S_Betænkning

5 Deputerede ved Finanserne E tatsraad Ocksen ejede Sædehuset i syd. Nærmest dette var Enkedronning Charlotte Amalie Grundejer. Hun havde kjøbt to Steder, det ene efter Konstneren Abraham Wuchters, det var anseligt og beboedes af Gehejmeraad J. G. Holstein, det andet af en Borgermand, til Bolig for sin reformerte Hofpræst Dr. Muschulus. Dette sidste, som svarede til den nuværende Forbindelsesbygning mellem Kancelliet og Krigsministeriets Gaard, var senere brændt og ikke gjenopført; dets Grund brugtes som Have og til Udhuse til Hovedbygningen. I Aaret 1714 lod Kong Frederik IV. de førstnævnte trende Ejendomme (Strand­ kvarter Nr. 99—101) opkjøbe, medens han ved sin Moders Død arvede de to sidste (Nr. 97—98). Han havde dengang alt for flere Aar tilbage kjøbt den nærmest lig­ gende store Gaard (Nr. 96) af Toldinspektøren Kammerraad J. M. Leers for at lade den indrette til Bolig for sin Elskerinde Grevinde Schindel, senere for Anna Sofie Re- ventlov, Hertuginde af Slesvig. Denne Gaard havde oprindelig tilhørt Rentemesteren Kristoffer Gabel og senere Storkansleren Grev Frederik Alefeldt. Kongen lagde nu Grunden Nr. 97 til denne Gaard for at udvide dens Haveanlæg og tilskjødede Hertug­ inden den samlede Ejendom, medens han lod de fire Bygninger Nr. 98—101 nedrive og Grunden regulere i Linje med Bibliotheket og Provianthusets Gavl. Paa denne Grund, hvis Flademaal er 6670 Kvadratalen, paabegyndtes i Efter- aaret 1715 Opførelsen af den efter Tidens Forhold mægtige Kancellibygning, med hvælvede Kjældere og i tre Etager, saaledes som den endnu staar aldeles uforandret i sit ydre og i alt væsenligt tillige i sin indre Anordning. De tre Fløje, der indtage et Fladerum af 4340, og tilligemed Provianthuset omslutte en firkantet Gaard paa 2330 Kvadratalen, støde sammen i stumpe Vinkler, saaledes at der til den østlige Hoved- façade overfor Børsen paa 96 Alens Længde svarer en Afstand af 115 Alen mellem Yderpunkterne op imod Provianthuset i vest, medens den nordlige Façade ud imod Slotspladsen er 52, den sydlige derimod 82 Alen. De to Hovedfløje mod nord og øst have en Dybde af 28, den sydlige af 17 Va Alen. Samtidig med Kancellibygningen paabegyndtes Opførelsen af et selvstændigt Arkivhus. Man valgte hertil Pladsen mellem den nordligste Ende af Provianthuset og Bibliotheket, saaledes at Gjennemkjørselen bevaredes i en Porthvælving. De tre Etager opførtes med Stenhvælvinger; den anden og tredje som enkelte Arkivsale, baarne af fire Piller, med en Gulvflade af 340 Kvadratalen. Endvidere ombyggedes den tilsva­ rende nordligste Ende af selve Provianthuset under Eet med denne Bygning, saaledes at den tidligere Gavl omdannedes til en Facade i Flugt med Bibliotheket og Kancelliet. Ogsaa her indsattes der 3 Etager Stenhvælvinger, oprindelig bestemte til Kongens Partikulærkammer. I April Maaned 1720 førtes det kongelige Arkiv fra Rosenborg Kjældere til sit nye Hus, og i August 1721 flyttede Kancellierne og Rentekammeret ind i de for dem bestemte Lokaler. De forskjellige Byggeforetagender, der lededes af Generalbygmester E rn st, havde da ialt medført en Bekostning af 77,000 Rdl. (c. 250,000 Kroner). Kancellibygningens oprindelige Fordeling til de forskjellige Kollegier var let overskue­ lig. Paa første Sal fandtes de egenlige Kollegier, paa anden Sal de talrige Renteskriver-