KøbenhavnsKirkesag_1922-25

53 vundne, og Herren har forunderligt lært Menigheden, at ind­ byrdes Kærlighed og ubrødeligt Sammenhold er det første og vigtigste i vort Arbejde. De store indensogns ydre Opgaver, f. Eks. at bygge Kir­ ke, har ikke været stillet Fredens Menighed; men mindre Opgaver har stadig virket samlende og kaldende paa alle Kræfter. Nu sidst Udvidelsen af Menighedssalen. Som Arbejdet har formet sig her i København i de sid­ ste 25 Aar, vii en Kirkefondskirke aldrig blive bygget alene, men altid i Forbindelse med Menighedshus. Vi har ogsaa hele Tiden haft en Sal med ca. 150 Siddepladser, men da der er over 500 indtegnede Samfundsmedlemmer, siger det sig selv, at en større Sal var savnet stærkt. Og da vi tillige gerne vilde skaffe K. F. U. K. deres eget Hjem, blev det under Bøn vedtaget at sige det paa tilskyndende Maade i Menighedssamfundet. Medlemmerne tegnede sig straks for ca. 10,000 Kr., altsammen i smaa Bidrag. Senere kom en anonym Gave paa 1000 Kr. og en testamentarisk Gave paa 1000 Kr. m. m. Og da de Døtre, der gerne vil være gode Børn, altid gaar til deres Mo’r i afgørende Spørgsmaal, hen­ vendte vi os selvfølgelig til Kirkefondet og fik ved dets Hjælp rejst et Laan paa 15,000 Kr. paa de lempeligste Vilkaar. Vi skylder Professor Westergaard og Kommandør Vøhtz stor Tak derfor. Den 24de September kunde vi samles for første Gang paa vor nye Sal. En Kantate blev sunget, og Pastor Ege talte over 1 . Kong. 8 , 28: Men du, Herre, lad dine Øjne være opladte over dette Hus Nat og Dag og over dette Sted, hvorom du har sagt: Mit Navn skal være der for at høre paa den Bøn, som din Tjener Israel beder. Efter Indvielsen bragte Professor Harald Westergaard Hilsen fra Kirkefondet og talte om Velsignelsen ved at være Lemmer paa det samme Legeme, hvis Hoved er Kristus. Efter Pavsen fik to af de ældste Arbejdere i Menigheden, Mejerist Andersen og Papirhandler Larsen Ordet, og Pastor Olsen sluttede Festen ud fra 118. Salme, Vers 19— 25. Mandag Aften havde vi saa det første Møde paa Salen, hvortil alle, der havde arbejdet paa Huset, og en stor Kreds af Kirkens Venner fra Sognet var indbudt. Stiftsprovst Us- sing gjorde os den Glæde at tale, og hans alvorlige, dybt vækkende Vidnesbyrd om, hvad man skal gøre for at blive frelst, ud fra Ap. Gern. 16, 30— 31, gjorde et stærkt Indtryk paa Forsamlingen, der havde fyldt Salen til sidste Plads. Vi sluttede derpaa med Tak til Vennerne, der havde bragt deres Gave, og til Arkitekt Rishede for Ledelsen af Arbejdet og til Mesteren og Svendene, der havde udført de­ res Gerning omhyggeligt og præcist. Kirkens Præster.

Made with