292548869

D A NS K F O L K EMU S E U M .

Den gamle Stue var lav, ofte knap mandsliøj under Bjælkerne. Den fandtes oftest i Husets nørre Længe. Vinduerne vendte mod Syd paa et lille Vindue nær i den nørre Væg, vest for Bagerovnen, der ofte var overskygget af en gammel Hyld. Bag ude laa Toft eller Have. For at skærme mod Vind og Vejr, der trængte ind i Bindings­ værksliuset med sit Stavværk, Risfletning og klinet Ler, blev navnlig Vinduesvæggen og vestre Væg (Huset blev helst bygget so lre t) klædt med Panel, oftest tarveligt og bemalet med raa Gjengivelser af Blomster, Mennesker og Dyr, undertiden bag H ø jsæ d e t (Husbondens Plads) smyk­ ket rigere med udskaarne Fyldinger. Paa saadanne B o rd e n d e s ty k k e r yder denne Stues en særdeles rig og smuk Prøve, interessant derved at man kjender dets Historie gjennem mundtlig Overlevering. Det er i sin Tid reddet ud af en brændende Gaard, hvor det bredte sig over større Vægflade, end her er Rum til, og hvor det betragtedes som en stor Her­ lighed. Der sagdes om det, at det engang havde været et Skab, men dette var taget i Stykker for at smykke Stuen. De fleste rige Højsæde­ stykker have sikkert lignende Oprindelse eller de ere simpelt hen Kirke- panel, som Bonden var meget ivrig efter at faa i Huset, hvor det skulde bringe Guds Fred med sig. Sidestykket til Højsædebænken hed T ran ik en . 1 de udskaarne Hak hængtes fordum Økserne. Bohavet bestod af faa Stykker. De væ g fa ste Bænke, de to Borde. Det øverste af dem maatte Tyendet kun nærme sig under Maal- tidet. Karlene sade paa Vinduesbænken, „Manden“ paa Højsædebænken, medens Hustruen og de andre Fruentimmer spiste staaende, Hustruen nærmest ved Manden, Døtre og Piger tilvenstre for hende. Hun stod op, medens selv Vogterdrengen spiste siddende. I Krogen, ved Højsædet stod S to lp e s k a b e t, hvor Manden gjemte sine faa Dokumenter og Optegnelser. Det smykkedes af to M e ta lsta g e r og M o rte ren . S eng en e vare fra Alkovesenge (Hulsenge) bievne til Himmelsenge eller til Skabsenge. Endvidere fandtes K lokken (Sigerværket), en lille jernbunden K iste og den eneste S to l ved Ovnen, hvor Stodderne, der kom i Huset, maatte sætte sig til Varme, men ikke gaa op i Stuen. Mellem Bordene stod F o ld b æ n k e n med bevægelig Ryg, et ældgammelt Møbel, der oprindelig havde sin Plads foran det aabne Ildsted. P y ram id e n (Tabletten) til Opstilling af Nips. Under Loftet løber Ræ kken med Tin- og L er ta lle rk e n e r og Hylder med S ib ø tte r. Under B jæ lk e rn e anbragtes T ræ sk e e rn e efter Maaltidet i renslikket Stand. Kniv bares i Lommen og Gaffel brugtes ikke. Her findes ogsaa J u lem æ rk e rn e , tolv Kredse for de tolv Dage mellem .lul og Hellig tre Kongers Dag. Havde Dagen været solklar, kridtedes hele Kredsen og dette varslede saa, at den tilsvarende Maaned vilde blive solrig. Det ukridtede betød Regnvejr. Under Loftet blev stukken S ank t Hans U r te r (Kjærestekaal), som de Unge satte op og gav Navne. Eftersom de nærmede eller fjernede sig, visnede eller trivedes, sluttede man til Skæbnen i Kjærlighed. G ra a b y n k e n over Døren bag Amuletten, H e ste sk o e n under Dørtærskelen værgede Huset mod onde Magter. De mangfoldige Smaagjenstande af mere eller mindre Nytte, mange tilvirkede i Huset, som stabledes op paa Hylder og Gesimser, var Arv fra tidligere Dage. Paa en Tid, da Værdipapirer og Sparekassebøger ikke fandtes i Bondens Hænder, var der Fristelse til at sætte sine Spareskil­ linger i Ejendele, hvad enten det nu var til at pryde Huset eller til at fylde Kister og Skab. H æ n g ek læ d e rn e paa Sengene, S k a b s s ty k k e t paa Stolpeskabets Korniche, K n agdug en ved Ovnen og S to lp e k læ d e rn e ved Dørene hørte til Stuens Højtidssmykke, en Skik, som bevarede sig længst paa Sjæland og i Skaane. De ere syede i H v id s øm, en Husflid, som frem

Made with FlippingBook - Online magazine maker