S_Betænkning

Bilag II. 23 gjorde atter Landetatskommissariatets Flytning, og der skaffedes da Plads til dette i Posthuset. Fra den Tid af vedblev Admiralitetet og Søetatens Kommissariat i Virkelig­ heden at være samlede i samme Hus og snart tillige under fælles Styrelse*). I April Maaned 1740 var Iver Rosenkrans bleven afskediget af Statstjenesten og rimeligvis kort efter kjøbte Kongen hans Gaard bag Børsen. Den ombyggedes nogen Tid efter og indrettedes sidst paa Aaret 1742 til Bolig for Prinsen (senere Hertug) af Wurtemberg-Oels, der var Generalmajor og Chef for Livgarden og først et Aars Tid havde boet i Marskalsgaarden (nuværende Postgaard) paa Kjøbmagergade. Den kaldtes derefter det „Wiirtembergske Palæ“ , men solgtes efter Kongens Død og Hertugens Bortgang af dansk Tjeneste til Grev Lerche, General og Over-Krigs-Sekre- tær, og knyttedes af ham til Grevskabet Lerchenborg, medens den dog, som det synes, senere jævnlig var udlejet. Ved Erhvervelsen af den Rosenkrans’ske Gaard og Have fik Kongen friere Hænder til Benyttelsen af det hele Terræn syd for Kancelliet. Allerede et Par Maaneder efter lagdes et Stykke af Haven til den kongelige Vedhave, nemlig Stykket lige syd for Proviantgaarden **), og i det følgende Aar skredes der til Byggearbejder, som afskar den nordligste Del af Haven fra det øvrige. Allerede den 30 . Januar 1741 reskriberede Kongen til Generalpostdirektøren, at han skulde konferere med Bygmesteren, Oberstløjtnant Thurah, om „den nye Ind­ retning“ af Postamtets indre Fløj, og ud paa Foraaret paabegyndtes omfattende Ar­ bejder, som førte til, at Forhuset indrettedes til Landetatens Generalkommissariat, medens Sidefløjen førtes helt over til Proviantgaarden og overlodes til Postamtet og Kommercekollegiet. Den nye Bygning havde selvfølgelig samme Dybde som den ældre ( 13x/2 Alen), men en Længde af 46 Alen; den var uden Kjælder, i to Etager. Postamtet optog fra nu af saa godt som hele Kjælderen i For- og Sidehuset, hele Sidehusets Stue og godt Halvdelen af første Sal. Kommercekollegiet fik første Sal i den nye Fløj. Kommissariatets Brændedeputat forøgedes efter denne Omflytning fra Huset ved Holmens Kirke fra 56 til 80 Favne (10 Ovne for 7 ), medens samtidig Kommercekollegiet fik 40 , Kancellierne henholdsvis 4 2 , 52 og 36 , Konseillet 58 og Rentekammeret 132 Favne***). Sidefløjen vedblev imidlertid at være Gaardens svage Punkt; den maatte 14 Aar efter igjen underkastes en Hovedreparation, hvorved Bindingsværket helt 20. Juni, Nr. 385. Mnemosyne I,407, 410. Danske Vitruv. I, 89. Danske Atlas II, 153. Hist. Tidsskrift, 3 Række, IV, 181. Vaupell, Dansk-norske Hær, II, 594. Kbhvn. Kontors Kopibog 1741, 534. Kristiansborgs Møblerings­ regnskab 1736-48, Bilag B a 279. F c 305. S. 302. Z b, 320, 342. ***) Gen. Postamtets Resolutions- og Korrespondance-Protokol (1741, 560). Zahlkamrets Udgifts­ regnskab 1741, Militæretaten S. 305— 12. Civiletat, Nr. 1427, 1438 f., 1457, 1461, 1558 ff., 1632, 1654, 1662, 1674, 1685 ff., 1710. Kong. Resol. g. R. K. 1741, 21. Avg. Dok. ved Kbhvn. Kontor Nr. 413. N. Dajons Material-Regnsk. 1741, Nr. 15. Plan over Bygningerne ved R. K. kongl. Resol, af 23. Avgust 1781 (Nr. 192). *) Thurah, Danske Vitruv. I, 211 f. Danske Atlas II, 150 f. IV, 115, 117, 120 f. S. Sterm, Besk. over Kbhvn., S. 409. **) Kongelig Resol. i Rentekammerets Kbhvn. Kontor 1740, Garde, Dansk-norske Sømagt, III,336.