KøbenhavnsKirkesag_1922-25

164

stærkt frem ved Mandsmøderne, særlig naar det er Arbej­ dernes egne Førere og Fagforeningsledere, der fører Ordet, at vi maa knibe os selv i Armen og spørge, om det er virke­ ligt. Ja, selv hos de ulykkeligst stillede i vort Samfund kan paa sine Steder spores mere Respekt for det hellige nu end tidligere. (Indlederen oplyste disse Ting med flere Eks­ empler.) Til alt dette kommer direkte religiøse Strømninger, der er oppe i Tiden, og som særlig fra København spredes lid over Landet, og hvoraf flere er vel kendte. Men er dette den ene Kendsgerning, at der er Liv og Røre om aandelige Spørgsmaal, saa er det for mange af os ogsaa en Kendsgerning, at det m este af dette gaar uden om K irken . Vi spørges ikke. Og siger vi noget, bliver det ikke hørt. Hvorfor er det saadan? Er Kirken gaaet i Staa? Sover Me­ nigheden? M. H. t. Arbejdet maa der svares nej. D er ar­ bejdes i Forgaarden . Vi kunde ofte ønske', at nogle af de hellige i Danmark, der er med at bære Kirkefondet i Bøn og Offer, var med i blot en Uges Arbejde. De vilde glæde sig, men sikkert ogsaa blive ganske overvældede. Her staar Tjenere, baade Læg­ mand og Præst, i Flelligdommens Dør og prøver hver paa sin Maade at være den udrakte Haand ud i Forgaarden ved Bladmission, Gaardmøder, Stuemøder og Diskussionsmøder. Ved Søndagsskoler og Menighedsbørnehaver og alt Ung­ domsarbejdet ofres i Troskab baade Tid og Kræfter. Eller tænk paa Københavns indre Missions vidt forgrenede Ar­ bejde, der tager sig af alle de Opgaver, som det enkelte Sogn ikke magter, men som maa gøres. Ved Dag og ved Nat dri­ ves Mission af baade forebyggende og reddende Art. Og der arbejd es i H elligdomm en . Der vaages og bedes af levende Menigheder. Kirkefondet er ikke blevet folkekirke­ ligt. Der gøres et stort personligt, frivilligt, aandeligt Ar­ bejde. Mangt et Guds Barn, der var paa Besøg fra Landet, sagde: »Ja, I kan sagtens herinde.« Vi kan selv se en Del af det, der mangler. Det skal jeg give Udtryk for om lidt. Men her skal nævnes alt det, vi takker for. Der holdes Samfunds­ moder, hvor det mærkes, at Hjerte imod Hjerte slaar, og hvor vi opbygges til at bære Omvendelsens Frugter. Der tales og prædikes med bestemt Sigte af Mænd, baade ældre og yngre, der har et Budskab at bringe. Og det opleves da, Gud ske Lov, at Syndere finder Hvile ved Jesu Kors. (Indlede­ ren viste flere Eksempler paa Kirkefondets aandelige Frugter.) Men naar Stillingen er den, at der er stærke aandelige Strømninger og en arbejdende, vaagen Menighed, hvad er saa Aarsagen til, at Kirken alligevel ligesom er udenfor? Det er jeg ikke Mand for at svare paa; men jeg kan sige Dem, hvad flere af os gaar og sukker efter og beder om.