KøbenhavnsKirkesag_1922-25

1 2 2

at rejse Kirkens Taarn nu. Vi synes jo, at dette Kvarter med de høje Huse fortjente at faa et Kirketaarn, der be­ herskede det hele. Men Taarnet kan undværes, saa det skal kun være et lille Skaar i vor Glæde, og i Tillid til ham, der har hjulpet hidindtil, tror vi, at vi snart skal faa Lov til at sætte Kronen paa Værket. At vi maatte ære Gud, det er vor Bøn. Ære ham ved Gudstjenesten i den ny Kirke, ære ham derved, at noget af hans Herligheds Glans lyser af os, naar vi gaar fra Kirken til vore Hjem og til vor daglige Dont. Ære ham saaledes. at det i nogen Maade maa opfyldes paa Menigheden her, hvad der siges om den første Menighed: at den havde Yndest hos hele Folket. Efter at Forsamlingen havde sunget: »I al sin Glans nu straaler Solen«, oplæste Pastor Quistgaard Grundstensdoku­ mentet, der gav de historiske Oplysninger om Kirkens Op­ førelse. Dette indmuredes derefter af Stiftsprovst Ussing, Sognepræsten og Kirkens Værge, Murermester Harald Peter­ sen, der hver lagde een Sten. Efter Salmen: »Tør end nogen ihukomme Hjertets søde Morgendrøm« bekendte Pastor Quistgaard Daabspagten, bad Fadervor og lyste Velsignelsen, hvorpaa Forsamlingen sang det sidste Vers af »Kirken den er et gammelt Hus«. Dermed var den smukke Højtidelighed til Ende; og Ska­ ren spredte sig. En Del aflagde Besøg i den midlertidige Kirke og besaa denne. Det var de skønne grundtvigske Salmer, der lød — en Forjættelse om, at det Samarbejde i Københavns Kirke- sag under Kirkefondets Ledelse, som hidtil har fundet Sted, ogsaa i Fremtiden vil blive opretholdt af det grundtvigske Kirkefolk, trods alle Bestræbelser for at vanskeliggøre det, som i den seneste Tid er foretaget af enkelte Mænd inden­ for denne Fløj af vor Kirke. Maatte nu Midlerne til Fuldførelsen af Hans Tavsens Kirke strømme saa rigeligt ind, at der ogsaa kan blive Raad til at bygge Taarnet, som er beregnet at ville koste 25.000 Kroner! Charles Nielsen.

Til Kirkefondets Bestyrelse*

Paa min 70 Aars Fødselsdag overraskedes jeg ved fra Kirkefondets Bestyrelse at modtage to dejlige Kobberstik, der altid vil være en Pryd for mit Hjem, og en Adresse, som paa den kærligste og smukkeste Maade knytter en hjertelig