KøbenhavnsKirkesag_1922-25

78 Vi ser det jo i de Lande, hvor Mennesker af forskellig Race lever sammen i det borgerlige Samfund. Der er en vis Uvilje hos hvide overfor de sorte og de gule og omvendt. Og selv om de er troende og bedende hellige Mennesker, kniber det med at faa nogen rigtig Følelse af Samfund med dem. Det er paa en Maade lettere for os, som har de farvede paa Afstand. Men vi driver dog Mission iblandt dem. Og vor Kirke har Dattermenigheder ude i Indien og Kina. Glæder vi os rigtig over det? Lever vi rigtig i de helliges Fællesskab med dem, saa deres Glæder og Sorger finder Deltagelse hos os? Eller er der ikke hos mange i vore Menigheder herhjemme en vis „Seen ned“ paa disse farvede, som om de ikke var Mennesker af samme Slags som vi, med samme Evner og Kræfter, med samme Synder og Svag­ heder og med samme Trang til en Frelser? Det er dog vistnok en af Grundene til, at mange har saa lidt Kærlighed til Hedninge­ missionen, og at den for andre staar som noget saa ekstraordinært og mærkværdigt, mens det jo i Virkeligheden kun er vor jævne, simple Pligt og Skyldighed, at vi bringer Evangeliet ud til andre. Mere mærker vi til Nationalitetsforskellen. Det kniber med at have det rette Sind overfor vore tyske Trosfæller f. Eks. Ikke mindst i Sønderjylland, hvor man har lidt under tysk Regimente. Og dog ser vi heldigvis ogsaa dernede, at Enhed i den fælles Tro er stærkere end Splittelse i de forskellige Nationaliteter. Og det er vel noget af det, som gør det sønderjydske Spørgsmaal saa indviklet, at levende Kristendom gaar paa tværs af nationale De­ lingslinjer. Men der er en Uvilje at overvinde mod Tyskere, og hvis den ikke var der, vilde de sikkert mærke mere til de helliges Sam­ fund, ikke mindst i denne Tid derved, at Menighederne herhjemme kom dem til Hjælp i deres Nød. Saa er der de konfessionelle Skel mellem troende kristne af forskellige Kirkesamfund. Skønt vi er forenede i den ene Herre, i Troens Lydighed mod ham, er vore Opfattelser af mangt og meget i den kristne Lære vidt forskellige. Vi skal ikke vige en Tomme fra Sandheden, saaledes som vi erkender den i vor evan- gelisk-lutherske Kirke. Vejen til, „at de alle maa blive eet“ , er ikke, at vi fra alle Sider slaar af paa vort eget og klipper det til saaledes, at vi kommer de andres Lære i Møde. Det er Utroskab mod Sandheden og mod den Lære-Type, vi fik overleveret. Men vi skal anerkende den Kendsgerning, at andre troende har andre Opfattelser, saa vi ikke af den Grund frakender dem Brodernavn. Der vilde jo ikke være Sandhed i vor Deltagelse i den evangeliske Alliances Bedeuge, hvis vi ikke anerkender Brodersamfundet med Guds Børn i de andre protestantiske Kirkeafdelinger. Og dette Brodersamfund maa selvfølgelig strække sig ud ogsaa til alle sande troende i Katholicismen, selv om de ikke vil anerkende vort Kirkesamfund. Men denne Stilling: Hjærternes Troskab mod Sandheden, saa vi ikke viger fra det evangelisk-lutherske og Hjær-