KøbenhavnsKirkesag_1922-25

1 8 2

kom frem i det forberedende Arbejde, jo mere voksede dette, samtidig med at Skuffelser sinkede det. Det saa en Tid sort ud', og selv om ikke nær altiing har klappet, som det skulde, kom vi dog igennem det langt over Fortjeneste. Om det derimod overgaar Forventningerne, afhænger af, hvordan disse var. Mit Hovedindtryk svarer i hvert Fald til min Forventning, at det kommer til at gaa. og m ere end det, næsten overalt, hvor der findes blot een , som vil gøre noget ved det. Og det gælder i Hovedsagen hvordan end de aandelige Forhold er; er de gode, vil vor Fremgangsmaade dog kun sjældent 'føles som en Byrde ; er de daarlige, hører der kun et Lavmaal af kirkelig Sans til at kunne forstaa, vi trænger til de Kirker. Derfor sikal det ikke glemmes, at selv om det i og for sig vil kunne gaa næsten alle Steder, vil det mange Steder ikke komme i Gang uden et al­ vorligt Arbejde i Fremtiden. Men vi har vel ogsaa her Lov at synge: „Han, som har hjulpet hidindtil“ . Paa et Punkt har det dog langt overgaaet mine Forventnin- ger. Jeg var ikke i Tvivl om, at manee trofaste Venner af Kirke­ sagen vilde gøre et solidt Arbejde. Jeg har ogsaa i den svundne Tid set saa mange Skeptikere faa Tro paa Sagen, at det ikke un­ drer mig, den Slags Omvendelser nu kan ske i stort Tal. Men jeg havde ikke ventet atter og atter at skulle møde Følelsen af. at det er en G læde at faa Lov ot væ re m^d i dette Arbejde. Og d^t lover godt med Hensyn til Planens Akilleshæl, de fem Aar.° Har man saa tilmed haft den Glæde at se Folk af alle kirkelige Retninger gaa op i Arbejdet med Iver, j,a saa kan det jo være baade for­ nøjeligt og inciterende paany at møde den eamle Modstand fra „kirkelig interesseret Side“ — vi lever jo i Navneforandringernes Tidsalder. Sagt med faa Ord: Vi begynder at se det, vi hidtil har maat- tet — ja, det er jo forkert at sige, nøjes med — at tro, at det virkelig er Guds Time til et saadant Fremstød, som derFor er kommen som en Udløsning af den bundne Kærlighed til Køben­ havns Kirkesag, som ligger dybt i Guds Menighed i Danmark. Og derfor er der Grund til at sige Tak — Tak til Gud, og Tak til Mennesker. P. H ehveg-Larsen . Anmeldelser. Under Titlen: Vor Kirkes Bekendelse har Dr. theol. Alfred Th. Jørgensen paa O. Lohses Forlag udgivet et Foredrag, som han i Sommeren 1923 boldt ved Det lutherske Verdenskcmvent i Eisenach, og hvis nøjagtige Titel var: Bekendelsen som uund­ værligt Grundlag for den lutherske Kirke. Det bele Skrift, som herved anbefales paa det bedste, inde­ holder en klar Paavisning af Bekendelsens Nødvendighed for