KøbenhavnsKirkesag_1922-25

163

Selvfølgelig kan jeg ikke udtale mig om den aandelige Stilling i vore Sogne, da jeg kun kender et. Hertil kommer, at det ikke lader sig gøre at anlægge en ydre Værdimaaler. Nogle vil maaske anføre Altergæsternes Antal, Kirkebe­ søget og Offervilligheden. Men her spiller saa mange andre Aarsager ind, at det kun i visse Tilfælde kan virke vejle­ dende. Der er Sogne, der har en ganske særlig vanskelig Jord- nund, og der er Steder, hvor der i aarevis er arbejdet ud fra Kirkefondets Principper, og der er andre Omraader i vor By, hvor der kun er virket ganske kort. Men trods alle disse Van­ skeligheder ved Vurderingen faar vi, der gaar i det daglige Arbejde og jævnlig kommer i Forbindelse med videre Kred­ se, et Indtryk af den aandelige Stilling i vort Sogn og del­ vis i vor By. Som »en Kendsgerning kan det vist siges, at der er en mæ rkbar Spørgen paa det religiøse Omraade. I Pressen spores det paa forskellig Vis. Eftermiddagsbla­ det »B. T.« har øjensynlig slaaet »Ekstrabladet« ud. Og i »B. T.«s Spalter forekom f. Eks. en Dag det Suk: »Hvor fin­ der vi det Alter, hvor vore Sjæle kan finde Fred?« Senere har Bladet givet Plads for positive Indlæg. Hvad Litteraturen angaar, har dette Efteraars Bøger paaviselige Tegn i samme Retning. Den meget omtalte Bog »De vises Sten«, der tumler med religiøse Problemer, an­ meldes af Professor Georg Brandes bl. a. med følgende Be­ mærkning: »Anker Larsens Bog imødekommer Tidens Trang, der mere er en Grundfølelse end en Grundtanke.« Denne Forandring har man altsaa ogsaa faaet Øje paa i de Kredse. Det er, som Sjælene sidder bag Tankens Jern­ gitter og basker med Vingerne og længes efter en Himmel­ flugt, de dog ikke evner eller har Kræfter til. Selv i Kun­ sten anes en ny Vurdering. I hvert Tilfælde finder en Ud­ talelse som følgende Ørenlyd: »Kun det moralsk værdifulde Menneske er i Stand til at skabe det skønne.« Alt det hæs­ lige i den moderne Negerskulptur sættes i Forbindelse med Mangel af moralsk Stof i Kunstneren selv. Men det mest levende Indtryk faar man dog i det dag­ lige Arbejde. Vi mærker, hvorledes de gamle Standpunkter, f. Eks. dette med at dø staaende, tages op til fornyet Drøf­ telse. Man kan komme i Bourgeoisihjem, hvor teosofiske Spekulationer er i høj Grad aktuelle. Ogsaa spiritistiske Spørgsmaal og alt, hvad der hører her ind under, er paa Dagsordenen, hvor man mindst havde ventet det. At der i den senere Tid er sket en Ændring af Arbejdernes Stilling til Kirken, turde ogsaa være uimodsigeligt. Enkelte af de gamle Ledere synes ganske vist upaavirkede, men vi, der gaar ud og ind i Arbejderhjem i Sognene, kan ikke andet end mærke en Forandring. Undertiden kan den komme saa