KøbenhavnsKirkesag_1922-25

1 8 6

I Odense Kirkesag har har taget ivrig Del, særlig da Ans- gar Sogn omkring Aarhundredskiflet skulde udskilles fra St. Knuds Sogn. Da det imidlertid trak i Langdrag med den nye Kirke, tik man i Odense den Tanke midlertidig at bruge det stedlige Missionshus til gudstjenstlig Brug. Dette vilde Ministeriet ikke vide af. Da skrev Emil Koch en meget skarp Artikel i »Kristeligt Dagblad« mod Ministeriets Fremfærd. Dette indbragte »Ka­ pellan« Koch en meget brutal Næse, der samtidig offentlig- gjordes i »Berlingske Tidende«. Denne Næse gav Odensianer­ ne Anledning til at skænke E. Koch en Gave. Pengene an­ vendtes til det smukke Relief, der smykker Ansgar Kirkes Portal. — Saa vidt jeg har faaet oplyst, gik Ministeriet af sig selv senere med til at bruge Missionshuset til gudstjenstlig Brug. Gennem mange Aar var E. Koch Medlem af Kirkefondets Bestyrelse; naar han kun faa Gange deltog i Bestyrelsesmø­ derne, var det ikke manglende Interesse for Kirkesagen, der holdt ham borte. — Emil Koch vilde ikke være Biskop, trods Opfordring: »Man skal vogte sig for at indlade sig paa no­ get, man ikke tror, man duer til«; men han blev dog for mange af os vor Biskop; i hans stille Stuer søgte vi ind med de Spørgsmaal. vi ikke kunde magte. A. Quistgaard. Oskar Damkier. f 3die M arls 1924. Kun et Aar efter sin Afgang fra sit Embede er De­ partementschef Damkier afgaaet ved Døden. Hans Livs­ gerning har stadig bragt ham i Forhold til Kirkefondet. Al­ lerede som Fuldmægtig i Kultusministeriet fungerede han som Sekretær for den københavnske Kirkekommission 1890 — 92 og fik derved grundigt Indblik i de vanskelige Proble­ mer. Fra 1895 har han først som Kontorchef, senere som Departementschef haft den afgørende Indflydelse paa Mini­ steriets Stilling i alle Kirkesagens Spørgsmaal. Ofle holdt han igen, hvor vi vilde frem: undertiden gjorde han stærk Modstand, men paa flere Punkter lykkedes det ham ved sin ejendommelige lovformende Evne at finde Formen for de Løsninger, der blev af væsentlig Betydning for Københavns Kirkesag, saaledes ved den kongelige Anordning af Ilte No­ vember 1899 om Adgang til Deling af Sogne i København i Sognedistrikter med egne Kirker og Præster, og senere i Kampene 1906— 07, da han formede de for hele den føl­ gende Udvikling afgørende Forligsvilkaar: at der ved konge­ lig Anordning skulde tilsiges Kirkefondet Ret til at forbe