KøbenhavnsKirkesag_1922-25

99

holdt et kort men meget instruktivt Foredrag om Menighedsplejens store, vidt forgrenede Arbejde her i København. Herefter forevistes Marthahjemmet, der under Søster Sabine Scheuers Ledelse er Central for Arbejdet blandt Børnene med Vuggestuer, Børnehaver, Børnepleje og Arbejdsstuer for Børn. Derpaa gik man over i Brorsons Kirken, hvor Kirkens 3 Præ­ ster modtog de Fremmede, medens Organisten præluderede smukt paa Orgelet. Da alle havde taget Plads, sang man „Til Himlene rækker din Miskundhed, Gud“ og Biskop Ostenfeld traadte frem i Koret for at tale om „Kirkens frivillige Arbejde, dets Ret og Be­ tydning“ . Et Referat af Biskoppens Foredrag findes foran i Bla­ det. Sognepræst Kold fortalte Kirkens Tilblivelseshistorie. Den smukke Kirke med de udmærkede Menighedslokaler, hvor Urte­ kræmmer Clausen var Selskabets Fører, vakte megen Beundring og Interesse. Endelig holdt Kirkefondets Sekretær, Pastor Ch. Nielsen, et Foredrag om „Kirkefondets Opgaver i den nærmeste Fremtid“ . Han dvælede først ved Kirkesagens store Fortid. Der er i de sidste 33 Aar indviet 40 nye Kirker i Storkøbenhavn, og da Fre- derikskirken tillige er bygget færdig og Kristianskirken og Cita­ delskirken er taget i Brug som Sognekirker, har Byen faktisk faaet 43 nye Sognekirker i 33 Aar. Det er dog kun de 24 af disse, som ejes og drives af Kirkefondet. Det livskraftige og offervillige Menighedsliv, som har dannet sig ved Kirkerne, er imidlertid noget endnu langt større end de mange nye Stenkirker. Det er Guds Segl under Anbefalingsbrevet — som Kirkesagen er — til Menigheden i Danmark. Imidlertid kan vi ikke lægge os til Hvile paa, hvad der er ud­ rettet. Der er langt frem, inden vi faar virkeliggjort Kirkesagens Program: en Kirke med to Præster til hver 10,000 Indbyggere. Storkøbenhavn — Frederiksberg og Gentofte Kommune indbefat­ tet — har f. T. 8 Sogne med over 20,000 Indb., 6 med over 15,000, 25 med mellem 10 og 15,000 Indb. Alene i Københavns Kommune skal der mindst bygges 20 nye Kirker, hvis Kirkesa­ gens Program skal gennemføres. Den københavnske Menighed magter ikke dette alene. Menig­ hederne ved Kirkefondets Kirker har foruden Kirkeskatten sidste Aar betalt over 100,000 Kr. til deres Kirkers Drift. Og Nøden i Forstadssognene stiller store Krav. De københavnske Menigheds­ plejer kostede i 1921 tæt ved 700,000 Kr. D. v. s. 12,000 Kr. aarligt for hver Kirke. Hver ny Kirke betyder ny Hjælp for de fattige. Vi maa da bede hele den danske Menighed om Hljælp til de ny Kirkers Opførelse. Vi maa staa sammen i fælles Sag og fælles Ansvar, naar det gælder Guds Riges Komme til vor store Hoved­ stad. En afkristnet Hovedstad vil blive til ubodelig Skade for hele Danmarks Menighedsliv. Derfor maa hele den danske Menighed

Made with