S_Betænkning

26 Bilag II. var ved Hjælp af en almindelig Extraskat at forrente og afbetale den ved Krigs­ rustningerne foranledigede Statsgjæld. I Kjælderen indrettedes der et Extra-Skatte- Kontor. Senere flyttedes det op i Stuen og fortrængte Justitskontoret fra sin hidtil­ værende Plads. Samtidig med at Administrationen saaledes bemægtigede sig Løngangens Stue, indrettedes der et Billedgalleri i dens Kongeetage. Kong Fredrik V havde efter Grev A. G. Moltkes Tilskyndelse ved Konsthandleren Gerhard Morell ladet flere Hun­ drede Malerier opkjøbe i Holland og Nederlandene, uden at der kunde findes en passende Plads til dem enten paa Slottet eller i Konstkamrets Galleri, som alt i Forvejen var overfyldt. Gerhard Morell, som i April 1759 var bleven adjungeret Konstkammerforvalteren J. S. Wahl og senere ( 1765 ) fulgte ham i Embedet, anstillede da en omhyggelig Undersøgelse af den hele Masse og gjorde et Udvalg af de bedste Stykker i alle Retninger. Disse Stykker, ialt 60 af meget forskjellig Størrelse, ophængtes derpaa i Løngangens Kongeetage, den Vej, Kongen daglig færdedes fra Slottet til Kancelliet og Bibliotheket. Hele Længdevæggen og begge Endevæggene bedækkedes paa denne Maade med Malerier. Det hele Galleri var 130 Fod langt, 36 Fod bredt og 15 Fod højt. Den samtidige „danske Atlas“ udtaler den Mening, at det „bliver i sin Art et af de skjønneste som nogensteds fmdes“. I Januar Maaned 1767 tilende­ bragte Morell sin „Gatalogus des neuen Bildersaales“ eller som den ogsaa kaldes „Beurtheilendes Verzeichniss aller in der neuen Gallerie befindlichen kostbaren Male­ reien“, nred Plan over Ophængningen*). I de samme Aar foregik der en Omflytning i Kancellibygningen og Posthuset, som fuldendte Krigsdepartementernes Indretning i dette sidste. Ligesom Flaadens øverste Styrelse havde været delt mellem et Admiralitet og et General-Kommissariat, saaledes var Landhæren og Fæstningerne underlagte dels et Krigskancelli og dels et General-Kommissariat. De to Institutioner svarede hen­ holdsvis for Flaaden og Hæren paa det nærmeste til, hvad Kancelliet og Rentekamret var for Landets civile Bestyrelse. I Løbet af forrige Aarhundrede blev denne Adskillelse dog efterhaanden mere og mere opgivet; vel indtraadte der gjentagne Gange igjen en Adskillelse efterat Foreningen havde fundet Sted, men efterhaanden kom man dog til Ro i denne. Der oprettedes saaledes under 28 . Oktbr. 1763 et „General-Krigs-Direktorium“, med Ophævelse af det hidtilværende Krigs-Kancelli og det sideordnede General- Kommissariat. I den herom udfærdigede „Fundamental-Einrichtung“ hedder det til Slutningen: „Damit man endlich alles zusammen an einem Orte und nicht nöthig habe, die Sache in zwei verschiedenen Gebäuden aus einander zu suchen, welches viele Unordnungen verursachen muss, so wird man dahin bedacht sein alles von der Canzelei wegzubringen und im Haus des General-Kriegs-Direktorii zu etabliren“. Denne Tanke udførtes dog ikke lige strax. Først da Krigsdirektoriet den 28 . Oktbr. 1767 var blevet til et „Generalitets- og Kommissariat-Kollegium“ (svarende

*) Danske Atlas, II, 155. Genealogisk Arkiv, 296 f. Morells Katalog i Kongerigets Arkiv.

Made with