KøbenhavnsKirkesag_1922-25

101

Først til den ringeste af alle Kirkerne — Grøndals Kirken. Da Vognene holdt udenfor den lave Træ-Barak, var det vist de færreste af de Fremmede, der forstod, at dette virkelig var en Kirke, og der var almindelig Forundring over, at en Menighed i København kan nøjes med saa lidt. Naa, som Sognepræst Kalf sagde, Menigheden vil jo ogsaa meget nødig alt for længe nøjes med denne Kirke, den længes efter at faa lidt mere Plads og noget bedre Arbejdsvilkaar. I Bjelkes Allé ligger Anna Kirken. Den egentlige Kirke er endnu ikke opført, men Menighedshuset blev bygget i 1914 og i 1921, da Pladsen var blevet alt for lille, byggedes en Tilbygning til Menighedslokaler. Sognepræst Grue fortalte om Kirken, der er opført af Arkitekt Jensen Klint og ganske præget af denne Byg­ mesters ejendommelige Stil. — Det begyndte at mørkne, og Sneen faldt tættere, da Automo­ biltoget naaede Simeons Kirken. Det var af en mærkværdig smuk Virkning fra Nørrebros graa Gader at træde ind i den straalende oplyste Kirke. Ved Indgangen stod Sognepræst Frandsen og tog mod Gæsterne og førte dem ind i Kirken, medens Organisten spillede oppe paa Orgelet. Det var øjensynligt, at man gerne var blevet her lidt længere for at tage Kirkens mange smukke Pry­ delser i Øjesyn. Men Tiden var knap. Man skulde endnu naa Aldersro Kirken ude paa Østerbro, hvor Sognepræst Biering-Sørensen, ligesom de andre Præster havde faaet nogle Minutter til at fortælle om sin Kirke. Man haaber her, at den lille Kokolit-Kirke snart maa blive afløst af Taksigelses-Kirken. Nu gik Turen lige til Elias Kirken, og nu trængte vore Gæster ogsaa til at hvile lidt og faa noget at spise. Direktør Kjær fra Mis­ sionshotellet havde paa bedste Maade sørget for dem. I Kirkens smukke Krypt var Middagen parat, og den hyggelige Stemning, der herskede, de Taler der holdtes, gav Udtryk for, at de Frem­ mede var glade ved deres Besøg. Desværre maatte nogle allerede bryde op, medens man spiste, men saa mange, der kunde, blev og samledes oppe i selve Elias- Kirken — Martin Nyrops dejlige Kirke. Og vore Gæster kunde vel næppe faa et smukkere Afskedsindtryk end de fik her, da den lille Kreds sang: „Hyggelig rolig, Gud er din Bolig 1 og Sogne­ præst Fibiger talte ud fra den 84. Salme om Æren ved at tjene i Guds Hus, om Gud Herren, som er Sol og Skjold for sin Menig­ hed . Det blev en lang Dag for vore Gæster, men vi vil gerne bringe en Tak til alle dem, der trodsede Vinterkulde og Rejsebesværlig- heder og kom herind. Det er vort Haab, at denne Dag maa bidrage til at knytte Forbindelsen fastere mellem København og det øvrige Land, og at de Fremmede er rejst hjem med et fyldigt Indtryk af det store frivillige Arbejde, der gøres i vor Hovedstad. ^ g