KøbenhavnsKirkesag_1922-25

97 Saa var det, at Menigheden selv tog fat, og det Arbejde begyndte, som vi kalder Københavns Kirkesag. Naar vi bliver gamle — hvis vi da bliver det — , saa skal vi gaa ud og vise vore Børnebørn de 30— 40 Kirker, som Menig­ heden selv har rejst her i vor By, og vi skal fortælle dem om det Arbejde, der ligger bagved. Menigheden indsaa, at det kunde ikke blive ved at gaa, bliver Hovedstaden afkristnet, vil det mærkes i hele Landet, sHvis et Lem lider, lider hele Legemet.« Derfor maatte det blive Menigheden i hele Landet, der skulde tage fat. Dette forstaas ikke altid ude omkring. Derfor maa det under­ streges, al Københavns Kirkesag er ikke det ordinære kirke­ lige Arbejde herinde, dette bæres væsentlig af Menigheds­ ligningen som ude i Landet, men det er det frie kii kelic/e Initiativ, som arbejder paa, at »Leddet kommer i Lave« der, hvor den store Befolkningstilvækst har bragt det ud af Lave. Og det er et Arbejde for de smaa i Samfundet, da det altid særlig vil blive dem, det kommer til at gaa ud over, naar Sognene bliver uforholdsmæssig store. Men jeg vil sige til Dem: Menigheden herinde unddrager sig ikke sin Pligt. Jeg kan tale af Erfaring, jeg har været med i Arbejdet for 2 Kirkers Opførelse. Jeg skal fortælle Dem lidt om, hvor­ dan det gik til med den sidste. Da vi havde faaet Lukas Kir­ ken opført, havde vi et lille Fond tilbage, og dette var i det stille i Løbet af en halv Snes Aar vokset til henved 20,000 Kr. Men da var Trangen til at faa endnu en Kirke blevet meget stor. Det lykkedes os at faa en godt beliggende Kirke­ grund, og Planen gik ud paa at udskille et Sogn fra de store Frederiksberg og Lukas Sogne. I Frederiksberg Sogn havde de samlet ca. 15,000 Kr., og efterhaanden fik vi indsamlet alene fra vore egne Sogne 70,000 Kr. Jeg fik en Opfordring til at tale i Jylland og samle Penge ind, men vi vilde skaffe det, vi manglede, selv. Ved den Tid blev Provst Glahn syg, og jeg stod temmelig alene om det hele. Jeg sammenkaldte et Komitémøde, hvor vi drøftede Situationen; nogle foreslog at udstede et offentligt Opraab, hvad jeg modsatte mig. I Stedet for sagde vi det i Kirkerne næste Søndag, det var Paaskedag. Jeg sagde ganske tørt, at vi havde 76,000 Kr., men skulde bruge 82,000, og vi vilde ikke indvie en Kirke med Gæld. Vi stolede paa, at den Gud, der gav os de 76,000, ogsaa vilde give os Resten. Jeg fik den Dag i Lukas Kirken 600 Kr., og i den følgende Uge strømmede der Penge ind, saaledes at jeg næste Søndag kunde fortælle, at nu manglede vi kun 600 Kr., og dem bad jeg Menigheden om. Jeg fik i Bøsserne 500 Kr., og des­ uden fik jeg, da jeg gik fra Kirke, en Anvisning paa 1000 Kr. Jeg fortæller Dem alt dette for at vise, hvordan Gud hø