KøbenhavnsKirkesag_1922-25

103 Saaledes skrev jeg dengang, under eller umiddelbart efter hine store Dage. I særlig Grad var jeg blevet grebet i Hjerte og Sam­ vittighed ved — jeg var nær nok dertil — at fæste Blikket paa en Dame, der stoå lænet med Ryggen op til Talerstolen i Bethesdas store Sal, og som med strømmende Taarer fulgte ham Ord for Ord. Det var St. Jakobs-Præsten Peter Krags Hustru. Vist nok saa flere det samme og følte det samme som jeg, at sligt maatte bæres frem baade for Gud og for Mennesker, at vi dog ikke maatte forgaa i Vantro og Synd — vi som er et Folk med tusind- aarig Kristendom. Jeg ser ogsaa, at jeg nævnes i Bogen ikke alene Side 45 som Stifter af de Samvirkende Menighedsplejer, — der saa nøje sva­ rer til og forbinder sig med Kirkefondets Gerning, da Menigheds­ plejerne aldrig kunde faa tilnærmelsesvis saa megen Indflydelse, dersom Kæmpesognene ikke var blevet slaaede i Stykker — som jeg tilskyndede Præsten ved Matthæuskirken og maaske flere Præster til, — men ogsaa S. 124 som en af Sagens Venner i godt Selskab: P. Krag selv og de to vordende Biskopper Skat Rørdam og Christen Møller, der „udtalte deres Glæde over, at Lægmændene havde begyndt at røre paa sig og vilde tale med om Kirkens Liv . Jeg husker, at jeg ved et vigtigt Møde tog til Orde mod min ellers gode Ven Jakob Paulli, hvorfor jeg fik et varmt Takkebrev fra Professor Westergaard. Men dette med Lægmændenes Fremtræden og den Støtte, Sa­ gen deri fandt, kunde maaske ogsaa have noget at gøre med hint store Kristenmøde. I min Beretning derom fortsætter jeg: „En særegen Virkning gjorde det at høre nogle af de mange, til Dels fremragende og fornemme Lægmænd, som Alliancen havde blandt sine Medlemmer, tage Ordet: Londons Lord-Mayor (Overborgmester), Grev Bernstorf fra lyskland# en hollan_sk Greve, helt bedækket med Ordener, en svejtsisk Oberst, en en­ gelsk General og flere andre. Overtagelse af Formandspladsen, som ved hvert Møde tilfaldt en ny, Indledningsbønnen ved Møder­ nes Begyndelse, de forskellige Velkomsts og Afskedshilsener gav Anledning dertil. Det er nyt for os at høre Lægfolk, især af den fornemme Verden, sige, hvad vi kun er vante til at høre af Præ­ ster; det gør et nyt og stærkt Indtryk: dem kan man da ikke af­ færdige ved at sige, at de er betalte for at prædike. Lad mig endnu tilføje noget af Slutningen paa denne Beret­ ning : „Ogsaa i forskellige praktiske Spørgsmaal blev der givet Til­ skyndelser og nedlagt Sædekorn, som nok skal bære deres Frugt. Søndagens Helligholdelse, Søndagsskolegerningen, Ædruelig- hedssagen og Sædelighedens Fremme.“ Alle disse Opgaver har netop ved den Tid faaet deres Selskaber til hver enkelt Sags Frem­ me. Den første af dem, hvortil der var samlet en ret stor Mæng­ de Mænd og Kvinder, som ved Sammenkalderens Klodsethed — han var udmærket i Naturvidenskab, men næppe som dansk