tilmed erobret et Par Beboelsesejendomme i Nabolaget. Der er endelig de nyere Forretningsbygninger. De har gjort et godt Ind­ hug i Boligbebyggelsen. De er Byens Gøgeunger, fordi mange afdem med deres voldsomme Dimensioner og Brandgavle tager Lys og Luft fra Om­ givelserne og med den stærkestes Ret kræver, at alle Hensyn ved fremtidige Reguleringer først og fremmest tages til dem. Offentlige og private Virsomheder fylder i Dag —foruden disse Bygnin­ ger —en stor Del af de For- og Baghuse, som er nævnt i det foregaaende Afsnit. Alle disse Virksomheder behersker Byens Liv. Saafremt vore oven­ for fulgte Tanker om at genvinde Boliger, Lys, Luft og Aandehuller i Byen skal realiseres, kan det kun gøres paa Bekostning af en Del af disse Virk­ somheders nuværende Lokaler. Andre Arealer maatte i saa Tilfælde stilles til Raadighed og Flytninger finde Sled. Er dette ønskeligt og gørligt? At det er ønskeligt, behøver vi ikke at opholde os ved, for derom er alle vist enige, men om det er gørligt, er en anden Sag. Hertil maa siges, at en stor Del af Erhvervslivet sikkert selv havde Interesse i at rykke ud af den indre By, hvis ikke Myndighederne gjorde sig vold- 31

Det lille Anlæg omkring Helligaandskirken er en af de uendelig faa grønne Oaser i den gamle Bydel. I Pauserne mellem de travle Arbejdstimer søger utallige dertil. Bag Kirken er en Legeplads skubbet ind, men den er Kl. 8-17 forbeholdt en Børnehave. Der er ikke Plads til alle. Udenfor Spærretiden kan andre smaa nyde godt af Stedet, og de er lykke­ lige. Vi har Brug for flere saadanne Aandehuller baade for den i Bydelen arbejdende og for den i Byen bosiddende Befolkning, og de kan skabes uden at Bybilledet lider Tab derved. somme Anstrengelser for at hindre det ved i de omliggende Distrikter at forbyde en tilsvarende Udnyttelse i erhvervsmæssigt Øjemed af Grundene, som den der tillades i den indre By. Forholdet er det, at City tendenserne i den gamle By begunstiges kunstigt af Byen ved l)den høje Udnyttelsesgrad, som tillades, 2) kommunal Velvilje overfor Forslag om at bevilge Millionbeløb paa Gadeudvidelser etc. og 3) Placering af kommunale Kontorer for hele København i Bydelen. I Virkeligheden har City nu overordentlig slette Forhold. Det er og vil altid være bundet af det gamle, det har for Forretningslivets Vedkommende en uheldig Beliggenhed i Forhold til den øvrige By, og dets Omraade er for lille til at rumme alle de Funktioner, det københavnske City har. Regulerende Indgreb i selve Cit}rs erhvervsmæssige Sammensætning er man da ogsaa enige om at foretage. Man vil rykke samlede Erhverv ud, men man mener af uforstaaelige Grunde ikke at kunne komme videre ad 32

Vor Frue Skole fra 1820 paa Hjørnet af Krystalgade og Peder Hvitfeldtsstræde. Kvarteret er fuldt af Børn, men Skolen ligger øde hen som Lager o. 1. Huset kan gøre udmærket Fyl­ dest som Børnehave med Legeplads paa det hagved liggende Areal. Gøres Bydelen beboe­ lig for flere, maa saadanne Børnehaver og Legepladser indrettes, men det maa bemærkes, at det ikke er Familier med mange Børn, der fortrinsvis vil søge ind i den gamle Bydel. denne og andre Veje end til alligevel at maatte fylde saa godt som hele den gamle By med Forretningsbebyggelse. Bliver Forretningslivet i den indre By væsentlig forøget, er Følgerne uoverskuelige. Transporten af de til Virksomhederne knyttede Personer, af Varer og af Kunder har allerede nu taget el umaadeligt Omfang og belaster hele Bydelen til Bristepunktet. En Forøgelse af Cityvirksomheder i den indre By vil gøre de nu foreslaaede Gadereguleringer utilstrækkelige og vil kræve stadige kostbare Omlægninger. Blot det, at Byen ikke paa Forhaand afviser at ville foretage disse Reguleringsarbejder, faar Grundværdierne til at stige, og Byen faar siden Lov at betale for sin Velvilje. Nu hævdes det i Stadsingeniørens Bog, at især tre tungt vejende Faktorer modvirker en eventuel Forskydning af Cilyomraadet: 1) ,,De indre Havnepartier har fra den allerældsteTid været i intim Kon­ takt med det gamle Bycentrum, en Kontakt, der senere er blevet styrket baade ved Udviklingen af de indre Havneomraader og ved selve Cityom- raadets Udvikling4'. Hertil maa bemærkes, at der var engang, da det gamle Bycentrum var 33

hele Byen, og det vilde sandelig være interessant, hvis de indre Havneom- raader, der dengang var hele Havnen, ikke havde haft intim Kontakt med Byen! Denne Kontakt er imidlertid ikke blevet.styrket ved Udvikling af de indre Ilavneomraader, idet disse tværtimod er blevet stærkt reducerede og nu kun spiller en ringe Rolle i Forhold til Havnen som Helhed, der først og fremmest er udviklet Nord og Syd for den gamle Bydel. At den intime Kontakt med de indre Havneomraader skulde være styrket ved selve Cityomraadets Udvikling er forkert alene af den Grund, at disse Omraader som allerede nævnt relativt har mistet Betydning. Citys For­ bindelse med Havnen som Helhed har ikke lidt Skade derved. Om Citys Havneforbindelse er der det at sige, at den er nødvendig, men det moderne Erhvervsliv har det til Forskel fra de „allerældste Tider“, at Købmanden ikke mere har nogen særlig Interesse i at bo ved Bolværket. God Forbin­ delse—men den behøver ikke at være intim —med alle Havneomraader har størst Betydning for City som Helhed. De seneste Forslag vedrørende Havnens Udvikling begrænser den indre Havns Betydning yderligere. Man vil udbygge Sydhavnen, saaledes at den sammen med Nordhavnen faar den altovervejende Betydning. De, der bor langsVoldgaderne, vil faa den bekvemmeste Forbindelse med begge Havne­ omraader. 2) ,,For Københavns Vedkommende er Regeringsomraadet paa Slotshol­ men, Børsen og de store Bankcentrer umiddelbart derved samt de store Dagblade ogsaa knyttet til Cityomraadet“. At disse Omstændigheder skulde modvirke en Forskydning af City, er vanskeligt at se. I USA ligger Regeringscentret i Washington og Forret­ ningscentret i New York, i Holland har Regeringen Sæde i Haag, Handelen i Rotterdam, og Finanscentret er Amsterdam. Forretningslivet og Rege­ ringsfunktionerne synes ikke atvære hæmmet i disse to Lande. Den Detail- og Engroshandel, der først og fremmest betjener det storkøbenhavnske Omraade, behøver ikke at være i umiddelbar Nærhed af de ovennævnte Foretagender. Den udvikler sig, hvor Forholdene er gunstigst, —og hvor de venles at ville blive det, og her har Byens Myndigheder en afgørende Ind­ flydelse paa, hvad der skal ske. 3) „Uanset Byens fortsatte Vækst til betydelig Afstand fra City er dette stadig forblevet Brændpunktet for de nye Byomraader, idet alle gamle Ho­ vedveje gennem disse løber sammen i Cityomraadet“ . Den bedste Vejforbindelse fra Amager er ny og gaar over Langebro, der peger mod Vesterbro. De store Veje paa Sjællandssiden peger mod den ældste Bykerne ved 34

Gammeltorv. Disse Veje skærer alle en krum Linie, der angives af Søerne. Fra disse Skæringspunkter er Vejene til Vesterbros Passage bekvemmere og hurtigere end til Gammeltorv. Uden forden indre By er de størsteTrafik- problemer imidlertid knyttet til Omraadet bag Søerne, men disse Proble­ mer bliver ikke vanskeligere at løse, fordi Trafikkens Hovedstrøm rettes mod Vesterbro. Stadsingeniørens eget Forslag til S-Tog angiver klart det indre Vesterbro som det naturlige trafikale Centrum for Storkøbenhavn. Den væsentligste Hindring for Cilgs Vandring mod Vest er den kommunale Begunstigelse af Citytendenserne i den indre By. Og her ligger det i Borger­ repræsentationens Magt al sætte ind. Trafik De i Stadsingeniørens Bog nævnte Trafiktællinger kan være meget inter­ essante, men de er forældede (1931, 1935, 1938) og alene af den Grund temmelig uanvendelige. Hertil kommer, at der ikke er taget Hensyn til Trafikkens Fordeling over Døgnets 24 Timer. Det maa formodes, at Last­ biltrafikken fordeler sig betydeligt mere jævnt end Personbiltrafikken. Spe­ cielle „Myldretidstællinger4 mangler, og det er til syvende og sidst dem, der har størst Interesse. Københavns Trafik er allerede øget, siden Tællingerne fandt Sted, og Bilismens Udvikling i andre Lande peger frem mod usand­ synlige Tilstande for os. Skal København være større, og skal den indre By udvikles yderligere som City, tør man næppe tænke Tanken om Frem­ tidens Trafik til Ende, ikke mindst i Betragtning af, at City nu ligger i Ran­ den af Hovedstadsomraadet og ikke som Centrum i en Stjerneby. Den gamle By har i og for sig Gader nok, og der er Plads nok til at til­ fredsstille det nuværende Behov for Trafik, men den Maade, Gaderne be­ nyttes paa, er haarrejsende. Den senere Tids Diskussioner har tilfn1cle belyst dette Spørgsmaal, og der er henvist til, hvor meget vi har at lære af Bilismens Hovedlande. En Kørebanes Evne til at befordre Trafik kan maales paa et hvilket som helst Sted af Banen. Den kan udtrykkes ved det Antal Biler, der i Løbet af en Time kan passere Stedet. Er Banen paa det paagældende Sted jævn, lige og uden Hindringer af nogen Art, kan Farten i en By sættes op til 40 km. Er Banen saa smal, al kun een Bil kan passere ad Gangen, vil et saadant Sted teoretisk kunne lade en 40 km lang Række Biler passere paa en Time. Sættes en Bils Brutto-Trafiklængde til 10 m, kan 4.000 Biler passere. Dette Tal angiver Stedets Kapacitet. Gaar Kørebanen gennem en 35

snæver Port, hvor Farten maa nedsættes til f. EUs. o km i Timen, ses det, at dette Steds Kapacitet kun bliver 500 Biler i Timen. Nu forholder det sig selvfølgelig saaledes, at en enkelt Bil, naar Banen er fri, kan udnytte de forskellige Steders Kapacitet fuldt ud, og en Hin­ dring hist og her nedsætter kun Farten af og til. Kører imidlertid en slut­ tet Række Biler frem ad Banen, kommer en Hindring eet Sted til at ned­ sætte hele Rækkens Hastighed, hvilket igen vil sige, at det vanskelige Steds Kapacitet forplanter sig længere og længere bagud all efter Størrel­ sen af Tilstrømningen til den paapældende Kørebane. Det Sled paa en Kørebane, der har den laveste Kapacitet, har tillige hele Banens „City- kapacitet“. Da befærdede Gaders Citykapacitet er af altovervejende Betydning for Trafikkens bekvemme Afvikling, gælder det med andre Ord om at fjerne de vanskelige Steder. At sætte ind over hele Gadens Længde er i Reglen uden Betydning. Man skulde synes, at det var overflødigt al fremføre alt dette, men den indre Bys Trafikbillede i Dag og Udvidelsesplanerne synes at gøre det nødvendigt. Et vanskeligt Sted kan være af permanent Art, kan være tidsbegrænset eller stadigt tilbagevendende. En parkeret Bil, der hver Dag holder samme Sted, er næsten en permanent Hindring; et Stoppested er en af de værste stadigt tilbagevendende* En drejende Vogn, en Lastbil i Klemme eller en Sporvognsstandsning kan periodisk nedsætte Kørebanens Citykapacitet til Nul. Der maa først og fremmest tages fat paa Parkeringsspørgsmaalet. „Dag- parkeringen“ er værst. Biler bør i Tiden fra Kl. 8 til 18 ikke have Tilla­ delse til at parkere mere end højst 2 Timer paa samme Sted inden for den gamle Bys Grænser, hverken i Gader eller paa offentlige Parkeringspladser. Ønskes Parkering i længere Tid, maa Bilerne anbringes i Gaarde, Ga­ rager eller i private Parkeringsanlæg. Biler maa overhovedet ikke mellem Kl. 8 og 18 parkere, hvor Kørebanen ved Rendestenen bliver markeret med „Søm“, der med en Meters Afstand anbringes paa de Steder, hvor Vanskelighederne oftest forekommer (hvor Gaden er smal, overfor Porte, i Nærheden af Busstoppesteder, ved Kryds og paa lignende Punkter i de mere befærdede Strøg). Sund Økonomisering med Parkeringstilladelsen vil muliggøre, at Ensretning i mange Gader bliver overflødig til stor For­ del for Trafikken. Sporvognslinierne gennem den indre By bør afvikles. I Stormgade, Raadhusstræde, Nørregade og Gothersgade nedlægges Stoppestederne straks i Tidsrummet Kl. 8—18. Busstoppesteder flyttes til de bredeste Af- 36

Ny Østergade. Dette Gaderum blev tilrettelagt ved Ekspropriation i 1873. Flere Menneske­ aldre er hengaaet, uden at der er bragt Skik paa Bebyggelsen. Saadanne Forhold har skadet Tilliden til Fremtiden og skabt alvorlig Ængstelse med Hensyn til »den byplanmæssige Udvikling«. snil af Gaden. Reguleringen af Trafikken i Gadekryds gøres mere smidig. For at forhindre at Udnyttelsen af Kapaciteten nedsættes, maa den lang­ somste Trafik skilles fra den hurtige ved, at den udelukkes, hvor Over­ haling ikke kan finde Sled. Bundhastigheden maa sættes i Vejret. Mulig­ heden for al køre udenom bør tilvejebringes, hvor det overhovedet er gør­ ligt. Det kan bl. a. ske ved energisk Indgriben overfor dem, der ikke holder til højre. Og jo langsommere de, der ikke holder tilside, kører, des større bør Bøderne blive! At tillade Overhaling venstre om vilde nok faa ,,Vej- spærrerne“ ind til Siden. Den Regel burde under alle Omstændigheder indbankes, at man altid har Pligt til al sørge for Plads til dem, der kører hurtigere! Ogsaa i denne Forbindelse er det ønskeligt at faa den indre Rys Sporvogne væk. Det er fem Øre billigere at køre med Sporvogn end at køre med Bus, men det koster Samfundet i tusindvis af Kroner, at Køben­ havns Trafik forsinkes. Sporvognene nedsætter Muligheden for Overhaling, etablerer stadig Standsninger i Trafikken og foraarsager Ulykker. Det Areal, som Sporvogne disponerer over midt i Gaderne, er dyrekøbt. „Sporvogns­ 37

togene“ er som glidende Mure paa deres Skinner. Bliver dette Areal helt overgivet til den mere smidige Trafik, kunde Københavns Kommune spare sig store Ekspropriationsudgifter, og det gælder ikke blot for den indre Bys Vedkommende. At gøre Sporvognene større maa betragtes som det rene Vanvid i trafikal Henseende. Københavns Trafik lider under Spor­ vognenes Rædselsherredømme. Vi maa have Busser, og vi maa have Undergrundsbaner, men lad os ikke røre ved Undergrunden, før vi har fastlagt Retningslinierne for Be­ byggelsens Udvikling overjorden. Og det maa i denne Forbindelse huskes, at hvor en Boligkarré erstattes med et Stormagasin, vil den Trafik, der søger til Stedet, efter alt at dømme blive mere end tidoblet. Gennemføres „taktiske*4Foranstaltninger, vil en Trafik af det Omfang, vi har i Dag, let kunne afvikles i den indre By uden Gadeudvidelser, men fremmes Citytendenserne, ved ingen, hvilket Omfang Trafikken vil svulme op til. Presset vil da efter al Sandsynlighed blive frygteligt, og vi vil faa et Trafikhelvede som Londons.

SAMMENFATNING

Københavns City En Storby maa have et City. København har — og skal ogsaa liave — sit. Men er det rigtigt placeret? Det ideelle City er en umaadelig Forretnings- og Kontorbygning paa en uendelig lille Grund. Udviklingen har medført, at den indre By er blevet den lille Grund, der skal bære Storkøbenhavns alt andet end ideelle City. Omkring 1800 var den samme indre By hele København. Her boede ca. 100.000 Indbyggere. Regeringskvarteret havde længe været paa Slotshol­ men og Universitetet paa Frue Plads. Andre offentlige Institutioner laa ligeligt fordelt over hele Byomraadet. Ogsaa Forretningerne laa spredte. Den gamle By nar og er endnu i store Træk bygget til denne Udnyttelse og ikke til nogen anden. Den er som By et stort og rigt Kunstværk, og den er en umistelig national Skat. Men den er ikke beregnet til at agere City. Det skal den i Dag. Resultatet er brutalt Sammenstød i alle Ender og Kanter af den. Gaderne sprænges, Husene væltes, al egentlig Bybygning ophører. Den gamle By er ved at blive en eneste stor Ombygning. Men til hvad? Medens man ødelægger det, der er, synes Udsigten til engang at faa et blot nogenlunde tilfredsstillende City paa samme Sted forsvindende lille. For trods alt er man haabløst bundet af det gamle. Vi vil komme til at sno os i det City, man er i Færd med at udbygge. Næppe vedtages nye Gadeudvidelser, før de er forældede. Gaderne skal være endnu bredere. Nye Projekter! Nedrivning paabegyndes, det hele kasseres. Man begynder nye Steder. Vanvittigt flossede Grunde og strit­ tende Gavle kommer i Aarevis til at bræmme nye Gader hen over Omraa- der, hvor Stadsbygning før var en Kunst. Barakker, Skure og kommu­ nale Oplagspladser klemmes lumpent ind bag tarvelige Plankeværker, og bygges der varigt, skal det helst være i Dimensioner, der slaar Hovedsta­ dens gamle smaa og store Monumenter ud. Højere, højere, altid højere. 39