KøbenhavnsKirkesag_1922-25

1 8 3

Kirken, Symbolernes autoritative Betydning, der er begrænset af deres Forhold til Skriften saaledes, at der i deres Indhold skarpt skelines imellem det fra Skriften direkte overtagne og der­ for uopigivelige, og den tidsprægede Theologis Tanker derom, som kan opgives, naar det viser sig, at en. senere theologisk Forskning maa bedømme det anderledes ud fra en rigtigere Orien­ tering dog at man bliver i den givne Linje, men anvender Principperne paa moderne Forhold. Dr. Jørgensen ønsker Be­ kendelsesforpligtelsen udstrakt ogsaa til Professorerne ved de lutherske Fakulteter. Kirken bør vaage over den gennem sine Biskopper. Derimod har Staten intet rned det at skaffe. I Foredragets sidste Halvdel paaviser Doktoren Bekendelsens Indflydelse paa den ev.-luth. Theologi, som bør være præget af den, paa Kirkens Evangelisationsarbejde, hvor Prædikenen maa give klar Besked om det centrale i Evangeliet og ikke fortabe sig i Udenomssnak, paa Kirkens hjælpende og sociale Virksomhed, der er blandt de gode Gerninger, hvorom Bekendelsen taler, paa Familie- og Samfundsliv og paa det nationale Liv. Luther var Tysker helt igennem, men tillige international, „og det vilde se bedre ud i Tyskland, hvis alle Tyskere var lige saa lutherske som Luther var tysk“ . Lutherske Kristne af alle Nationer kan og bør mødes paa den lutherske Bekendelses fælles Grund. Det første lutherske Verdenskonvent samlet i Eisenach og paa Wartburg — „Wartburg og Wittenberg er Europas Hjerte“ (?) — viser, at det lader sig gøre. Og et internationalt, bekendelsestro theologisk Fakultet vilde kunne blive til Velsignelse for mange Studerende. Endelig er Trofasthed mod Bekendelsen alf stor Betydning for den enkelte i hans Fonhold til Gud. Det er just ikke de Toner, man hyppigst hører i vor Kirke, men ¡netop derfor er der Grund til at høre efter dem og overveje deres Rigtighed. Menighedsbørnefoaverne har udsendt Aarsberetning for Aaret 1. Oktober 22— 30. Septbr. 23. Af Beretningen fremgaar, at Børnehavernes Antal nu er vokset ti! 10, hvortil i November f. A. er kommet en Ilte. At disse Menighedsbørnehaver gør stor Gavn er der ingen Tvivl om. De holder ikke blot Børnene borte fra triste og usunde Baggaarde, men lærer dem meget nyttigt, godt og fornøjeligt, skaffer dem ud paa Landet om Somimeren og knytter mange Forbindelser mellem Menigheden og Hjemmene. Men først og sidst er de — som ogsaa deres Fortaler, Dr. Kjer- Petersen, understreger — et Udtryk for Menighedens Fadder- pligt overfor de døbte Børn, som jo skal „lære at holde alt, hvad Jesus -har befalet“ . De 6 af de 11 Børnehaver ligger i Kirke- fondsmenigheder,.