KøbenhavnsKirkesag_1922-25

71

clet netop i disse Aar vil hjælpe os med rigelige Gaver, saa vi kan komme frem igen. Jeg skal pege paa nogle Veje, ad hvilke dette kan ske. 1) Ved en stor Forøgelse af Kirkekollekten paa Store Bededag. Hvis alle, lærd og læg, som forstaar Betydningen af Københavns Kirkesag og vil tjene den efter Evne, gør, hvad der kan gøres for at faa denne Indsamling forberedt paa det bedste, vil den sikkert kunne bringes meget op. Dette skal dog ikke siges, uden at der med det samme siges Tak for al Trofasthed mod Kirkesagens St. Bededags­ kollekt, saadan som den har vist sig ogsaa i de sidste van­ skelige Aar. 2) Ved at der rundt om i Sognene dannes Kvindekredse under »Foreningen til Opførelse af smaa Kirker i Køben­ havn«. For en troende Kvinde, som forstaar denne Sags Be­ tydning for hele vort Folk, vil det ikke være saa svært at samle en Kreds af ligesindede Kvinder i Sognet og faa dem til at tegne sig for et aarligt Bidrag til denne Forening; et Par Gange om Aaret kunde Kredsen samles til Møde og høre nyt fra Kirkesagen. De fornødne Blade og Skrifter skal nok blive tilsendt en saadan Kreds her fra Kirkefondets Kontor og fra den nævnte Forening. 3) Ved at skrive ind til Kontoret (Badstuestræde 17), om en Præst herindefra maa komme og holde Møde for Kirke­ sagen, fortælle om den og indsamle en Gave til den. Her inde fra skriver vi undertiden ud til Sognene og be­ der om, at vi maa faa Lov til at komme. Men det kan selv­ følgelig kun blive sjældent, at vi henvender os, naar vi ef- terhaanden skal naa at faa besøgt hele Landet. Vi beder derfor særlig Præsterne: tag godt mod en saadan Henven­ delse, naar den kommer. 4) Endelig haaber vi paa, at de københavnske Menig­ heder, som ikke selv har Kirkesag, vil komme de Menig­ heder til Hjælp, som strider for at faa Kirker bygget. Vi har tænkt os det under den Form, at man distriktsvis slog sig sammen om at hjælpe en saadan Menighed i Distriktet. Kirkesagen vil i en Aarrække komme til at stille ret store Krav til sine Venners Offervilje. Men den har altid haft en stor Plads i Guds Folks Hjerte. Lad den faa Lov at be­ holde den og til stadig at vinde sig flere Venner. Og tag den saadan med ind i Forbøn, at vi ret kan mærke, hvorledes den bæres frem af den bedende og arbejdende Menighed i Danmark. De mange nye Kirker er jo ikke Maalet; de er kun Mid­ ler. Og de nye Præster, der vil behøves, er kun Redskaber, nødvendige Redskaber, som vi maa lære at bede frem, saa Gud sender dem Kaldet til Gerningen herinde. Nej, Maalet er Sjælenes Frelse og Guds Menigheds Opbyggelse paa den sande Grundvold for Livet i Jesus Kristus, vor Herre. Charles Nielsen.