KøbenhavnsKirkesag_1922-25

55

Borg«) og ledsagede i det hele Orgelet under Salmesangen. Pastor Skettrup talte ud fra Dagens Evangelium om den Betydning, en Dag kan faa i et Menneskes som i en Menig­ heds Liv, naar den bliver Mesterens Dag. En dejlig Overraskelse var beredt Menigheden, idet Hr. Direktør Wald. S. Jensen og Frue i Dagens Anledning havde skænket Kirken 2 herlige Malmkandelabre, anbragte paa Korskranken hver paa sin Side af Trappen. Kandelabrene, der hver er forsynede med 9 elektriske Lys i Stearinlysform, er udførte efter en Tegning, der fandtes blandt Professor Martin Nyrops efterladte Tegninger til Luther Kirken. De er af storartet Virkning. Luther-Kirkens i Forvejen sjældent skønne Kirkerum er bleven endnu skønnere. En god Taksigelsens Stund havde vi i den fyldte, skønne Kirke. Om Aftenen Kl. 7 samledes Menighedssamfundet sam­ men med Præster og Repræsentanter fra Østerbros Menig­ heder og fra Det københavnske Kirkefond til en Andagts­ stund i Kirken. Samværet fortsattes derefter ved Kaffebor­ dene i Menighedshusets største Sal. Vi fik denne Aften man­ ge gode Opmuntringsord til Fremtidens Arbejde. En god Dag, som vi sent vil glemme. »Herrens Ære« havde været Dagens Omkvæd. E t P a r h istoriske O plysn in ger: R osen væ n gets Sogn blev u dskilt m ed ca. 13,000 M ennesker fra St. Jako bs Sogn den 1ste O ktob er 1912, m en uden K irke eller M enigheds­ hus. D en 23de A ugust 1914 b lev G rundstenen 'la g t til L u th er-K irken . Den 20de D ecem ber 1914 b lev den største a f M enighedshusets 2 Sale in d viet til K irkeb ru g under N avn af L u th er-K irk en s K irkesal (250 Sid­ dep lad ser). D en 15de D ecem ber 1918 blev L u th er-K irk en in d viet (800 S id deplad ser). K irken h ar kostet ca. 400,000 K r. D en er b ygget a f P ro ­ fesso r M artin N yrop og A rk itek t Jul. Sm ith. Anton Skettrup. Vore Landsmænd i Amerika. Naar vi tænker paa vort Folk, maa vi ikke glemme, at der bor over V 2 Million Danske i »De forenede Stater«. Dé fleste af disse opsuges forholdsvis hurtigt i Folkelegemet der­ ovre; mange af dem har ikke meget tilovers for »det gamle Land«, der ogsaa er det »lille og fattige Land«; for saa vidt de søger Kirken, gaar de ind i amerikansk Menighedsliv. Men der er dog ogsaa en stor Flok, som ikke ringeagter eller øder den aandelige Arv, som de tog med sig hjemme fra