KøbenhavnsKirkesag_1922-25

134 nye Kirkers Nødvendighed understreges stærkt. Paa den an­ den Side bliver det en Æressag for os at faa de nye Kirker rejst saa snart som muligt. Det skylder vi Ministeriet, og det skylder vi ogsaa de Sogne, fra hvilke Udskillelsen er sket, og hvis Kirker vi foreløbig delvis maa lægge Beslag paa som midlertidige Sognekirker ogsaa for de nye Sogne. De to andre Steder er vi nu saa vidt, at vi den 29de Ok­ tober haaber at kunne lægge Grundstenen til den nye Hans Egedes Kirke i Davids østre Sogn, og at vi ogsaa haaber snart at kunne lægge Grundsten til den nye Kirke i Krist- kirkens søndre Sogn. Det er trukket lidt i Langdrag med den sidste, fordi det viste sig, at den projekterede midlertidige Kirke blev dyrere, end vi havde beregnet, hvorfor Teg­ ningerne maatte omarbejdes noget, for at vi kunde naa ned til en lavere Byggesum. Med Hensyn til den nye Kirke i Simeons Sogn, Samuels Kirke, stiller Sagen sig saaledes, at der er ført Forhandlinger om Erhvervelse af en anden Grund, som er bedre belig­ gende end den, vi har til Disposition. Dette Spørgsmaal vil forhaabentlig klare sig i Løbet af kort Tid. Kirkekomitéen raader i Øjeblikket over ca. 34,000 Kroner og venter i Løbet af det kommende Aar at kunne skaffe endnu 15— 16,000 Kr. fra Sognet og fra københavnske Menigheder, som vil »adop­ tere« Samuels Kirke. Menighedsrepræsentanter fra disse Sogne har holdt et Møde om Sagen, og Pastor Anders Chri­ stensen fra Trinitatis Kirke blev valgt til Formand for et Ud­ valg, der vil tage sig af denne Sag. Desuden haaber man paa Kirkefondets Hjælpeindsam­ ling, der begynder at virke fra 1924, og hvorfra man gerne i Løbet af dette Aar skulde faa en betydelig Hjælp. Endelig stoler man paa, at Kirkefondet vilvære i Stand til at yde et større Tilskud til Sagen i 1924. I bedste Tilfælde vil man være i Stand til at lægge Grundstenen til den nye Kirke i Foraaret 1924 og tage den i Brug hen imod Jul samme Aar. Skal der bygges paa den Grund, vi i Øjeblikket raader over, maa det blive en Krypt, som vi begynder med, da Arealet er for lille til at give Plads baade til Kirke og Menighedshus. Faar vi den anden Grund, behøver vi næppe af Hensyn til Pladsen at lægge Menighedslokalerne med den indviede Kirkesal i en Krypt. En anden Sag er, om det ikke alligevel maa gøres af Hensyn til Bekostningerne, da det er billigst at bygge paa denne Maade. Den nye Sogneudskillelse medfører, at Pastor Bjerre- gaard, der hidtil har været Kaldskapellan ved Simeons Kirke, er udnævnt til Sognepræst for Samuels Sogn. Derved er Kir­ kens Kaldskapellani blevet ledigt. I dette vil Pastor Lænk- holm, som blev ordineret den 7de ds., blive konstitueret og

Made with